18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Georgien – Sverige: Odds og optakt den 11. november 2021

Foto: Bildbyrån

Georgien kan måske motivere sig selv med at spille for at undgå sidstepladsen i gruppe B i VM-kvalifikationen, når de torsdag aften får besøg af Sverige. Andet har værterne i hvert fald ikke at spille for. Svenskerne topper gruppen, og på søndag venter en absolut gruppefinale i Spanien, så det er forventeligt, at Sverige vil spare så meget som muligt i denne kamp. Vi bringer her odds, stream, optakt og spilforslag til Georgien – Sverige. Der er kampstart torsdag d. 11. november 2021 kl. 18:00. Se kampen på 6’eren eller på Discovery+. 

GÅ TIL


Georgien – Sverige: Dommer, stadion og vejr

Dommer: Serdar Gözübüyük, Holland
Stadion: Adjarabet Arena, Batumi, Georgien
Vejret: 11° og meget svag vind

Optakt til Georgien – Sverige: Skader, karantæner og startopstillinger

Fem nederlag i syv kampe er det blevet til for Georgien og kun den ene sejr, de hentede i seneste runde på udebane mod Kosovo. Dermed er de side om side med Kosovo på hver fire point, og begge hold har en kamp tilbage. Denne for Georgien, mens Kosovo på søndag skal besøge Grækenland. Georgiernes træner, franske Willy Sagnol, har ikke haft meget at glæde sig over i denne kvalifikation, og til dette opgør må han endda undvære to af sine faste i defensiven, for både Dvali og Giorbelidze er ude med karantæne. 

Det kan så til gengæld give chancen til FC Københavns Davit Khocholava, som formentlig glider ind i forsvarets trebackkæde. Fremme på banen sætter både træner og resten af nationen sin lid til 20-årige Kvaratskhelia, som til daglig er klubkammerat med Anders Dreyer i Rubin Kazan og angiveligt – i hvert fald ifølge hans agent! – har tiltrukket sig opmærksomhed fra et par af de store Premier League-klubber. 

Zlatan er tilbage! Efter 12 kampes fravær hos Sverige er Zlatan Ibrahimovic tilbage, og det 40-årige fænomen er endda tiltænkt så afgørende en rolle, at han formentlig sidder over her, fordi han skal være helt klar til opgøret i Spanien søndag. Måske vil der være idé i at give ham tid på banen for at styrke relationerne, men der er kraftige spekulationer i svensk presse om, at træner Janne Andersson har set sig lun på at give pause til den stribe spillere, der ryger i karantæne ved næste advarsel for at sikre, de er klar til søndagens finalekamp i gruppen. Det drejer sig om Lindelöf, Augustinsson, Claesson, (Kristoffer) Olsson og Isak. 

Sidder de fem førnævnte alligevel ude, er det selvfølgelig sparsomt, hvad Zlatan kan få ud af det relationelt, hvis han spiller, og selv om den lange svensker er usædvanlig fit og smidig for en mand af sin alder, er det nok meget fornuftigt, hvis han ikke spiller to kampe på fire dage. Det kan i stedet formentlig godt de yngre kræfter, så Kulusevski fra Juventus får nok lov at starte inde, mens det er mere usikkert, om den anden plads i front går til Quaison eller til Coventry Citys Gyökeres. Uanset er det en kamp, svenskerne skal vinde, men det gør ingen forskel, om de vinder 10:0 eller 1:0, så de vil givetvis forsøge at hente de tre point med minimal indsats og så lidt bøvl som muligt. 

Georgien:

  • Lasha Dvali (Forsvar, Fast) – Karantæne
  • Guram Giorbelidze (Back, Fast) – Karantæne

Sverige:

  • Albin Ekdal (Midtbane, Fast) – Karantæne
  • Ken Sema (Angreb, Reserve) – Skadet

Georgien forventet startopstilling: Loria; Kakabadze, Khocholava, Kashia; Lobjanidze, Gvilia, Kvekveskiri, Azarovi; Tsitaishvili, Okriashvili, Kvaratskhelia.

Sverige forventet startopstilling: Olsen; Krafth, Nilsson, Milosevic, Olsson; Claesson, Olsson, Svanberg, Forsberg; Quaison, Kulusevski.


Odds på Georgien – Sverige

Bookmakernes odds peger i retning af svensk sejr.

Odds-forslag: Solide og driftssikre svenskere smider ikke chancen i næstsidste omgang

Det er sådan en kamp, Sverige har brug for at vinde helt og aldeles grimt, kedeligt og 1:0. Ingen grumme frispark. Ingen unødig energi brugt på hasarderede forsvarssituationer eller for mange højintense løb i løbet af kampen. Men hvis man fører 1:0, er der jo altid risikoen for, at modstanderne får udlignet på en freak dødbold eller et sammentræf af uheldige omstændigheder. Så det er en knivskarp balance, hvis Sverige bare vil lave et enkelt mål og efterfølgende forsvare de tre point hjem. 

De kan godt. Det ved vi. Også det med grimme og kedelige kampe. Under sommerens EM var det sådan, de slap fra åbningskampen mod netop Spanien med 0:0. Og de fleste husker formentlig stadig det monster af en returkamp, de spillede mod Italien i VM-kvalifikationens playoff for fire år siden, hvor de efter 1:0 hjemme forsvarede sig med det lange hockeyhår forrest i 90 minutter og slap af sted med 0:0. De kan godt. Nu skal de gøre det samme – bare mod en langt ringere modstander. Som Mutti Merkel ville sige det: Sie schaffen das! 

Det er georgiernes fjerde hjemmekamp i kvalifikationsgruppen. De tre første tabte de alle tre. Bevares, de har ikke tabt stort på hjemmebane, hvor det er blevet til 1:2, 0:1 og 0:2. Men de er alle tabt. Anbefalingen spænder både hjelm og mundbeskytter og vælger den forsigtige løsning med ren svensk sejr. 

*Reklamelink

SpilXperten.com anbefaler:
Marathonbet
1,47
Sverige
Gå til Marathonbet *


Georgien – Sverige: Statistik, topscorer og H2H

  • Georgien er nummer 4 i VM-kvalifikationsgruppe B med 4 point efter 7 kampe. 

  • Statistikken for Georgien er 1-1-5 med scoren 4:12.

  • Sverige er i front for gruppen efter 6 kampe, hvor de har hentet 15 point. 

  • Sveriges tal er 5-0-1, og deres målforskel er 12:3.

  • Georgiens topscorer er Khvicha Kvaratskhelia, som har scoret halvdelen af holdets mål indtil nu – nemlig 2 styk.

  • Hos Sverige skal der lidt mere til for at kalde sig topscorer, for flittigste mand på måltavlen er Alexander Isak med 4 træffere.

  • De to hold mødtes tilbage i marts i Sverige, og dengang vandt de blågule 1:0 på mål af Victor Claesson.


Expected Goals: Georgien vs. Sverige de seneste tre kampe:

GeorgienResultatxGSverigeResultatxG
Kosovo – Georgien(1-2) 2,10 – 0,94Sverige – Grækenland (2-0) 1,65 – 0,86 
Georgien – Grækenland (0-2) 0,35 – 2,08Sverige – Kosovo  (3-0) 3,37 – 0,57
Bulgarien – Georgien (4-1) 1,72 – 0,84 Grækenland – Sverige(2-1) 2,19 – 2,69 
Expected Goal-statistikker i dette preview er fra WyScout.com.

Skriv første kommentar

Skriv et svar