Frankrig – odds på franskmændenes VM

De forsvarende verdensmestre har svagheder og mange skader (inkl Benzema). Les Bleus røg tidligt ud sidst de var titelholdere; i 2002 med dansk dødsstød. Også muligt nu hvor de møder Danmark i anden grupperunde, men trods fraværene snupper de nok førstepladsen og møder Mexico/Polen i 1/8-finalen, England i kvarten, Belgien/Portugal/Spanien/Tyskland i semifinalen. Du finder odds, trup og kampe til Frankrigs VM på denne side.

Af: Jens Bøye

Odds på Frankrig

Odds er senest opdateret d. 17. december 2022 kl. 08:32. Odds kan ændre sig.

Frankrigs trup og startopstilling

Den seneste trup:

Formation: 4-2-3-1

Forventet startopstilling ved VM:

Seneste opstilling (semifinale mod Marokko): 4-3-2-1: Lloris – Koundé, Varane, Konaté, T. Hernandez – Tchouameni, Fofana – Dembelé, Griezmann, Mbappé – Giroud

Nøglespillere: Rapahael Varane, Antoine Griezmann, Kylian Mbappé

Stjerneskud: Jules Koundé, Theo Hernandez, Christopher Nkunku, Aurélien Tchouaméni, Eduardo Camavinga, Youssouf Fofana

Straffeskytte: Kylian Mbappé

Frisparksskytte: Kylian Mbappé

Skader/tvivl: Upamecano, Rabiot, Coman – alle missede semifinalen pga sygdom

Karantæner: Opdateres

Ude af VM: Karim Benzema, N’Golo Kanté, Mike Maignan, Paul Pogba, Presnel Kimpembe, Christopher Nkunku, Lucas Hernandez (skadet mod Australien)

Frankrigs VM chancer: Mange skader

De forsvarende mestre er blandt favoritterne til at tage titlen i Qatar. Men Frankrigs 2022-hold, der kunne have været endnu bedre end 2018-mandskabet, fremstår svagere denne gang.

Verdens nok bedste angriber Benzema skulle have været med – var også med til EM, men da var han kun lige vendt tilbage efter seks år ude i kulden – men misser VM pga en skade.

Desværrre for franskmændene plages de også af skader i forsvaret og på midtbanen. Super-makkerparret fra 2018-verdensmestrenes midtbane misser VM: Kanté og Pogba. Midterforsvarer Varane også skadestvivlsom.

Didier Deschamps dynamiske drenge snublede i 1/8-finalen ved sidste års EM hvor arrogance fra bl.a. Pogba gav Schweiz mulighed for at vende 1-3 til 3-3, men Les Bleus foretog en taktisk ændring i efteråret og snuppede Nations League-guld ved at slå Belgien i semifinalen, Spanien i finalen. VM-kvalifikationen kom desuden i hus på komfortabel vis.

Deschamps’ formation var 4-3-3 ved EM indtil Schweiz-opgøret hvor han valgte at spille med tremands-midterforsvar og wingbacks. Uden succes, men det var bl.a. fordi skader betød at midtbanemand Rabiot måtte spille venstre wingback. I de første to VM-kvalkampe efter EM brugte Deschamps igen 4-3-3, men efter 1-1 mod Bosnien og samme cifre i Ukraine, gik han over til 3-4-1-2. Derefter vandt Frankrig syv sejre i træk. (Indtil det uheldige NL-nederlag i Paris på 1-2 mod Danmark i juni. September-kampen i Parken gav også dansk sejr, men franskmændene var stærkt skadessvækkede.)

Franskmændene skal i øvrigt passe på mester-forbandelsen… I de seneste tre og i fire af de seneste fem VM-slutrunder er titelholderen blevet elimineret i gruppespillet. Inkl Les Bleus i 2002.

Videoanalyse af gruppen

Holdanalyse af Frankrig

Herunder følger en komplet gennemgang af det franske herrelandshold.

Målmænd:
Hugo Lloris er 35 år, men virker ret uændret i forhold til 2018 hvor han var med til at vinde VM. Tottenham-keeperen har stadig lynsnare reaktioner på stregen og er stadig årvågen og kvik til at løbe ud og agere ekstra sweeper. Han har også stadig tendens til at levere grumme drops, men hans førsteplads i hierakiet ser sikker ud.

Andenmålmand var 26-årige Mike Maignan, et muskelbundt der fylder meget og har forbavsende hurtige reaktioner, og som efter at have vundet et Ligue  1-mesterskab med Lille i 20/21 gjorde det samme i Serie A med Milan i 21/22. Men Maignan misser VM pga en skade.

29-årige Alphonse Areola har fået en plads selv om han sidder på bænken i West Ham, og den sidste målmandsbillet er uddelt til erfarne Steve Mandanda fra Rennes.

Den meget talentfulde Nantes-ankermand Alban Lafont og Brice Samba, der gør det fortrinligt i Lens, fik ikke en billet.

Midterforsvar:
Det franske midterforsvar ved VM-2018 bestod af hurtige og opspilsstærke Varane til højre, bomstærke Umtiti til venstre. Umtiti har siden døjet med skader og mistet sin stamplads i Barcelona. Han har ikke været med landsholdet siden 2019 og kommer ikke med til VM.

Det samme, et stykke ad vejen, med den ligeledes venstrebenede Barca-kollega Lenglet. Han var fast starter i EM-kvalifikationen, men kun med i een halvleg i EM-slutrunden og var også kun afløser i efteråret 2021 efter at have mistet sin startplads i Barcelona. Lenglet skiftede til Tottenham denne sommer, men formåede ikke at overbevise landstræneren.

Efter en lang og glorværdig Real-periode havde 29-årige Varane en uoverbevisende 21/22-sæson i Manchester United, men han åbnede 22/23 på stærk vis, og hvis skadesfri er den rutinerede midterforsvarer nok sikker starter i det franske forsvar. Han blev skadet i slutoktober og lignede een der ville gå glip af VM, men skaden viste sig at være mindre alvorlig. Pæn chance for at han når at blive skadesfri kort før VM, og han har fået en plads i truppen.

Hvis han spiller, er det nok som centermand i et tremands-midterforsvar. Deschamps spillede med 4-3-3 ved EM (undtagen i første halvleg af 1/8-finalen mod Schweiz) og i de første par kampe efter slutrunden, men siden september 2021 har det været 3-4-1-2.

Varanes afløser som centermand: I efteråret kæmpede hårdttacklende Kurt Zouma (West Ham) og hurtige Upamecano (Bayern) om tjansen, med Zouma som umiddelbar vinder. Han mistede dog sin franske trupplads i februar da han mishandlede sin kat.

Ifølge Deschamps var årsagen også sportslig, men uanset: Zouma kommer ikke med til VM. 23-årige Upamecano, der efter stærke sæsoner i Leipzig spiller fast men ikke ret godt i Bayern, var heller ikke med i marts-landskampene, men var med i september-truppen og har fået en VM-billet.

Der er også 21-årige Saliba der imponerede i Marseille i 21/22 med overblik, speed og teknik, og som har taget de gode ting med sig til Arsenal. Stærk oprydder og opspilsmand. Han har dog tendens til at være arrogant og sløset. En anden talentfuld spiller, 23-årige Konaté fra Liverpool, har fået en VM-billet selv om han kun er reserve i den engelske klub.

Venstremand: Ved EM var Varanes venstremakker Kimpembé fra PSG. To høje gutter; gode i luften. Venstrebenede og 27-årige Kimpembé er fysisk stærk som Umtiti og hurtigere, men til gengæld med flere fejl. Simpelthen fordi han forsøger at lægge sit spil op på et plan hvor en ellers nydelig teknik ikke helt kan følge med. Arrogant og dumt.

Kimpembé var stadig i spil efter overgangen til tremands-midterforsvar. Han missede dog september-kampene pga en skade og går også glip af VM-slutrunden. Selv hvis skadesfri tror jeg dog han ville have mistet sin startplads som venstre midterforsvarer til den fleksible og fodrappe Bayern-venstreback Lucas Hernandez.

Ikke så høj som Kimpembé, men fysisk stærk og med færre fejl. Hernandez var fraværende i september pga skader og vendte først tilbage for sit klubhold i startnovember, men nåede at starte inde i to kampe (glimrende indsatser) og har fået en VM-billet.

Upamecano og Konaté kan også spille til venstre. Talentfulde Badiashile fra Monaco var en mulighed, men dumpede mod Danmark i september. I stedet for skadede Kimpembé har Deschamps indkaldt Monaco-klippen Axel Disasi (solid, men teknisk svag); han er dog højremand.

Højremand i tremands-midterforsvaret, ud over førnævnte centralspillere: Lille men springstærke, kvikke og opspilsdygtige Koundé (23-år), der i sommer skiftede fra Sevilla til Barcelona, ser ud til at have erobret pladsen, med Saliba som afløser. En mulighed er også den fleksible højreback Pavard som faktisk nok er bedre i midterforsvaret end på kanten.

Wesley Fofana, den talentfulde forsvarer der denne sommer skiftede fra Leicester til Chelsea, har endnu sin A-landsholdsdebut til gode, og en alvorlig skade pådraget i september dømmer ham ude af VM.

Højreback/-wingback:
Førstevalg er nok Pavard – som ved VM-2018 og sidste sommers VM. Han er rutineret og har et fremragende spark. Men han er også temmelig langsom og konservativ og bidrager ikke med ret mange gode indlæg eller gennembrud.

Desværre kniber det med oplagte afløsere. Leo Dubois fra Galatasaray går bedre med fremad, men er heller ikke just hurtig og er ikke fast starter i sin tyrkiske klub. Et bedre valg, i hvert fald rent offensivt, er nok uerfarne men hurtige og fremadstræbende wingback Jonarthan Clauss (sommerskifte fra Lens til Marseille) der fik startchancen mod Sydafrika i marts og viste lovende takter.

Men hverken Clauss eller Dubois kom med i VM-truppen. Hvilket betyder at der umiddelbart kun er eet reelt højreback-alternativ til Pavard; den fleksible midterforsvarer Koundé. Men selv om han er hurtig og teknisk glimrende, gør han det klart bedre i et tremandsmidterforsvar end på højreback.

Den lynhurtige fløjspiller Coman er dog også en mulighed; Deschamps gav ham wingback-chancen mod Elfenbenskysten i marts. Det gik dog ikke særligt godt. Alligevel spillede han også pladsen mod Danmark i juni – uden at kunne forhindre Mæhle i at nå frem til gode chancer og indlæg.

Venstreback/-wingback:
De seneste par år har kampen om startpladsen stået mellem fysisk stærke Lucas Hernandez fra Bayern (hvor han står i skyggen af lynhurtige Davies) og mere tekniske Digné fra Aston Villa. Men fra efteråret 2021 har Lucas’ 24-årige lillebror Theo Hernandez blandet sig med gode indsatser for både Milan og landsholdet. God oplægger og også selv målfarlig. Det har udløst en VM-billet, og en VM-startplads kunne det såmænd sagtens også blive til.

Digné er ikke med i VM-truppen.

Som fast starter i Real Madrid var hurtige Ferland Mendy en oplagt kandidat. Han var ikke desto mindre uden landsholdsspilletid siden 2020 og uden udtagelse siden marts 2021, men han kom med i september og startede inde. Men VM-truppen nåede han ikke med i. Navnebror Benjamin Mendy fra Man City er naturligvis udelukket; han sidder i fængsel for diverse voldtægter. Talentfulde Truffier fra Rennes kom med i september-truppen, men på afbud – tre af slagsen. VM-billet blev det ikke til.

Defensiv midtbane:
Når skadesfri er Golo Kanté uomgængelig som balancemand og oprydder. Chelsea-fænomenet er hurtig, utrættelig og boldfordelingsstærk. Desværre går han glip af VM pga en skade.

Afløser: Rabiot og Guendouzi er interessante spillere med højt topniveau, men de er arrogante og defensivt upålidelige. Så er holdet nok bedre tjent med det 22-årige talent Tchouaméni. Stor, men teknisk stærk, kreativ og rolig i sin boldomgang. Og et fremragende spark udefra. Han skiftede i sommer fra Monaco til Real Madrid og får en del spilletid i Kongeklubben. Han fik chancen fra start i september-kampene mod Østrig og Danmark.

Boks til boks: Ved VM-2018 var han fantastisk, ved EM vekslede han mellem magi og elendighed, i Man United havde han også svært ved at være konsekvent god. Paul Pogba er en frustrerende figur, men var han skadesfri, spillede han nok fra start. Sagen er bare: Pogba blev meniskopereret i slut-juli og er pr startnovember stadig ikke tilbage på banen for Juventus. Det betyder farvel til VM.

Afløsere: Førnævnte Tchouameni , Rabiot og Guendouzi, samt målfarlige Veretout (sommerskifte Roma til Marseille). Sidstnævnte er landsholdsgrøn, trods 29 år, men har fundet formen i tide; gode kampe for Marseille i slutoktober og startnovember.

Talentfulde Camavinga er også en mulighed. Den 19-årige er ikke fast starter i Real Madrid, men han har leveret diverse flotte indsatser som indskifter. Det har dog knebet for ham på landsholdet; han så fx skidt ud mod Danmark i september. Derimod så Youssouf Fofana fra Monaco glimrende ud mod Østrig i samme måned. Fofana dannede et stærkt makkerpar sammen med Tchouameni i fyrstedømmets klub, og det virker logisk at lade dem tørne ud sammen for Les Bleus.

Driblestærke Ndombele fik ikke spillet sig tilbage i landsholdsvarmen. Han havde det svært i Tottenham og blev i foråret udlejet til Lyon hvor han indledningsvist gjorde det flot med fremdrift og assists før han mistede pusten og sin startplads. Men per startnovember, efter en tøvende sæsonstart, er han pludselig fast starter på et fremragende Napoli-hold. Men en VM-billet blev det ikke til.

Heller ikke for målfarlige Tolisso (sommerskifte fra Bayerns bænk til Lyon); han er skadet.

Offensiv midtbane:
Oplagt starter som kreatøren bagved angrebsduoen er 31-årige Antoine Griezmann fra Atlético Madrid. Elegant tekniker med overblik og godt spark. Selv når det ikke glider på klubholdet, gør han det som regel godt for Frankrig. Men hvem kan afløse hvis han bliver skadet?

Der var diverse muligheder: Pogba, Tolisso, Ndombele, Lemar selv om han er bedst fra venstrekanten… Desuden erfarne Payet (ikke været med landsholdet siden 2018, men er god i Marseille), Fekir, der som Payet er drible- og frisparksstærk; glimrer i Betis, men har været ude af Deschamps trup siden 2020. Og finurlige Aouar der tog over som Lyon-kreatør da Fekir drog til Spanien, men har været i overskud i den franske klub i efteråret.

Ingen af dem har fået en plads i VM-truppen. Det har Christopher Nkunku fra Leipzig derimod. Forståeligt. Kvikfodet, kreativ og målfarlig. OPDATERING 16/11: Nkunku har forladt den franske lejr pga en træningsskade. Han skal IKKE til VM.

Fløje:
Som udgangspunkt spiller Frankrig nok uden deciderede fløje, men alt efter modstander og kampforløb kan de komme i spil. I givet fald er der Dembélé og Coman der kan ligge i begge sider (og sågar helt i front). Lynhurtige og driblestærke.

Det er Martial og Diaby også, men de er ikke kommet med i VM-truppen. Samme med venstremand Lemar (ikke så hurtig, men spilintelligent). Med er heller ikke målfarlige Terrier trods et flot forår for Rennes.

Det kunne ligeledes have været interessant at se den lynsnare venstrefløjsdribler Saint-Maximin, der tryller i Newcastle, på det franske hold, eller venstrebenede Bryan Mbeumo, den 22-årige Brentford-fløj der gør det flot i Premier League. Efter kampe for franske U-landshold har Mbeumo dog valgt at tørne ud for Camerouns A-landshold.

Centreforwards:
Idealmakkerparret i front var åbenlyst: Lynhurtige og driblestærke Mbappé samt intelligente og afslutningsstærke Benzema. 23 og 34 år. Sidstnævnte var væk fra landsholdet i næsten seks år pga Valbuena-affæren (Benzema hjalp en ven med at afpresse Valbuena over en sexvideo) og skænderi med Deschamps, men vendte tilbage kort før EM sidste år og scorede 9 mål i 13 landskampe i 2021.

Benzema blev skadet, først i slutoktober og igen i startnovember, men det var “blot” muskeltræthed; ikke noget der i sig selv truede hans VM-indsats. Men i sin første træning i den franske VM-lejr, lørdag 19. november, blev han igen skadet, og han går glip af slutrunden.

Første-afløser for Benzema er nok den endnu ældre Giroud (fast starter ved VM-2018 selv om han gik igennem slutrunden uden at score). Den lange og lidt tunge men forbavsende teknisk dygtige angriber fylder 36 før VM går i gang, men han gør det godt i Milan og scorede i begge marts-landskampe. Han har været træt af at være reserve på landsholdet, men er altså udtaget til VM.

Det er lille og kvikke Ben Yedder fra Monaco derimod ikke. Men : Marcus Thuram fra Gladbach, der har både speed og stor statur, kom med på efterbevilling.

Afløsere for Mbappé (der også kan spille en fløj) er umiddelbart de førnævnte fløjspillere.

Kvikke Maupay fra Everton og Kolo Mouani fra Eintracht blev udtaget til september-truppen pga skader til Benzema og Coman, men VM-billetter blev det ikke til. OPDATERING: Kolo Mouani får en billet som erstatning for skadede Nkunku.

Historien om Frankrig ved VM i fodbold

Frankrig har deltaget i 15 VM-slutrunder. Høst: fjerdeplads i 1982, bronze i 1958 (Just Fontaine blev topscorer med 13 mål) og 1986, sølv i 2006 plus guld på hjemmebane i 1998 samt i 2018 i Rusland.

1998-holdet havde store profiler, fx kreatørgeniet Zinedine Zidane, målmand Barthez, Blanc, Desailly og Thuram i forsvaret, den nuværende landstræner Deschamps som midtbaneterrier og en ung Thierry Henry i angrebet. (Titi var ikke fast starter, men blev fransk topscorer med tre mål.)

Frankrig blæste gennem den indledende gruppe; mest modstand ydede Michael Laudrup & Danmark i fransk 2-1-sejr. (Hvor Zidane havde karantæne efter udvisning mod Saudi Arabien – i øvrigt for et overfald der minder om den famøse episode i 2006-finalen.) Derefter sejre mod Paraguay via forlænget spilletid og Italien via straffesparkskonkurrence før semifinalens 2-1 over Davor Suker & Kroatien samt finalens 3-0 over Brasilien. Ronaldo (småskadet) & Co nåede ikke nåede samme niveau i slutkampen som i den øvrige turnering, men fransk guld gav mening; VMs bedste hold.

Det var også tilfældet i 2018 hvor Frankrig igen var i gruppe med Danmark. Denne gang endte mødet uafgjort, men det nok fordi resultatet sikrede franskmændene førstepladsen, danskerne andenpladsen. Derefter eliminerede Les Bleus Argentina (4-3!), Uruguay og Belgien før finalens 4-2 over Kroatien. Frankrig havde hverken turneringens topscorer (Harry Kane) eller bedste spiller (Luka Modric), og kun to franske spillere kom på turneringens hold, valgt af FIFA:  midterforsvarer Varane og angriber Griezmann (fans valgte Varane og Mbappé). Men Frankrig havde også en knaldgod midtbane (Kanté og Pogba) og målfarlige backs. Fortjent guld.

Kuriosum: Sidst Frankrig var titelholder, røg landet ud i gruppespillet ved det næstfølgende VM, dvs 2002. Sjovt nok også dér i pulje med Danmark der sendte Zidane & Co hjem med 2-0-sejr (Rommedahl og Thomasson) i sidste gruppekamp.

Sølvmedaljen i 2006 er også værd at dvæle ved. Anført af en aldrende men stadig inspireret Zidane nåede Frankrig finalen (slog Spanien, Brasilien og Portugal i knald-eller-fald-kampene), men tabte dér til et italiensk hold der trods fænomener som Pirlo og Totti ikke var spillemæssigt bedre, men mere snedige. Zidane bragte Les Bleus i finalen (og scorede på et panenka-straffespark), men tabte den også for dem ved at lade sig provokere af Materazzi og se rødt for en bryst-skalle. Efter disse triumfer siger rangeringen på FIFA verdensranglisten #4.

Læs om andre deltagere ved VM i fodbold