Kan Lyngby knække Kampers Kolding?
Lyngby tager lørdag eftermiddag mod Kolding IF i Betinia Ligaens oprykningsspil. De Kongeblå topper stadig tabellen, selv om de tabte i Horsens i seneste runde, men der er bare ni point fra nummer et til seks i forårets nervepirrende oprykningskamp. Lyngby Boldklub – Kolding IF går i gang kl. 14:30 lørdag d. 11. april 2026, og du kan se kampen på TV3 Sport eller på Viaplay.

Lyngby skal rejse sig efter seneste rundes nederlag i Horsens, for der er bare to point ned til rækkens nummer 2. (Foto: Ritzau / Alamy Live News)
Lyngby – Kolding IF: Dommer, stadion og vejr
Dommer: Jacob Rasmussen
Stadion: Lyngby Stadion, Lyngby, Danmark
Vejret: 10°, sol og let vind
Optakt til Lyngby – Kolding IF
Lyngby topper tabellen i Betinia Ligaen, men i seneste runde tabte de på udebane til AC Horsens, så nu er der bare henholdsvis to og fire point til Hvidovre og Hillerød på de næste pladser.
Duksene fra Kongens Lyngby havde ellers åbnet foråret med tre sejre på stribe, men i grundspillets sidste runde måtte de nøjes med 3:3 mod nedrykningstruede HB Køge – og så indledte de altså oprykningsspillet med et nederlag i Horsens.
Kolding har benyttet pausen mellem grundspil og oprykningsspil til at skifte træner, så de har sagt farvel til spanske Albert Rudé, og ind er i stedet kommet Jonas Kamper, der debuterede med 1:1 på hjemmebane mod Esbjerg.
På fremmed græs ser det straks meget sværere ud for koldingenserne, der har den ringeste pointhøst blandt de seks oprykningsbejlere med beskedne 13 i grundspillets 11 udekampe.
Lyngby
Ét point i de seneste to kampe er ikke nok for Lyngby, der sigter efter en direkte retur til Superligaen.
De topper stadig tabellen, og her kan de læne sig op af, at de på hjemmebane har vundet seks af sæsonens første 11 kampe, mens de kun to gange er slået på eget græs.
Lyngby er det med afstand flittigst scorende hold i Betinia Ligaen med 49 træffere i 23 kampe, og på hjemmebane har de nydelige 23:10 for 11 opgør.
Det var da også kun tredje gang i sæsonen, at Lyngby gik fra banen uden at score, da de tabte 1:0 i Horsens.
Det omvendte opgør mod Den Gule Fare, som endte 0:0 i Lyngby, er samtidig eneste gang i sæsonen, De Kongeblå ikke scorede på eget græs.
Kolding IF
Kolding har bare seks point til Hvidovre på andenpladsen, og i Kampers første kamp i trænersædet hentede de med en meget sen udligning 1:1 mod Esbjerg, der er placeret lige foran Kolding i tabellen.
Det kan stadig blive tæt, og ambitionerne er store i Kolding og omegn, men det har i store træk ikke lignet en sæson, hvor de render med oprykningen. Men de kan selvfølgelig løfte sig i den resterende del af kampene, og så kan alt ske.
Mod Esbjerg var der ikke umiddelbart voldsomme paladsrevolutioner trods trænerskiftet, men der var dog et lidt mere direkte snit end hidtil – og det klædte Kolding.
Forventede startopstillinger Lyngby – Kolding IF
Lyngby – Kolding IF: Skader og karantæner
Malik Abubakari og William Steindorsson er ude hos Lyngby, hvor Thorvaldsson og Ivancevic er i fare for karantæne i tilfælde af en advarsel.
Hos gæsterne sidder Estrada og Meinhard Olsen ude med skader, mens der er karantænefare for Isak Taanander og Casper Jørgensen, hvis de kommer i karambolage med kort.
Lyngby – Kolding IF: Indbyrdes kampe
Lyngby har slået Kolding i de seneste tre indbyrdes møder, og på hjemmebane har De Kongeblå ikke tabt til Kolding siden 2003 – det dækker over syv dueller med fem sejre til hjemmeholdet og to uafgjorte.
Odds på Lyngby – Kolding IF
Lyngby er favorit, når det går løs lørdag eftermiddag.
Odds-forslag: Der bliver serveret mål i Lyngby
Der er flere spørgsmål forud for opgøret.
Er Lyngby på vej ind i en mindre krise med bare ét point i de to seneste kampe?
Og var det pil op eller ned for Kolding at dele 1:1 med Esbjerg i Kampers første kamp på sidelinjen i denne omgang?
Det bliver vi formentlig klogere på lørdag eftermiddag i Lyngby, hvor De Kongeblå værter er favoritter, men hvor det vil være farligt at undervurdere gæsterne.
Sæsonens to møder i grundspillet er begge endt med sejre til Lyngby – 3:2 i Kolding og 2:0 i Lyngby i slutningen af februar i forårspremieren – og det er mest oplagt med sejr til værterne.
Jeg er dog usikker på, hvor Kolding står netop nu, for hvis de kan fortsætte de fodboldmæssigt flotte takter fra Rudé og bygge mere direkte spil og øget effektivitet på under Kamper, bliver de svære at tumle.
Med bare seks point op til de sjove pladser og en masse indbyrdes opgør kan det hurtigt blive interessant for Kolding.
Derfor holder jeg mig fra at spå om en eventuel sejrherre lørdag og går i stedet efter mål.
Der er faldet tre mål i snit i sæsonens første 11 hjemmekampe for Lyngby, mens Koldings 11 udekampe har givet knap 2,5 mål per opgør.
Sæsonens to første dueller har budt på i alt syv scoringer, og buddet her bliver, at der falder mindst tre mål på Lyngby Stadion lørdag eftermiddag.
*Reklamelink
|
1,80
Over 2,5 mål
|
Gå til Betinia * |
Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.


Se Lyngby – Kolding IF i TV
Du kan se kampen mellem Lyngby og Kolding IF på TV3 Sport.
Ligatabel
Lyngby – Kolding IF spilles kl. 14:30 lørdag den 11. april 2026.
Lyngby – Kolding IF spilles på Lyngby Stadion i Lyngby i Danmark.










