AC Horsens i comeback-forsøg mod Esbjerg
AC Horsens møder tirsdag aften Esbjerg FB i Betinia Ligaen. De gule værter kan med sejr for alvor spille sig ind i oprykningskampen. Der er før opgøret fem point mellem de to hold, hvor AC Horsens på 5. pladsen jagter Esbjerg på den oprykningsgivende 2. plads. AC Horsens – Esbjerg FB går i gang kl. 18:00 tirsdag d. 21. april 2026, og du kan se kampen på TV3 Sport eller på Viaplay.

AC Horsens kan med sejr mod Esbjerg melde sig ind i oprykningskampen igen. (Foto: Ritzau / Alamy Live News)
AC Horsens – Esbjerg fB: Dommer, stadion og vejr
Dommer: Oliver A. S. F. Simbold
Stadion: Hybel Arena Horsens, Horsens, Danmark
Vejret: 14°, sol og svag til let vind
Optakt til AC Horsens – Esbjerg fB
Der var ballade, uro og manglende resultater i AC Horsens i forårets første mange uger.
Rygterne svirrede om arbejdsmiljø, tabte omklædningsrum og en masse andet af den kedelige slags.
David Nielsen stoppede som cheftræner. Ambitionerne blev skruet ned. Sæsonen virkede spildt.
Men i oprykningsspillet har holdet hentet to sejre og en uafgjort i tre forsøg med en nærig målscore på 2:0.
Niki Zimling har overtaget trænertjansen, og det ser igen ud til, at GULE kan lege med i spillet om oprykning til Superligaen.
Esbjerg FB har så sandelig også selv været igennem krisetider.
Men vestjyderne er kommet stærkere ud, og de indtager aktuelt 2. pladsen i Betinia Ligaen og bejler kraftigt til en retur til Superligaen.
De har hentet en sejr og to uafgjorte i slutspillets første tre runder, men det er med den noget magre og lidet underholdende score 2:1.
AC Horsens
Der er kommet helt friske boller i suppen i Østjylland, hvor AC Horsens med syv point i de første tre runder af oprykningsspillet virker relevante igen.
For de har bare fem point til Esbjerg på 2. pladsen, så med en sejr i opgøret tirsdag mod netop vestjyderne vil der altså kun være to point mellem holdene med seks runder igen.
For tre uger siden sadlede GULE ellers om og erkendte, at det tidligst var realistisk med oprykning i sommeren 2027. Ejer Binnie havde dengang brugt cirka 150 millioner kroner på sit østjyske eventyr, og det så altså ud til at lade vente på sig med succes.
Nu er den dog alligevel inden for rækkevidde – også fordi rivalerne Esbjerg, Hvidovre, Hillerød og Kolding plukker point fra hinanden konstant. Det er så et held for AC Horsens.
Esbjerg fB
Esbjerg er kravlet på oprykningsplads efter de første tre runder af slutspillet i Betinia Ligaen.
Vestjyderne har to point ned til de nærmeste forfølgere, Hvidovre og Hillerød, og altså fem point til AC Horsens, som de møder tirsdag.
Sæsonens to første dueller har givet hjemmesejre med 2:1 til Esbjerg i slutningen af februar som respons på 1:0 til Horsens tilbage i september.
Forventede startopstillinger AC Horsens – Esbjerg fB
AC Horsens – Esbjerg fB: Skader og karantæner
AC Horsens har i de seneste par kampe ikke benyttet Patrick Olsen, så det er tvivlsomt, om han er med til opgøret tirsdag.
Mads Fenger, Christian Vestergaard og Abdul Moro forventes ude som følge af skader.
Hos Esbjerg sad Richmond Gyamfi, Benjamin Hvidt og Noah Strandby ude, da de i fredags spillede mod Hillerød.

Der er ingen oplyste skader eller karantæner. |

Der er ingen oplyste skader eller karantæner. |
AC Horsens – Esbjerg fB: Indbyrdes kampe
Sæsonens møder er endt med en sejr til hver, og det er allerede en voldsom fremgang for Esbjerg, for i sidste sæson vandt Horsens alle fire dueller med vestjyderne.
Både de fire kampe i sidste sæson og de to første i denne er i øvrigt afgjort med præcis ét måls margin.
Odds på AC Horsens – Esbjerg fB
AC Horsens er favorit hos bookmakerne i opgøret. Ikke storfavoritter. Men favoritter.
Odds-forslag: Spændingen stiger, for Horsens vinder igen
Efter halvandet år med store ambitioner, større armbevægelser og utroligt meget tumult valgte de for tre uger siden at skrue ned for det hele hos AC Horsens.
Drømmen om oprykning blev skrinlagt. En ny træner kom ind. Og en klædelig ydmyghed lagde sig over østjyderne.
Siden har pilen kun peget på fremgang, og de kan med sejr tirsdag spille sig helt ind i oprykningskampen igen.
Esbjerg har spillet fire af deres seneste fem kampe uafgjort, og deres score for de kampe er 5:4.
Deres enlige sejr var i forrige runde, hvor de vandt 1:0 hjemme mod Hvidovre.
Jeg tror også, det bliver tæt i denne duel.
De seks seneste indbyrdes kampe er afgjort med præcis ét mål – og altså ingen uafgjorte – og de to sejre til Horsens i oprykningsspillet har været 1:0 mod Lyngby og 1:0 mod Kolding.
AC Horsens vinder også denne med præcis ét mål.
*Reklamelink
|
4,00
AC Horsens (0:1) X
|
Gå til bet365 * |
Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.


Se AC Horsens – Esbjerg fB i TV
Du kan se kampen mellem AC Horsens og Esbjerg fB på TV3 Sport.
Ligatabel
AC Horsens – Esbjerg fB spilles kl. 18:00 tirsdag den 21. april 2026.
AC Horsens – Esbjerg fB spilles på Hybel Arena Horsens i Horsens i Danmark.









