Aarhus Fremad byder HB Køge på Betinia Liga-duel
Aarhus Fremad lægger græs til duel med HB Køge i 3. runde af Betinia Ligaen. Værterne har vinket farvel til træner Kjærgaard og flere profiler, men de er kommet fornuftigt i gang med tre point i de første to runder. HB Køge har hverken scoret eller fået point endnu. Aarhus Fremad – HB Køge går i gang kl. 14:00 lørdag d. 8. august 2026, og du kan se kampen på Viaplay.

Aarhus Fremad – HB Køge: Dommer, stadion og vejr
Dommer: Jonas Bøgelund
Stadion: Riisvangen, Aarhus, Danmark
Vejret: 22° og svag vind
Optakt til Aarhus Fremad – HB Køge
Både Aarhus Fremad og HB Køge var i nedrykningsspillet i sidste sæson i Betinia Ligaen.
HB Køge flirtede lidt mere intenst end aarhusianerne med nedrykningsdramaet, men seks sejre og to uafgjorte i de første otte kampe i nedrykningsspillet sendte HB Køge i sikkerhed.
Dér var Aarhus Fremad for længst, og de lå længe og bejlede til 1. pladsen blandt de seks nederste hold, men til slut måtte de nøjes med en 8. plads lige efter AaB.
Nu er de to hold så kommet noget forskelligt fra land i den nye sæson, hvor Aarhus Fremad har et større rekonstruktions-arbejde foran sig efter farvel til flere af sidste sæsons profiler, men de har trods alt hentet en sejr i de første to runder.
HB Køge er, siden Nicklas Pedersen kom til som træner for tre år siden, hvert år endt på 10. pladsen i Betinia Ligaen.
Det dækker over et kæmpe arbejde med store udskiftninger i truppen og en til tider uhomogen trup med mange helt unge spillere. De har løst det indtil videre, og der er næppe panik i Køge, bare fordi sæsonen er begyndt med to nederlag.
Aarhus Fremad
Det er nye tider på Riisvangen, der har vinket farvel til træner Kjærgaard, som er draget til Silkeborg og endda har slæbt Lucas Riisgaard med sig.
En anden profil, færøske Magnarsson, er skiftet til de forsvarende svenske mestre fra Mjällby, så den nye træner, Mathias Damgaard, har haft travlt med at stykke et slagkraftigt hold sammen.
Det er lykkedes nogenlunde indtil videre med 2:1-sejr i premieren ude mod Hobro og nederlag med samme cifre, da AaB i runde to var på besøg på Riisvangen.
HB Køge
HB Køge har åbnet sæsonen med to nederlag mod de to nedrykkere fra Superligaen, Fredericia og Vejle. Nul mål er en skuffelse, men nul point var måske ikke helt uventet.
Uventet var det til gengæld, at Svanerne forulykkede i DBU Pokalen mod Brønshøj fra 3. division i onsdags. 1:0 vandt Hvepsene, og den må alligevel gøre ondt på selvtilliden hos køgenserne.
Kampprogrammet har maget det sådan, at HB Køge først i runde 10 og 11 møder de to oprykkere, AB og Vendsyssel, men så længe kan træner Pedersen og hans flok næppe forestille sig at gå uden point.
Forventede startopstillinger Aarhus Fremad – HB Køge
Aarhus Fremad – HB Køge: Skader og karantæner
Ingen af holdene har umiddelbart meldt om skader til opgøret.

Der er ingen oplyste skader eller karantæner. |

Der er ingen oplyste skader eller karantæner. |
Aarhus Fremad – HB Køge: Indbyrdes kampe
De to dueller i forårets nedrykningsspil endte 0:0 i Aarhus og med sejr til HB Køge på 2:0, da de spillede på Sjælland.
Fire af de seneste fem indbyrdes kampe i Aarhus er endt remis. Mest aktuelt endte begge sidste sæsons møder på Riisvangen uafgjort, for før det skal vi tilbage til 2008 for at finde Køges seneste besøg hos Aarhus Fremad.
Odds på Aarhus Fremad – HB Køge
Det er hjemmeholdet, der må bære en forholdsvis klar favoritrolle i opgøret.
Odds-forslag: Fremad holder tæt på Riisvangen
Aarhus Fremads to første kampe i Betinia Ligaen er begge endt 2:1 – en sejr og et nederlag.
Tirsdag spillede de så DBU Pokal ude mod Ringkøbing fra Jyllandsserien, og her prøvede aarhusianerne at spille til nul for første gang i sæsonen, da de vandt 4:0.
HB Køge har sådan set spillet til nul i alle deres tre kampe.
Det er bare dem selv, der må notere sig for et nul, for efter samlet at have tabt 5:0 til de to nedrykkere, Fredericia og Vejle, måtte HB Køge også gå målløse fra Tingbjerg Ground, da Brønshøj sendte dem ud af pokalturneringen.
Det lover ikke godt for lørdagens opgør i Aarhus, hvor værterne endda har revanche til gode efter nederlag i sæsonens første hjemmekamp.
Og det er vigtigt, for Riisvangen skal renoveres, så aarhusianerne har kun i alt fem kampe på den sædvanlige hjemmebane i efteråret. De skal helst vinde flere, end de taber, før de siger på gensyn til hjemmebanen.
Jeg tror, Aarhus Fremad er længere fremme i opbygningsarbejdet til sæsonen, så de både kan vinde mod HB Køge, og så de endda kan holde buret rent.
*Reklamelink
|
3,00
Aarhus Fremad vinder til 0
|
Gå til Betinia * |
Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.
Se Aarhus Fremad – HB Køge i TV
Du kan se kampen mellem Aarhus Fremad og HB Køge på Viaplay.
Ligatabel
Aarhus Fremad – HB Køge spilles kl. 14:00 lørdag den 8. august 2026.
Aarhus Fremad – HB Køge spilles på Riisvangen i Aarhus i Danmark.









