18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening
sport-icon

Anbefalet til

1.71
3/10
Fortaleza
Boca Juniors
Tipped at 1.71
BettingGuru-avatar
26. apr.
03:00

VM kvartfinale: 10 hurtige om England – Frankrig

SpilXperten har her 10 interessante facts om de to hold, som spiller kvartfinale d. 10. december kl. 20. Hvis du vil læse vores optakt til kampen England vs. Frankrig, får du info om spiltips, England – Frankrig odds, og en analyse af begge hold.

1. Det er 3. gang, England og Frankrig mødes ved en VM-slutrunde. England har vundet de 2 første dueller, som begge var i VMs gruppefase. England vandt 2:0 i 1966 og 3:1 i 1982.

2. Frankrig har kun tabt 1 af de seneste 8 indbyrdes kampe med England på tværs af alle turneringer. Nederlaget kom i november 2015, hvor de tabte 2:0 i en testkamp. Frankrig har vundet 5 af de øvrige 7 kampe, og de vandt 3:2 i seneste møde, som var i juni 2017.

3. England har tabt 6 af deres seneste 8 VM-kampe i knockoutfasen mod europæisk modstand. Frankrig har omvendt vundet 8 af deres seneste 10 knockoutkampe, hvor de har stået over for en modstander fra Europa. (Disse tal er inklusive eventuelle guld- eller bronzekampe)

4. Frankrig er den første regerende verdensmester, som er nået til kvartfinalen siden 2006, hvor Brasilien nåede blandt de sidste 8. Med foreløbig 3 sejre i VM 2022 er Frankrig også den kun anden regerende mester siden årtusindskiftet, der vinder mere end én kamp i det følgende VM. Den første var netop Brasilien, som i 2006 vandt 4 kampe, før de røg ud af kvartfinalen mod Frankrig.

5. Gareth Southgate kan blive den første engelske træner, der fører sit hold til 2 VM-semifinaler i træk. De 2 tidligere trænere, der hver har ført England i 1 VM-semifinale var Alf Ramsey (1966) og Bobby Robson (1990).

6. England jagter deres 3. VM-sejr på stribe for første gang siden VM 1990, hvor deres 3. sejr dengang var i kvartfinalen mod Cameroun, som de vandt 3:2 efter forlængelse. England har vundet 3 af deres 4 kampe i VM 2022, og de har kun én gang tidligere vundet flere kampe ved en VM-slutrunde. Det var i 1966, hvor de blev verdensmestre med i alt 5 sejre i turneringen. 

7. Frankrig har endnu ikke tabt en kamp hverken ved EM eller VM, hvor Kylian Mbappé er startet på banen. De i alt 13 kampe med hurtigløberen i start-11 har givet 10 franske sejr og 3 uafgjorte, og ser vi kun på VM, har Mbappé 9 kampe i startopstillingen, og det har givet 9 sejre. Han har scoret 9 mål og lavet 3 assists i de 13 kampe. 

8. England har foreløbig scoret 12 mål ved VM 2022. Det er det højeste antal i en EM- eller VM-slutrunde for England sammen med slutrunden i 2018, hvor de også scorede 12 mål. De 12 engelske mål er denne gang sat ind af 8 forskellige spillere, og det er det højeste antal engelske målscorere nogensinde ved en slutrunde.

9. Harry Kane har scoret 52 mål for det engelske landshold. Det er bare et mål fra den engelske rekordholder, Wayne Rooney, der altså er noteret for 53 scoringer. 11 af Kanes 52 landsholdsmål er faldet ved EM (4) og VM (7), og det gør ham til den flittigste engelske målskytte ved de store slutrunder foran Gary Lineker, der er noteret for 10 VM-mål og 0 ved EM.

10. Olivier Giroud er 36 år, og han har scoret 3 gange for Frankrig ved slutrunden. Kun Mbappé med 5 træffere har scoret mere for franskmændene. Det er kun sket én gang tidligere i VM-historien, at en spiller på 36 år eller mere har scoret mere end 3 gange i løbet af én VM-slutrunde. Det var Camerouns Roger Milla, der scorede 4 gange for De Utæmmelige Løver, før de blev slået ud af England i kvartfinalen i 1990.

Holdprofil England

  • Det er 10. gang i tidens løb, at England spiller kvartfinale ved en VM-slutrunde. I de foregående 9 forsøg er det kun 3 gange lykkedes for Three Lions at gå videre. Det var i 1966, hvor de slog Argentina. Det var i 1990 med sejr over Cameroun og endelig med sejren over Sverige ved VM 2018.
  • England har kun tabt 2 af deres seneste 29 VM-kampe, når de har scoret kampens første mål. De resterende 27 har givet 22 sejre og 5 uafgjorte. De 2 nederlag kom mod Brasilien i kvartfinalen i 2002 og Kroatien i semifinalen i 2018.
  • Gareth Southgate er noteret for 11 sejre i enten EM- eller VM-slutrunder som træner for England. Det er allerede 3 sejre mere end nogen anden engelsk træner gennem tiden. 
  • Som træner er dette Southgates femte knockoutkamp ved en VM-slutrunde, og 3 af de foregående 4 har England vundet. (Bronzekampen i 2018 er ikke talt med) 

Holdprofil Frankrig

  • Frankrig har vundet 9 af deres seneste 11 VM-kampe. Og kun én gang har de tabt. Det var i den ligegyldige kamp i gruppespillet mod Tunesien. Den ene uafgjorte var i 2018 mod Danmark, hvor det blev 0:0.
  • Frankrig har lukket mål ind i deres seneste 5 VM-kampe. Det er den længste stime med indkasserede mål siden perioden 1958-1982, hvor de lukkede mål ind i 11 VM-kampe i træk.
  • De seneste 6 gange, Frankrig har været i en VM-kvartfinale, er de gået videre til semifinalen. Eneste øv-dag var i 2014, hvor de tabte til Tyskland. 
  • Hvis Hugo Lloris vogter målet for Frankrig i kampen mod England, overtager han rekorden for flest VM-kampe for Les Bleus. Det vil være kamp nummer 18 for Lloris i VM-sammenhæng. 
  • Hugo Lloris har i alt 19 sejre i EM- og VM-slutrunder, og det er flest sejre af alle franske landsholdsspillere gennem tiden. Så måske er det meget klogt, hvis Deschamps sætter Lloris i buret igen. 

Se også en artikel om de 10 vigtigste fakta, du skal vide inden kvartfinalen mellem Marokko og Portugal.

Hvem vinder den gyldne støvle? Læs vores bud på den bedste spiller til VM hos os.

(Kilde: Opta Facts)

Skriv første kommentar

Skriv et svar