Står der ‘Senegal’ eller ‘Egypten’ på VM-billetterne?

Det er et par af giganterne i afrikansk fodbold, der tirsdag aften skal have afgjort, hvem der er endeligt ‘hot’, og hvem der er ‘not’, når det kommer til kvalifikation til VM-slutrunden i Qatar. Senegal tager hjemme mod Egypten, og efter egyptisk sejr på 1:0 i første møde er alting åbent, men det er dog med fordel til gæsterne, da de to mandskaber ofte spiller ganske målfattige dueller. Vi bringer her odds, stream, optakt og spilforslag til Senegal – Egypten. Der er kampstart tirsdag d. 29. marts 2022 kl. 19:00. Se kampen på TV3 Sport eller på Viaplay.
GÅ TIL
Senegal – Egypten: Dommer, stadion og vejr
Dommer: Mustapha Ghorbal, Algeriet
Stadion: Stade Me Abdoulaye Wade, Diamniadio
Vejret: 20° og frisk vind
Optakt til Senegal – Egypten: Skader, karantæner og startopstillinger
Senegal trak det længste strå, da de to mandskaber spillede finale i Africa Cup of Nations tilbage i februar. Finalesejren kom dog først i hus efter 120 minutters målløs fodbold og en stribe straffespark. Men sejren var Senegals. Træner Alilou Cisse har en stærk trup at arbejde med, og den er fyldt med spillere, der tjener til huslejen på flotte adresser rundt om i toppen af europæisk fodbold.
Det hjalp dem dog ikke i første møde, hvor de tabte 1:0 efter en tidlig scoring, men de har ikke tabt på hjemmebane i en VM-kvalifikationskamp i dette årtusinde, så de vil nok stadig være overbeviste om, at de kan vende dette opgør til samlet sejr. 24 VM-kampe siden 2000 har givet 18 sejre og seks uafgjorte på hjemmebane. 12 af de 18 sejre har været på mere end et enkelt overskydende mål.
Egypten har tabt ni af deres seneste 25 VM-kvalkampe på udebane. Men blot tre gange har de tabt med mere end ét overskydende mål. Deres samlede score for syv kampe i Africa Cup of Nations blev 4:2. Tre gange spillede de 0:0. Og deres seneste 12 kampe i alle turneringer har alle budt på højst to scoringer.
Det er et mandskab, der forstår at dæmpe kampene. I hvert fald målscoringen, og det vil de givet også få brug for her, for med i alt seks scoringer i ordinær tid i ovennævnte 12 kampe er det ikke just målfester, de plejer at kaste sig ud i. Det er jo egentlig lidt besynderligt, når man tænker på Salahs hverdag, men Liverpool-Salah og Egypten-Salah har vidt forskellige forudsætninger, og det tjener til hans ros, at han tilsyneladende både accepterer og magter begge de meget forskellige roller.
Senegal:
- Alfred Gomis (Mål, Reserve)
- Seny Dieng (Mål, Reserve) – Skadet
- Abdou Diallo (Forsvar, Fast) – Tvivlsom
Egypten:
- Ahmed Hegazy (Forsvar, Fast/Reserve) – Skadet
- Akram Tawfik (Back, Reserve) – Skadet
- Mohamed Hany (Back, Reserve) – Skadet
- Ramadan Sobhi (Midtbane, Fast/Reserve) – Skadet
Senegal forventet startopstilling: E. Mendy; Sarr, Cissé, Koulibaly, Ciss; Kouyaté, N. Mendy, I. Gueye; I. Sarr, Diedhiou; Mané.
Egypten forventet startopstilling: Gabal; Ashour, Abdelmonem, Wensh, Ashraf; Fathy, Elneny, Solia; Trezeguet, Mohamed, Salah.
Odds på Senegal – Egypten
Kampens odds peger på Senegal som favoritter.
Odds-forslag: Endnu engang næsten uden mål
Syv af de seneste ni indbyrdes kampe mellem de her to mandskaber har højst budt på én scoring. De to øvrige endte 2:0 og 2:1, men de saftige ‘målorgier’ skal vi tilbage til henholdsvis 2014 og 2006 for at finde. De har mødtes to gange i dette kalenderår. I februar delte de 0:0 i Africa Cup of Nations-finalen. Og i fredags vandt Egypten 1:0 på hjemmebane.
Senegaleserne vil være ganske sikre på, de kan få scoret mindst én gang, og det forstår man godt, når man lader blikket rulle ned over navnene i truppen. Men det er tilsyneladende ikke noget, der bekymrer egypterne. Deres seneste 12 kampe er der i alt faldet 11 scoringer med fordelingen 6:5. I 2022 har de spillet otte kampe, og her er scoren 4:2. Det er ekstremt målfattigt.
Hjemmeholdet har også spillet otte kampe siden nytår, og her er den samlede score 9:3. Altså næsten helt ustyrlige 1,125 scorede mål per kamp af dem selv og i alt 1,5 mål per spillede kamp. På et tidspunkt eksploderer det vel mellem de her to mandskaber, så alle de offensive kræfter får sig en festforestilling at lune sig på, men det bliver næppe her med VM-billetter på spil, og begge mandskaber med fine muligheder for at snuppe billetterne.
Det kan virke som et stereotypt deja-vu-spil, men anbefalingen går efter endnu et opgør, der ender med højst én scoring. Hvis det lykkes for Senegal at bringe sig på 1:0, vil begge mandskaber have endnu mere at miste ved næste mål, og derfor virker det oplagt, at det i så fald må i forlængelse.
Senegal – Egypten: Statistik, topscorer og H2H
- Senegal vandt den afrikanske VM-kvalifikations pulje H med 16 point for 6 kampe. De sluttede foran Togo, Namibia og Congo.
- Senegal statistik lød på 5-1-0 og 15:4.
- Egypten vandt deres kvalifikationspulje F foran Gabon, Libyen og Angola. Egypterne fik 14 point for 6 kampe.
- Tallene for egypterne var 4-2-0 med en målforskel på 10:4.
- Senegals flittigste målskytte i gruppespillet, Famara Diedhiou, blev noteret for 4 pletskud.
- Mohamed Salah stod for den enlige egyptiske scoring i det første møde og gav dermed Egypten en fordel til denne returkamp.
Expected Goals: Senegal – Egypten – de seneste tre kampe:
Senegal | Resultat | xG | Egypten | Resultat | xG |
---|---|---|---|---|---|
Egypten – Senegal | (1-0) | 1,00 – 0,65 | Egypten – Senegal | (1-0) | 1,00 – 0,65 |
Senegal – Egypten | (4-2) | 1,95 – 0,86 | Senegal – Egypten | (4-2) | 1,95 – 0,86 |
Senegal – Ækvatorial Guinea | (3-1) | 0,76 – 0,79 | Cameroun – Egypten | (1-3) | 0,78 – 0,40 |
Senegal – Egypten spilles tirsdag den 29. marts 2022 klokken 19:00.
Senegal – Egypten spilles på Stade Me Abdoulaye Wade i Diamniadio i Senegal.