Qatar – Ecuador: Odds og optakt den 20. november 2022
Tiden er kommet! Det voldsomt omdiskuterede VM 2022 i Qatar bliver søndag sparket i gang, og det bliver selvfølgelig med værstnationen på banen i åbningskampen. Qatar er for første gang nogensinde med ved en VM-slutrunde, og modstanderen i første kamp er Ecuador, som flot spillede sig direkte videre fra den ellers konkurrencedygtige sydamerikanske kvalifikation. Vi bringer her odds, stream, optakt og spilforslag til Qatar – Ecuador. Der er kampstart søndag d. 20. november 2022 kl. 17:00. Se kampen på TV2.
Qatar – Ecuador: Dommer, stadion og vejr
Dommer: TBD
Stadion: Al Bayt Stadium i Al Khor, Qatar
Vejret: 26°, sol og frisk vind
Qatar – Ecuador: Skader, karantæner og startopstillinger
Så er vi der! Søndag går det løs til den voldsomt omdiskuterede VM-slutrunde i Qatar, og traditionen tro lægger værtsnationen fra land. Qatar har aldrig før deltaget ved en VM-slutrunde, og spås da heller ikke særlig store muligheder for avancement fra Gruppe A, hvor de skal op imod Ecuador, Senegal og Holland. Hvis man skal tro bookmakerne, så har vi her i åbningskampen at gøre med de to svageste hold i gruppen, og umiddelbart ligner det da også en must-win for både Qatar og Ecuador, for modstanden bliver ikke nemmere herfra.
Værterne fra Qatar er en af de mest ukendte størrelser ved slutrunden. Som det hører sig til ved en slutrunde, var de nemlig direkte kvalificeret, og derfor er der færre betydende kampe at gøre sig klog på. Værtsnationen er det lavest placerede hold på FIFA’s World Ranking af alle deltagende hold ved slutrunden, men er faktisk forsvarende asiatiske mestre efter triumfen i 2019, så måske de har mere at byde på end man ellers skulle tro.
Der har i hvert fald været en positiv fodboldudvikling i landet over de seneste ti år. Qatar har fordelen af at have en mere sammentømret stamme end mange andre nationer, da hele 7(13 i hele truppen) idealstarterede tørner ud for samme klubhold, Al Saad. Blandt andre holdets rutinerede anfører Al-Haydos, som skal være med til at kreere offensivt. Hjemmeholdet har blot tabt én af de seneste ni kampe, og selvom niveauet af modstanden i størstedelen af kampene har været under standarden af VM-deltagerne, så er det måske alligevel en god indikator på, at Qatar ikke er så ringe, som de fleste tror.
Ecuador er kun 6 pladser foran Qatar på FIFA’s World Ranking, og forventningerne til sydamerikanerne er da heller ikke tårnhøje. Det er dog værd at bemærke, at de spillede sig direkte videre fra den sydamerikanske VM-kval foran næsen på blandt andre Colombia og Chile, som har mere profilerede mandskaber.
I kvalen var Ecuador klart bedst, når de spillede hjemme i den tynde bjergluft i Quito, hvor de kun tabte én af ni kampe. Ude blev det omvendt kun til 8 point i ni kampe, og det skal derfor blive spændende at se hvordan de klarer de tre gruppekampe i Qatar. Copa America i sommeren 2021 kastede ikke meget håb af sig til Ecuador, som tabte alle fem kampe ved den slutrunde. Sydamerikanerne skal blandt andet sætte deres lid til Enner Valencia, som i sine tre hidtidige kampe ved VM er kommet på måltavlen tre gange. Derudover tæller holdets største profiler Caicedo og Estupinan fra Brighton, samt Leverkusens Hincaipe.
Qatar: Skader og karantæner
Ingen kendte fravær
Ecuador: Skader og karantæner
Ingen kendte fravær
Forventede startopstillinger Qatar – Ecuador
Odds på Qatar – Ecuador
Hos bookmakerne har de gæsterne fra Ecuador som favoritter.
Odds-forslag: Nervøst udlæg på slutrunden
Der har været godt gang i målscoringen i de seneste åbningskampe ved VM. Tre af de seneste fire har således haft minimum fire mål i sig, men om der er endnu en målfest i vente denne gang er jeg mere tvivlende over for. Qatar og Ecuador er spået spinkle chancer for avancement til ottendedelsfinalen, og kommer i de to andre gruppekampe op mod hårdere modstand i form af Holland og Senegal. Derfor er åbningskampen også yderst vigtig for begge nationer, som selvfølgelig skal gå efter at vinde, men måske også vil være henholdene til en start.
Ecuador har ikke scoret mere end ét mål pr. kamp i de seneste ti kampe, og er gået målløse fra banen i tre af de seneste fire. Udebanekampene i VM-kvalen kastede også kun 8 scoringer af sig i 9 kampe, så umiddelbart hænger målene ikke bare på træerne for gæsterne, som er bedre til kontrabold end til at styre spillet. Qatar er et rimelig ubeskrevet blad på den internationale fodboldscene, og vil formentlig først og fremmest have fokus på organisationen, så de ikke ryger i maskinen fra start. På papiret ser det rimelig jævnbyrdigt ud mellem Gruppe A’s to svageste hold, og jeg forestiller mig ikke, at nogen af dem satser hele butikken fra start.
Qatar – Ecuador: Statistik og H2H
- Det er første gang nogensinde, at Qatar deltager ved en VM-slutrunde.
- Ecuador var senest med til VM i 2014, hvor de endte som 3’er i gruppen efter Schweiz og Frankrig.
- Førsteangriber for Qatar er 25-årige Almoez Ali fra Al-Dulail, som har scoret 39 mål for landsholdet.
- Ecuadors Michael Estrada scorede 6 gange i VM-kvalen, nok til at gøre ham til topscorer for sydamerikanerne.
- Eneste indbyrdes opgør mellem de to nationer er en venskabskamp fra 2018, som endte 4-3 til Qatar. Lad os håbe på en lignende målfest her!
Expected Goals: Qatar vs. Ecuador – de seneste tre kampe:
Qatar | Resultat | xG | Ecuador | Resultat | xG |
---|---|---|---|---|---|
Qatar – Albania | (1-0) | 1,77 – 0,62 | Ecuador – Irak | (0-0) | 2,03 – 0,09 |
Qatar – Chile | (2-2) | 1,4 – 1,73 | Japan – Ecuador | (0-0) | 1,05 – 1,55 |
Qatar – Canada | (0-2) | 0,41 – 3,24 | Saudi Arabia – Ecuador | (0-0) | 0,75 – 0,85 |
Qatar – Ecuador spilles søndag den 20. november 2022 klokken 17:00.
Qatar – Ecuador spilles på Al Bayt Stadium i Al Khor, Qatar