Portugal – Ghana: Odds og optakt den 24. november 2022
Af: Michael Vilster – Publiceret d. 23. november kl. 10.16
Portugal og Ghana mødes i deres første kamp i slutrunden, og Portugals trup ser helt urimeligt stærk ud med store stjerner på alle positioner. Her møder de Ghana, der har haft svært ved at forløse potentialet i en ellers lovende trup siden deres VM-kvartfinale i 2010. Vi bringer her odds, stream, optakt og spilforslag til Portugal – Ghana. Der er kampstart torsdag d. 24. november 2022 kl. 17:00. Se kampen på TV2 Sport X eller på TV2 Play.
Portugal – Ghana: Dommer, stadion og vejr
Dommer: Ismail Elfath, USA
Stadion: Stadium 974, Doha, Qatar
Vejret: 27° og svag vind
Udvalgt billede i artikelliste kreditering: Bildbyrån
Portugal – Ghana: Skader, karantæner og startopstillinger
Cristiano Ronaldo er måske ikke i sit livs form efter et efterår på bænken hos Manchester United. Men resten af den portugisiske trup … O la la la. Det vrimler med stjernenavne som Ruben Dias, Cancelo, Bruno Fernandes, Rafael Leão og Gonçalo Ramos.
Kan træner Fernando Santos få det til at fungere som et kollektiv, er der mulighed for, at VM 2022 kan levere bedste portugisiske VM-resultat nogensinde (De fik bronze i 1966!)
I den overståede Nations League blev portugiserne nummer to i gruppen efter Spanien, mens de ved sidste års EM-slutrunde skuffende blev sendt ud i ottendedelsfinalen af Belgien med 1:0.
I Rusland for fire år siden blev det til exit fra ottendedelsfinalen, da de tabte 2:1 til Uruguay. Skal Portugal længere end ottendedelsfinalen denne gang, skal de bruge en åbningssejr mod Ghana.
Ghaneserne er med ved VM for fjerde gang, og deres kvartfinale i 2010 mod Uruguay er stadig deres bedste resultat. De vil nok glæde sig til at revanchere det nederlag, når de møder netop Uruguay i deres tredje gruppekamp.
Men først gælder det altså Portugal, og der har ikke været meget opmuntring for ghaneserne i 2022. De havde et ekstremt ringe Africa Cup of Nations i januar, hvor de røg ud allerede i gruppespillet med nederlag til Marokko og Comorerne og uafgjort mod Gabon. Av,
Dét skal hævnes. Truppen er ikke blottet for evner med en defensiv, der kan mønstre Amartey, Salisu og Lamptey beskyttet af midtbanejernet Thomas Partey, mens de længere fremme har de tidligere FCN-spillere Kudus og Kamaldeen, og så har de den nationaliserede Inaki Williams med helt i front.
Er det nok til endnu et ghanesisk triumftog? Det vil tiden vise, men det virker ikke videre sandsynligt.
Portugal: Skader og karantæner
- Cristiano Ronaldo (Angreb, Fast) – Sygdom
Ghana: Skader og karantæner
- Ingen kendte fravær
Forventede startopstillinger Portugal – Ghana
Odds på Portugal – Ghana
Bookmakerne har klar fordel til Portugal i deres oddssætning.
Bemærk: Alle links er reklamelinks til den givne bookmaker.
Odds-forslag: Portugal begynder i flot stil
De to nationer mødtes ved VM 2014. Dengang havde de hver et point og kunne overhale USA, der lå på 4 point. Det endte med sejr til Portugal på 2:1, men det var ikke nok til avancement på grund af målscoren, og så måtte de begge sige farvel og tak. I 2018 var Ghana slet ikke kvalificerede, mens Portugal altså røg ud i ottendedelsfinalen.
Så det er to hold med meget at revanchere, men de har vidt forskellige forudsætninger. Portugiserne stiller med en frygtindgydende trup spækket med etablerede og kommende stjerner fra europæiske storklubber. Træner Santos har tidligere ført Portugal til EM-guld og til sejr i Nations League, men måske er den 68-årige træner ikke helt opdateret på moderne fodbolds metoder.
Der bør dog være kvalitet nok i mandskabet til at tumle Ghana i denne kamp, og anbefalingen tror endda på, at Portugal kan vinde med mere end ét overskydende mål. Som de gjorde det i de to playoffkampe om VM-billetter.
Efter det ynkelige nederlag til hipster-Serbien i den afsluttende gruppekamp måtte Portugal forbi først Tyrkiet og derefter Nordmakedonien for at indløse VM-billet. Det gjorde de med 3:1 og 2:0 og et ganske modent og solidt udtryk. Dét samme udtryk vil de hive frem her, så det bliver en sikker sejr.
Portugal – Ghana: Statistik, topscorer og H2H
- Portugal sluttede skuffende som nummer 2 i deres kval-gruppe, hvor de fik 17 point i 8 kampe.
- Portugals statistik var 5-2-1 med scoren 17:6.
- Efter 2. pladsen måtte portugiserne via playoffkampe mod først Tyrkiet (3:1) og derefter Nordmakedonien (2:0).
- Ghana slog Nigeria i de 2 afsluttende playoffkampe om VM-billetter. Det blev til samlet sejr via reglen om udebanemål efter samlet 1:1.
- Ghana sluttede skuffende sidst i deres indledende gruppe ved Africa Cup of Nations tilbage i januar. De fik 1 point i 3 kampe mod Marokko, Gabon og Comorerne.
- Portugals flittigste målskytte i de 8 kvalkampe var Cristiano Ronaldo, der noterede sig for 6 kasser.
- Ghanas topscorere ved Africa Cup of Nations var Richmond Boakye og Andre Ayew, der scorede hver 1 mål. Det enlige mål mod Nigeria i VM-kvalen blev sat ind af Thomas Partey.
Expected Goals: Portugal vs. Ghana – de seneste tre kampe:
Portugal | Resultat | xG | Ghana | Resultat | xG |
---|---|---|---|---|---|
Portugal – Nigeria | (4-0) | 3,36 – 1,01 | Ghana – Schweiz | (2-0) | 2,07 – 0,81 |
Portugal – Spanien | (0-1) | 1,08 – 0,86 | Nicaragua – Ghana | (0-1) | 0,29 – 3,00 |
Tjekkiet – Portugal | (0-4) | 1,57 – 1,82 | Brasilien – Ghana | (3-0) | 4,66 – 0,53 |
Portugal – Ghana spilles torsdag den 24. november 2022 klokken 17:00.
Portugal – Ghana spilles på Stadium 974 i Doha i Qatar.