
Nu bliver det rigtig spændende! Tirsdag aften står den på en gyserforestilling i Chorzów, når Polen og Sverige skal i direkte duel om én VM-billet. Bliver det Lewandowski eller Zlatan, som kommer med til Qatar? Vi bringer her odds, stream, optakt og spilforslag til Polen – Sverige. Der er kampstart tirsdag d. 29. marts 2022 kl. 20:45. Se kampen på 6’eren.
GÅ TIL
Polen – Sverige: Dommer, stadion og vejr
Dommer: Daniele Orsato
Stadion: Stadion Slaska, Chorzów
Vejret: 9°, svag vind
Optakt til Polen – Sverige: Skader, karantæner og startopstillinger
Tirsdag aften skal det endelig slag slås for Polen og Sverige. De to nationer er nået til playoff-finalen, vinderen løber med en billet til VM 2022, mens taberen kommer til at stå tomhændet tilbage. Kampen spilles i Polen, så Lewandowski og co. har selvfølgelig en kæmpe fordel.
Polen blev nummer 2 i VM-kvalens gruppe I, hvor England i sikker stil snuppede 1.pladsen. Værterne vandt seks kampe, spillede to uafgjort, og tabte to. På vejen lavede de hele 30 mål i 10 kampe, de tal blev dog boostet lidt af de to opgør mod miniputterne fra San Marino. Polen slap let igennem playoff-semifinalen, her skulle de nemlig have været oppe imod Rusland, som blev diskvalificeret pga. krigen i Ukraine. Derfor blev det blandt andet til et hvil for holdets største stjerne, Lewandowski, da polakkerne i sidste uge spillede 1-1 mod Skotland i en venskabskamp. Der var dog lidt malurt i bægeret, da både Milik og Salamon måtte gå skadede fra banen, ingen af de to når at blive klar til dette opgør. Midtbanespilleren Klich kommer heller ikke i aktion, da han afsoner karantæne.
Sverige snuppede en 2.pladsen i gruppe B, hvor Spanien viste sig for stærke på den lange bane. Svenskerne var derfor i aktion for en uge siden i playoff-semifinalen mod Tjekkiet, en kamp som endte 0-0 i ordinær tid, og derfor måtte ud i forlænget spilletid for at finde en finalist. En generel chancefattig forestilling fandt sin vinder, da Quaison med ti minutter tilbage af den forlængede spilletid scorede efter et fint svensk angreb. Sverige får til dette opgør Zlatan Ibrahimovic tilbage fra karantæne, men må til gengæld undvære backen Martin Olsson, mens også Nilsson og Ekdal, som startede senest er tvivlsomme.
Polen:
- Bartosz Salamon (Forsvar, Fast/Reserve) – Skadet
- Mateusz Klich (Midtbane, Fast) – Karantæne
- Arkadiusz Milik (Angreb, Fast) – Skadet
Sverige:
- Martin Olsson (Back, Fast/Reserve) – Skadet
- Joakim Nilsson (Forsvar, Fast/Reserve) – Tvivlsom
- Albin Ekdal (Midtbane, Fast) – Tvivlsom
Polen forventet startopstilling: Szczesny; Bereszynski, Glik, Bednarek; Cash, Krychowiak, Zurkowski, Reca; Moder, Zielinski; Lewandowski
Sverige forventet startopstilling: Olsen; Danielson, Lindelof, Nilsson, Bengtsson; Kulusevski, Ekdal, Olsson, Forsberg; Isak, Ibrahimovic
Odds på Polen – Sverige
Bookmakerne har Polen som favoritter.
Odds-forslag: Ingen satser fra første fløjt
Der er helt utrolig meget på spil tirsdag aften i Polen. Vigtigheden af at komme til VM 2022 kan ikke underkendes, så nerverne vil formentlig sidde ude på tøjet hos begge mandskaber.
Polen har flere fordele forud for dette møde, for mens Sverige spillede playoff-semifinale, kunne polakkerne nemmere økonomisere med kræfterne i deres venskabskamp mod Skotland. Ydermere har polakkerne hjemmebanefordel tirsdag aften.
Polen scorede godt nok pænt med mål i kvalifikationen, men vi så også ved sommerens EM-slutrunde, at de har svært ved at komme frem til chancer, når de møder habil modstand. Det samme gælder for Sverige, som ikke er noget sindsoprivende mandskab i disse år. Svenskerne er sjældent involveret i de helt store målfester, til gengæld gør deres gode organisation dem til et svært hold at besejre.
De to nationer mødtes i gruppespillet ved EM, hvor svenskerne vandt med 3-2. Et ganske overraskende resultat, når man tænker på, hvor svært begge hold havde ved at score mål før dem kamp. Her er der igen meget på spil, og jeg forestiller mig en nervepirrende omgang fodbold, hvor Polen og Sverige formentlig vil lurepasse fra start. Bookmakerne forventer en målfattig playoff-finale, og det er jeg enig i. Anbefalingen lyder på en målløs 1.halvleg, hvor frygten for at komme bagud vil skinne igennem.
Polen – Sverige: Statistik, topscorer og H2H
- Polen tog 2.pladsen i VM-kvalens gruppe I, hvor de ikke kunne følge med England. Statistikken endte på 6-2-2 og målscoren 30:11.
- Sverige tog 2.pladsen i gruppe B efter Spanien. Svenskernes statistik endte på 5-0-3 og målscoren 12:6.
- Ikke overraskende var Lewandowski mest målfarlige polak i kvalen med otte kasser.
- Med fire scoringer var Alexander Isak mest scorende svensker.
- De to nationer krydsede klinger så sent som ved sommerens EM-slutrunde, hvor Sverige snuppede en 3-2 sejr, som sendte dem videre fra gruppespillet.
Expected Goals: Polen vs. Sverige – de seneste tre kampe:
Polen | Resultat | xG | Sverige | Resultat | xG |
---|---|---|---|---|---|
Skotland – Polen | (1-1) | 1,83 – 1,38 | Sverige – Tjekkiet | (1-0) | 1,28 – 1,04 |
Polen – Ungarn | (1-2) | 0,97 – 1,15 | Spanien – Sverige | (1-0) | 1,37 – 0,39 |
Andorra – Polen | (1-4) | 0,29 – 2,47 | Georgien – Sverige | (2-0) | 0,96 – 3,87 |
Polen – Sverige spilles tirsdag den 29. marts 2022 klokken 20:45.
Polen – Sverige spilles på Stadion Slaska i Chorzów, Polen