18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Nedtælling til VM: 4 måneder – Power Ranking, hvem vinder VM?

Der er under fire måneder til det går løs ved VM i Qatar, men hvem er egentlig favorit til at løfte trofæet den 18. december senere på året?


1. Brasilien

En førsteplads på FIFA’s verdensrangliste er langt fra altid et udtryk for aktuelt styrkeniveau, men denne gang er Brasilien undtagelsen, der bekræfter reglen. Seleção har blot tabt en enkelt kamp siden november 2019, og af de seneste 27 opgør er 22 vundet. Jeg køber ikke argumentet om, at den sydamerikanske VM-kval skulle være lettere end den europæiske, tværtom, og det er svært at få øje på decideret svagheder hos Brasilien, hvor træner Tite virker til at have fundet en fin balance på holdet. Der er kvalitet og dybde på samtlige pladser, selvom man godt kunne være bedre besat på de to backs.


Han skal levere, hvis Brasilien skal til tops: Marquinhos

Det oplagte bud havde været Neymar, men med opblomstringen af særligt Vinicius Junior, kan det kreative og uventede komme fra flere fronter. Brasiliens succes er lagt an på en god defensiv, og her skiftes der lystigt rundt, men Marquinhos er sikker mand i det bagerste, og ham der skal sikre, at der er rygrad på holdet.

Nicolai Lisberg udpeger Marquinhos som brasiliansk nøglespiller. Foto: Bildbyrån
Nicolai Lisberg udpeger Marquinhos som brasiliansk nøglespiller. Foto: Bildbyrån


2. Frankrig

Verdensmestrene fra 2018 ligger også højt. Ser vi udelukkende på materiale til rådighed, så kan jeg ikke se et mere profilrigt hold til VM, eller for den sags skyld et med samme bredde. Særligt offensivt råder de over nogle af spillets allerbedste. Men de skal fungere som et hold, og det gjorde de eksempelvis ikke ved Nations League, hvor de nu er i risiko for at ryge ud af A-gruppen og med to runder igen ikke kan nå Danmark på førstepladsen. Og så er der jo VM-forbandelsen, som de selv har oplevet på egen krop. For i både 2002, 2010, 2014 og 2018 røg de forsvarende VM-vindere ud allerede i gruppespillet.


Han skal levere, hvis Frankrig skal til tops: Kingsley Coman
Hvem skal man næsten vælge. Karim Benzema er storfavorit til at vinde Ballon d’Or, men Frankrig kunne godt vinde VM uden ham, og med blandt andre Mbappé som angrebskollega, er afhængigheden af Benzema ikke så stor, som den er i eksempelvis Madrid. Frankrigs problemer opstår mod lavtstående hold, som de kan have svært ved at bryde op, og her er der brug for gode driblere som eksempelvis Coman, der med sine ryk kan være med til at skabe overtal i det franske angrebsspil. 


3. Tyskland

Hansi Flick har fået sat skik på det tyske landshold efter æraen under Löw. 13 kampe og fortsat ingen nederlag. Kvalifikationsgruppen til VM var ingen udfordring, men det er fremgangen i Nations League kampene, særligt 5-2 mod Italien, der begejstrer. De leder fortsat efter manden, der skal score målene i front, som Klose gjorde det i sin tid, men i kæden lige bagved er der så rigeligt med kvalitet. Jeg er ikke videre imponeret af materialet på de to backs, men resten af truppen har rutine, talent og vindermentalitet. Og så flopper Tyskland vel ikke ved to VM-slutrunder i træk?


Han skal levere, hvis Tyskland skal til tops: Joshua Kimmich

Der Lenker und Denker, som de siger på tysk. Ankeret og tænkeren. Kimmich skal gøre det samme, som han så ofte gør for Bayern; skabe balance på holdet. Flick vil gerne spille offensivt, og med mange mand fremme, men det stiller store krav til restforsvaret og det offensive genpres. Begge dele har Kimmich en stor andel i.


4. England

It’s coming home… eller hvad? Det er lige dele en joke og lige dele seriøst, når englænderne gang på gang udråber sig selv som favorit til en stor turnering kun for at skuffe. Men Gareth Southgate har nu ført dem til en semifinale ved VM og en finale til EM. De er ved at være mesterskabsmodne og har et kæmpe kuld af talenter, der efterhånden har fået en del hår på brystet. Når jeg alligevel ikke har dem helt i top, skyldes det flere ting. Vejen til semifinalen i 2018 var en gave af de store, og EM blev på nær en enkelt kamp spillet på hjemmebane. Og så har vi stadig til gode at se, at Pickford er en målmand på allerøverste niveau. Nul sejre i fire Nations League kampe, herunder en 0-4-ydmygelse hjemme mod Ungarn, skriger heller ikke ligefrem VM-favorit i mine ører.


Han skal levere, hvis England skal til tops: Harry Kane
Han er anfører for England, og selvom målnæsen har været lidt mindre synlig det seneste års tid, så er det stadig ham, det skal komme fra.


5. Spanien

Måske det bedst trænede hold, men de mangler en absolut stjerne for at kunne blande sig i favoritfeltet. De har spillere på de fineste klubadresser i Europa, men er Olmo, Morata, Torres, Asensio, Sarabia, Soler med flere virkelig gode nok, når det hele skal afgøres? Det virker som en meget homogen trup, og de har fået en forholdsvis overkommelig gruppe med Costa Rica og Japan foruden Tyskland, men det vil være en overraskelse, hvis de går hele vejen, som de gjorde det i 2010.


Han skal levere, hvis Spanien skal til tops: Pedri

Barcelonas sæson stod og faldt næsten med Pedri. Det var i hvert fald bemærkelsesværdigt, hvor meget bedre de var med ham, og hvordan de gik i stå, da han blev skadet hen mod slutningen af sæsonen. Han har kvaliteten til at sætte sine medspillere i scene, og han er manden, der kan levere det overraskende.

Den unge Barcelona-spiller er katalysator for spansk offensiv. Foto: Bildbyrån
Den unge Barcelona-spiller er katalysator for spansk offensiv. Foto: Bildbyrån


6. Portugal

De har et hold, der er skabt til at spille fremad – hvilke andre hold kan eksempelvis mønstre to så offensive backs som Cancelo og Guerreiro i en fireback kæde, men Fernando Santos holder som regel sit mandskab i et stramt greb. Skal Portugal lykkes, så skal de finde balancen mellem at give los og lukke af bagude, men så kan det også sagtens blive godt for Europamestrene fra 2016.


Han skal levere, hvis Portugal skal til tops: Cristiano Ronaldo

Nej, hvor opfindsomt. Men det er der, vi er. Jeg er ikke sikker på, at Ronaldo nødvendigvis behøver blive topscorer for Portugal for at alt er fryd og gammen, men han fylder så meget på holdet, at det ikke må blive et problem på et mandskab, hvor flere spiller er ved at vokse sig ud af hans enorme skygge.


7. Argentina

Som vinder af Copa America, har Lionel Messi endelig fået sit trofæ med landsholdet. Måske det kan tage bare en smule af det enorme pres, der altid omgærder Argentina til slutrunder. Messi er fortsat omdrejningspunktet hos Argentina, der ikke har tabt en kamp i tre år! Alene af den grund burde de måske være placeret højere, men på nær den lille 10’er, så mangler der måske topniveau på et par positioner.


Han skal levere, hvis Argentina skal til tops: Lionel Messi

Den syvdobbelte Ballon d’Or vinder har ikke været lige så iøjnefaldende efter skiftet til PSG, men han er stadig instrumentel for Argentinas eventuelle succes ved VM. Længere er den ikke.


8. Holland

Min påstand er, at havde Ronald Koeman ikke ladet sig lokke af Barcelona-jobbet, så havde Holland også klaret sig bedre til EM, end de gjorde med et exit i ottendedelsfinalen mod Tjekkiet. Nu er det Van Gaal, der igen står i spidsen for hollænderne, selvom den 70-årige træner kæmper med prostatakræft. Vi så dem mod Danmark, hvor dygtige de kan være, når de rammer niveau, og de besejrede også naboerne fra Belgien med hele 4-1 på udebane i Nations League i juni. Der er store profiler, men også et par svage punkter hist og pist, og så er bredden måske ikke til en lang turnering.


Han skal levere, hvis Holland skal til tops: Virgil van Dijk

Med de Ligt, de Vrij, Aké og Timber er der nok af kvalitet i bagkæden hos Holland, men det hænger først for alvor sammen, når van Dijk er der til at lede tropperne.


9. Belgien

Den gyldne generation er efterhånden ved at være oppe i årene, og spørgsmålet er måske også, hvor gylden en meget skadesplaget Eden Hazard efterhånden er. Romelu Lukaku er kommet tilbage til Inter og kan forhåbentlig for Belgien få gang i karrieren igen, ligesom de i Thibaut Courtois har verdens vel nok bedste målmand. Foran ham er jeg dog ikke så overbevist om den gamle garde bestående af Alderweireld og Vertonghen, der ikke har samme niveau som tidligere.


Han skal levere, hvis Belgien skal til tops: Thiabut Courtois

Kevin de Bruyne skal lede holdet på banen, men skal Belgien have en chance, skal Courtois ramme nogle af de kampe, som vi særligt har set i Champions League for Real Madrid.


10. Danmark

Det er ikke bare de rød-hvide briller, der dugger her. Danmark er en dark horse til at gå helt til tops i Qatar, men meget skal selvfølgelig gå danskernes vej, før det ender med ultimativ succes. Lodtrækningsheld og et par spillere der pludselig blomstrer, som vi så det ved EM, er blot nogle af ingredienserne. Defensivt er meget få hold bedre end Danmark, hvis ellers Kjær kommer i form, og Schmeichel kan holde niveau i Leicester, men offensivt venter vi fortsat på den angriber, der med garanti scorer 4-5 mål i en slutrunde. I Damsgaard, Lindstrøm, Eriksen og Skov Olsen er der kreative spillere, men en decideret verdensstjerne har det danske landshold altså ikke.


Han skal levere, hvis Danmark skal til tops: Kasper Schmeichel

Han har været en sikker sidste skanse i efterhånden en årrække, men formen i Leicester i sidste sæson var bekymrende. Særligt fordi vi her og nu ikke har et alternativ. Oppe foran kan målene komme fra flere, og landsholdet viste ved EM sidste sommer, at de også kan uden Eriksen, så det er Schmeichels pragtredninger, der skal få Danmark langt i turneringen.

Kasper Schmeichel er vital for den danske defensiv. Foto: Bildbyrån
Kasper Schmeichel er vital for den danske defensiv. Foto: Bildbyrån

Læs også:

2 kommentarer

  1. Den sydamerikanske VM kvalifikation er i hvert fald lettere at kvalificere sig fra end den europæiske for de store nationer. Hvor fejlmarginen i CONMEBOL er uendelig, kan det i UEFA komme ned til enkelte resultater, især med en uheldig lodtrækning. Italiens fejlslagne kvalifikation til VM 2018 kan mere eller mindre koges ned til to dobbeltopgør mod Spanien og et særdeles stærkt svensk mandskab. Her kan alle fejle, og her spiller tilfældigheder en ubehagelig stor faktor. Noget som derimod mere eller mindre er elimineret i en 18-kamps kvalifikation.

    1. Det argument køber jeg helt bestemt. Lettere at kvalificere sig i Sydamerika, men pointen var også møntet på den overordnede modstand, som landene møder. Det er meget begrænset, hvad der er af opgør, som kan betegens som en ‘walk-over’ i Sydamerika.

Skriv et svar