Gruppesejren i Nations League er på spil i de to kommende landskampe. Men det er også sidste chance for Kasper Hjulmand til at få svar på de spørgsmål, han formentlig stadig har, inden VM går i gang om to måneder. Så hvad skal den danske landstræner holde øje med mod Kroatien og Frankrig?
Kan Kasper Schmeichel stadig i de store kampe?
Det er jo nærmest blasfemisk at skrive. For siden Kasper Schmeichel overtog pladsen som førstevalg i buret, har han aldrig givet os grund til at tvivle. Og da slet ikke i de store kampe. Miraklerne mod Schweiz og ottendedelsfinalen mod Kroatien ved VM for fire år siden som de mest lysende eksempler. 42 kampe i træk er det blevet til, ser vi bort fra Coronakampen mod Sverige i november 2020. Schmeichel har vikarieret som anfører i Simon Kjærs fravær og har været en sikker sidste skanse. Men er han stadig det? Denne sommer er han skiftet til Nice, og det har langtfra været lige så smertefrit som håbet. Han har fået stor kritik for starten, og i weekenden var han så helt sat af.
Med Nices kampe i Conference League skal det nok blive til spilletid, selv hvis han droppes permanent i ligaen, så selvfølgelig er han også sikker starter til VM. Men det er ikke Kasper Schmeichel, som vi er vant til at se ham, og selv ikke han kan leve på tidligere bedrifter. En enkelt fejl mod Kroatien eller Frankrig, og så vil pressen hurtigt begynde at spørge, om det snart er tid til, at Frederik Rønnow, der står fast for Bundesligaens tophold fra Union Berlin, måske skal have chancen. Ikke fordi de reelt mener det, men fordi de skal have noget at skrive om. Og den uro har hverken Schmeichel eller det danske landshold brug for så kort tid før VM. Alting bliver meget lettere frem mod VM, hvis Kasper Schmeichel igen viser sit værd i de store kampe.
Er Rasmus Højlund i spil som en starter?
Jonas Wind og Andreas Cornelius er skadede, Yussuf Poulsen er først på vej tilbage, og Kasper Dolbergs skifte til Sevilla har ikke kastet alverdens minutter af sig, så hvad skal der ske på angriberpositionen frem mod VM? Martin Braithwaite har bragt sig i spil igen med sit skifte til Espanyol, hvor han har lagt fra land med to mål i tre kampe, men det helt store samtaleemne denne gang bliver Rasmus Højlund. Den 19-årige angriber har gjort kometkarriere og er en mere rendyrket angriber end eksempelvis Braithwaite, der hos Espanyol primært spiller på kanten. Det er gået stærkt for Højlund, der på under et år er gået fra reserve i FCK til Atalanta via Sturm Graz, og som nu har spillet sig ind i VM-varmen.
Kasper Hjulmand har i denne uge været ude at rose Yussuf Poulsen for hans betydning for landsholdet, og han vil gå langt for at få ham med til VM, ligesom vi også ved, at han særligt nyder Braithwaites dybdeløb til at åbne en defensiv. Andreas Cornelius leverede senest med to scoringer mod Frankrig, mens Dolberg viste sit værd ved EM slutrunden som målscorer. En slutrunde hvor Jonas Wind som bekendt begyndte som førstevalg i åbningskampen. Ikke alle angribere kommer med, så det er Højlund, der skal benytte de kommende landskampe til at slå en af sine konkurrenter af. Men Hjulmand tror på ham. Det var i hvert fald interessant at se, at Rasmus Højlund næsten med det samme blev kaldt til side, da han mødte ind i lejren for at få nogle taktiske instrukser. Kasper Hjulmand kommer til at holde et vågent øje med, hvordan hans nye angriber glider ind i spilmønstrene. Kan han søge ned og tage del i det opbyggende spil som Dolberg eller Wind? Kan han true i dybden som Braithwaite, eller kan han holde fast i bolden, når der skal spilles mere direkte og langt, som Cornelius? Højlund kan lidt af det hele, men har måske ikke samme spidskompetencer som de nævnte. Til gengæld er han den mest formstærke danske angriber, der findes, og det er ikke dumt med kun to måneder til første gruppekamp.
Tre eller fire mand i bagkæden?
I sine i alt 31 kampe som dansk landstræner har Kasper Hjulmand primært benyttet en form for 4-3-3-opstilling. Den præcise talkombination har varieret lidt fra kamp til kamp, men tre back-kæden har været en væsentlig del af den danske succes de senere par år. Simon Kjær og Andreas Christensen har haft fast makkerskab, mens Jannik Vestergaard oftest var tredje mand. Det er han ikke længere grundet problemer i sin klub Leicester, og nu er det i stedet en velspillende Joachim Andersen, der byder ind på den plads, og som har spillet der i Simon Kjærs fravær. Den danske landsholdsanfører er på vej tilbage for Milan og har fået fint med spilletid, så de bekymringer vi havde, da han kom alvorligt til skade, kan vi godt parkere. Kjær kommer til VM, og han kommer i fin form. Men skal han lede sit forsvar i en tre back-kæde, eller med kun én midterstopper ved sin side?
Til EM-slutrunden så vi, hvordan det danske landshold er blevet så fleksibelt, at de kan omstille sig i løbet af kampene. Andreas Christensen blev således skubbet op på midten i ottendedelsfinalen mod Wales efter en lidt svær start på kampen, og så tromlede Danmark waliserne med 4-0. Generelt har fire back-kæden været benyttet mod mindre hold som Moldova, Israel, Finland og Færøerne for at få overtaget på midten, mens Danmark mod større nationer har forsøgt at stå mere kompakt. Senest Hjulmand benyttede fire mand i bagkæden var dog mod Kroatien i Parken, som blev tabt med 1-0. Nu venter kroaterne så igen, ligesom vi også skal op mod Frankrig. To af de store nationer. Jeg vil tro, at Hjulmand gerne vil forsøge at spille sit nye tremands-forsvar (AC, Kjær, Andersen) sammen, men det er også sidste chance for at afprøve fire back-kæden i perioder af kampen. Kan AC give styrke på midtbanen, hvis der er i perioder er brug for det, og hvordan fungerer Kjær og Andersen side om side på landsholdet i de helt store kampe? Er den taktiske fleksibilitet og formationsændring også gangbar mod de store mandskaber?
Læs også:
Skriv første kommentar