Om en måned går det løs til VM. Der spilles klubfodbold op til en uge før, så meget kan stadig nå at ændre sig forhold til skader, men her er Hjulmands 26 spillere til VM, såfremt de alle holder sig skadefri.
Målmand:
Kasper Schmeichel (Nice), Frederik Rønnow (Union Berlin), Oliver Christensen (Hertha BSC)
Det har ikke været det letteste efterår for Kasper Schmeichel siden skiftet fra engelsk til fransk fodbold, men ingen, og da slet ikke Hjulmand, er i tvivl om målmandens høje niveau. Efter slutrunden kan der måske komme gang i en debat, om hvorvidt Rønnow presser sig på efter nogle flotte præstationer for Union Berlin, der, blandt andet takket være Rønnow, topper Bundesligaen efter ti spillerunder. Den sidste plads går til Oliver Christensen, der efter et år på bænken er blevet førstevalg i Hertha. Han har ikke just storspillet, men han er solid og har været med landsholdet et par gange.
Mads Hermansen har gjort det godt for Brøndby over en længere periode og leverer også for U21-landsholdet, så han er en mand for fremtiden. Men her og nu må han nøjes med at se VM fra sofaen, da en skade i efteråret heller ikke just har gavnet hans chancer for en plads i truppen. Jonas Lössl kan ikke helt udelukkes, da han igen får lov at gribe bolde for FC Midtjylland, men han er ikke fremtiden.
Forsvar:
Simon Kjær (Milan), Andreas Christensen (Barcelona), Joachim Andersen (Crystal Palace), Victor Nelsson (Galatasaray) Joakim Mæhle (Atalanta), Rasmus Nissen Kristensen (Leeds), Daniel Wass (Brøndby), Alexander Bah (Benfica), Jens Stryger Larsen (Trabzonspor)
Det er dårligt nyt er, at stort set alle vores midterforsvarer i skrivende stund døjer med skader. Men det er godt nyt, at de alle kan nå at blive klar til VM. Kjær, Andersen og AC er sikre valg, men der skal helst findes en fjerde mand, der kan supplere dem. Særligt hvis vi i enkelte kampe spiller med tre i bagkæden. Vestergaard ville være oplagt, men han spiller ikke for Leicester, og har ikke gjort det længe, så han ryger her. Boilesen havde været et godt bud, men skaden i derbyet mod Brøndby gør, at han ikke bliver aktuel. Den fjerde midterstopper bliver Victor Nelsson, der gør det ganske fornuftigt i Tyrkiet, og så kan andre spillere gardere i midterforsvaret, skulle det blive nødvendigt, hvorfor en femte decideret stopper ikke er nødvendig.
En af dem der kan spille bagudeer Stryger, der godt kan spille i en trebackkæde, og som med sin fleksibilitet kan dække flere pladser. Rasmus Nissen Kristensen og Joakim Mæhle er de to sikreste backs, og Daniel Wass kommer naturligvis også med. Også selvom han meget vel kan have tabt sin startplads til Rasmus Nissen Kristensen lidt afhængig af modstander og spilsystem. Alexander Bah har ikke spillet alverden på landsholdet, men han storspiller altså for Benfica, der er kommet fantastisk fra start, og som i nogle aspekter under Roger Schmidt spiller en form for fodbold, der ikke er uforlignelig med Hjulmands. Ham kommer Danmark ikke udenom. Hvis der skal en ekstra angriber med ,er det enten Stryger eller Bah, der betaler prisen.
Midtbane:
Thomas Delaney (Sevilla), Pierre-Emile Højbjerg (Tottenham), Christian Eriksen (Manchester United), Christian Nørgaard (Brentford), Mathias Jensen (Brentford), Philip Billing (Bournemouth)
Aksen med Delaney, Højbjerg og Eriksen giver næsten sig selv. Også selvom Delaney desværre ikke får alverdens spilletid i Sevilla, så er hans plads ikke i fare. Han har i nogle enkelte kampe i Tyskland dækket en midterstopper, og den mulighed er god at have, skulle det blive nødvendigt. Også Nørgaard kan vikariere længere bagude, hvis han da ikke overhaler Delaney indenom i løbet af turneringen som den en af de to centrale midtbanespillere. Eriksen og Højbjergs kandidatur er der vist ingen grund til at stille bare det mindste spørgsmål ved, så lad os i stedet se på, hvem der supplerer dem. Matthias Jensen har været en fast bestanddel af holdet, lige siden Hjulmand tog over, og selvom det sjældent er som starter, så skal han også med til Qatar. Jeg tror, at Hjulmand gerne vil have en sjette central midtbanespiller med, og her er valget straks svære. Navne som Stage, O’Riley og Hjulmand spøger i kulissen. Sidstnævnte er anfører i Lecce i Serie A, men har endnu ikke været inde omkring landsholdet, hvilket taler imod hans chancer. Hans muligheder på landsholdet kommer først i 2023.
Det er ikke fordi, Billing under Hjulmand har fået vist alverdens tillid, men han har trods alt været med de seneste par gange, kan spille både defensivt og offensivt, og så var han i september måned nomineret til prisen som månedens spiller i Premier League. Han har noget andet, som ingen af de øvrige har, og jeg kan ikke se, at Hjulmand kan komme uden om ham.
Angreb:
Martin Braithwaite (Espanyol), Andreas Cornelius (FC København), Mikkel Damsgaard (Brentford) Andreas Skov Olsen (Club Brügge), Robert Skov (Hoffenheim), Jesper Lindstrøm (Eintracht Frankfurt), Jonas Wind (Wolfsburg), Kasper Dolberg (Sevilla)
Der er otte pladser ledige til 9’er positionen og de to kanter. Men det er også nødvendigt, da det er på denne position de største spørgsmål melder sig. Og det kan ikke undgås, at nogle af Hjulmands yndlinge ryger i svinget.
Braithwaite er tilbage i varmen efter et succesfuldt klubskifte, og Cornelius skal bare holde sig fri af skader for at komme med. Andreas Skov Olsen og Mikkel Damsgaard er sikre mænd til de to kanter, og jeg kan heller ikke forestille mig, at Lindstrøm ikke udtages. Han har endnu til gode at få det endelige gennembrud på landsholdet, men vi taler om en profil i Bundesligaen, der kan levere det uventede.
Det efterlader tre pladser. Fire hvis Stryger ofres bagude for at få plads til en længere fremme. Dolberg spiller ikke alverden i Sevilla, men scorede senest mod Frankrig og var vores bedste angriber ved EM. Så er der to pladser tilbage. Robert Skov er for alvor kommet i gang i Hoffenheim med fast spilletid og mål og var også udtaget senest. Han kan spille både på kant og som en wingback, og så har han det spark fra distancen, som Danmark kan få brug for i enkelte kampe, når de skal bruge noget X-faktor.
Den sidste plads står mellem Yussuf Poulsen og Jonas Wind. To forskellige spiltyper, men begge lidt i samme situation. Ingen spilletid de seneste par måneder, da de begge lige er kommet tilbage fra skade. Umiddelbart er vejen til spilletid længst for Yussuf Poulsen, der dog har fordel af, at Leipzig også spiller europæisk, hvorfor der er flere kampe at byde sig til i.
Yussuf er manden med de vigtige mål på landsholdet og måske vores bedste presspiller, mens Wind oprindeligt var førstevalg, da EM gik i gang i Parken sidste sommer. Jeg ser en lille fordel til Wind, men deres deltagelse afhænger også lidt af Cornelius og Dolbergs form, og hvem Hjulmand helst vil have et alternativ til.
Læs også:
