Japan – Kroatien: Odds og optakt den 5. december 2022
Af: Mads Larsen Publiceret 29. november kl. 19:00
Japan overraskede alt og alle ved at snuppe 1.pladsen i Gruppe E foran næsen på både Tyskland og Spanien. Dermed får japanerne i ottendedelsfinalen fornøjelsen af endnu et europæisk mandskab, når 2’erne fra Gruppe F, Kroatien, venter. Vi bringer her odds, stream, optakt og spilforslag til Japan – Kroatien. Der er kampstart mandag d. 5. december 2022 kl. 16:00. Se kampen på TV2.
Japan – Kroatien: Dommer, stadion og vejr
Dommer: TBD
Stadion: Al Janoub Stadium, Qatar
Vejret: 26° og svag vind
Udvalgt billede i artikelliste kreditering: Bildbyrån
Japan – Kroatien: Skader, karantæner og startopstillinger
Hvad i alverden har Japan gang i!? Først så slår de helt sensationelt Tyskland med 2-1 efter at have været bagud med 1-0 ved pausen, så taber de næsten lige så sensationelt 1-0 til Costa Rica, og så slutter de det hele af med at slå Spanien 2-1, igen efter at have været bagud ved pause. Japanerne fremstår noget utilregnelige efter gruppespilskampene, men kan leve længe på 1.pladsen i så kompliceret en gruppe! Japan snuppede 1.pladsen i Gruppe E, og skal dermed op imod Kroatien, som snuppede 2.pladsen i Gruppe F.
Det var nok de færreste, som havde regnet med at Japan skulle ende 1’er foran Spanien og Tyskland, og at de tilmed skulle vinde begge direkte opgør mod de to stolte europæiske fodboldnationer. Japan råder ikke over de helt store profiler, og spiller for spiller bør de jo overhovedet ikke kunne måle sig med Spanien og Tyskland, men pga. en voldsom vilje og arbejdsomhed krydret med god organisation og lynhurtige kontraangreb, så vil japanerne komme til at gøre ondt på de fleste. Hvis man kan slå Spanien og Tyskland, så har man i hvert fald også en chance mod Kroatien.
Der var ikke meget slinger i valsen for kroaterne i gruppespillet. Det hele virkede meget kalkuleret, og hele tiden med resultatet for øje. 0-0 mod Marokko i første kamp var til at leve med, så skulle der en sejr til mod Canada i anden spillerunde, og den fik de, og kunne dermed klare sig med uafgjort mod Belgien i sidste kamp, og den klarede de med endnu en 0-0’er. Selvfølgelig ville Dalic’ mandskab nok gerne have snuppet 1.pladsen, men når det nu resulterede i, at de undgik Spanien, så lever de nok fint med det.
Kroatien fremstår utrolig kloge og rutinerede i hele deres udtryk. De kan organisere sig og forsvare, når det er det, der er behov for, de har en midtbane, som kan kontrollere på bolden, og så har de også vist fine evner både i organiseret angrebsspil, og i omstillinger. Kroaterne ser farlige og kloge ud, og kan godt vise sig at blive en stor mundfuld for de fleste hold ved slutrunden.
Japan: Skader og karantæner
Ko Itakura (Back, Fast) – Karantæne
Kroatien: Skader og karantæner
Ingen kendte fravær
Forventede startopstillinger Japan – Kroatien
Odds på Japan – Kroatien
Kroatien er favoritter i opgøret.
Odds-forslag: To nationer med håndbremsen trukket
Japan leverede et kæmpe chok i gruppespillet ved at slå både Tyskland og Spanien, og dermed ende øverst i Gruppe E. Hvis man som Japan kan slå to så gode fodboldhold, så har man sin berettigelse i ottendedelsfinalen, og så er der vel nærmest ikke et hold, man ikke burde kunne slå?
Det japanske landshold er en sammentømret enhed, som er godt organiseret, og svære at trænge igennem. Derfor kunne opgøret her også godt være i overhængende fare for en rolig 1.halvleg. Kroatien spiller nemlig hele tiden med resultatet tæt for øje. I gruppespillet blev der ikke satset unødvendigt, så medmindre de kommer tidligt bagud mod Japan, så kommer de nok til at angribe med håndbremsen trukket.
Japan og Kroatien spiller begge klogt. Organisationen er på plads, man er udmærket klar over styrker og begrænsninger, der bliver kæmpet benhårdt for at gøre det svært for modstanderen, og omstillinger er den foretrukne angrebsform. Tøjlerne bliver ikke sluppet løs førend efter pausen!
Japan – Kroatien: Statistik, topscorer og H2H
- Japan vandt højst overraskende Gruppe E foran næsen på både Tyskland og Spanien.
- Kroatien tabte ikke en eneste af de tre gruppekampe, men måtte alligevel tage til takke med 2.pladsen i Gruppe F.
- Ritsu Doan er topscorer for Japan efter mål mod både Tyskland og Spanien.
- Andrej Kramaric topper listen for Kroatien efter to mål i kampen mod Canada.
- Seneste indbyrdes opgør er fra VM i 2006, hvor de to nationer spillede 0-0.
Expected Goals: Japan vs. Kroatien – de seneste tre kampe:
Japan | Resultat | xG | Kroatien | Resultat | xG |
---|---|---|---|---|---|
Japan – Spanien | (2-1) | 1,13 – 1,13 | Kroatien – Belgien | (0-0) | 0,73 – 2,18 |
Japan – Costa Rica | (0-1) | 1,84 – 0,14 | Kroatien – Canada | (4-1) | 1,5 – 0,4 |
Tyskland – Japan | (1-2) | 0,4 – 1,87 | Marokko – Kroatien | (0-0) | 0,25 – 0,74 |
Japan – Kroatien spilles mandag den 5. december 2022 klokken 16:00.
Japan – Kroatien spilles på Al Janoub Stadium, Qatar