Ghana – Uruguay: Odds og optakt den 2. december 2022
Af: Michael Vilster – Publiceret d. 30. november kl. 12.45
Ghana og Uruguay mødes i begge holds tredje kamp i gruppe H ved VM 2022. Det er tid til hævn for VM-kvartfinalen i 2010. Ghaneserne har tre point og en score på 5:5. Altså 10 mål i deres første to kampe. Uruguay har et point med scoren 0:2. De mangler stadig at komme på måltavlen, og derfor har de også deres første sejr til gode. Vi bringer her odds, stream, optakt og spilforslag til Ghana – Uruguay. Der er kampstart fredag d. 2. december 2022 kl. 16:00. Se kampen på DR1 eller på DRTV.
Ghana – Uruguay: Dommer, stadion og vejr
Dommer: TBD
Stadion: Al Janoub Stadium, Al Wakrah, Qatar
Vejret: 29° og frisk vind
Udvalgt billede i artikelliste kreditering: Kai-Pfaffenbach / Reuters / Ritzau Scanpix
Ghana – Uruguay: Skader, karantæner og startopstillinger
Det har været hæsblæsende, energifyldt og levende, hvad Ghana har leveret indtil videre. Fem scoringer er kun overgået af Spanien, Frankrig og England.
Der er fest på tribunerne og på banen, når ghaneserne spiller, og den tidligere FCN-spiller Mohammed Kudus er holdets topscorer med to mål. Blandt andet sejrsmålet i seneste kamp mod Sydkorea.
Tre point efter to kampe betyder, at Ghana med et point mod sydamerikanerne vil være meget tæt på en plads i ottendedelsfinalerne.
Det er fjerde VM-deltagelse for Ghana siden debuten i 2006, og ved to af de foregående tre er de gået videre fra gruppen, og i 2010 i Sydafrika nåede de endda kvartfinalen.
Her mødte de Uruguay, og stillingen var 1:1 efter 90 minutter. Der måtte forlængelse til. I forlængelsens døende sekunder var Ghana tæt på at score, men Luis Suarez reddede med hånden på målstregen.
Rødt kort. Ghanesisk straffe. Som de brændte. Og så tabte de efterfølgende straffesparkskonkurrencen. Så tæt på en semifinale. Suarez er næppe den mest populære spiller at bytte trøje med efter kampen blandt ghaneserne.
Luis Suarez var til gengæld farligste mand hos Uruguay, da de tabte 2:0 til Portugal i seneste runde. Det er et fascinerende Uruguay-hold.
Der er tegningen til flere store profiler. Bentancur på midten. Valverde og Pellistri viste sig fint frem. Og hvis Darwin Nunez bliver ved at træne med på højeste niveau, bliver han nok også bedre på et tidspunkt.
Her har Uruguay fjæset stirrende direkte ind i exit fra gruppespillet. Efter kvartfinalen i Rusland i 2018 vil det selvsagt være en skuffelse for de dobbelte verdensmestre fra 1930 og 1950. Men hvis de ikke kan score, er det svært at gå videre.
Ghana: Skader og karantæner
- Ingen kendte fravær
Uruguay: Skader og karantæner
- Ronald Araujo (Forsvar, Fast) – Tvivlsom
Forventede startopstillinger Ghana – Uruguay
2Tariq Lamptey |
3Denis Odoi |
6Elisha Owusu |
7Issahaku Fatawu |
8Daniel-Kofi Kyereh |
11Osman Bukari |
12Ibrahim Danlad |
13Daniel Afriyie |
14Gideon Mensah |
15Joseph Aidoo |
16Abdul Manaf Nurudeen |
22Kamaldeen Sulemana |
23Alexander Djiku |
24Kamal Sowah |
25Antoine Semenyo |
Odds på Ghana – Uruguay
Et blik på oddsene til kampen viser, at Uruguay er favoritter.
Odds-forslag: En løssluppen kamp om knockoutbilletter
Ghana kan sikre sig pladsen i knockoutrunden, hvis de vinder denne kamp. Spiller de uafgjort, er de ude i noget ballade med målscore i tilfælde af sydkoreansk sejr mod Portugal.
Uruguay skal håbe, elastikken kan strække sig endnu længere, for de skal vinde denne kamp, og så skal de håbe, Sydkorea ikke slår Portugal med samme cifre, for så kan Uruguay ikke ende foran sydkoreanerne.
Uanset hvem der ender med at snuppe billetter videre, bør disse to mandskaber smede egen lykke og gå efter sejren.
Ghana kan sikre sig helt selv, mens Uruguay egentlig blot skal sørge for i det mindste ikke at rejse hjem uden at have scoret et eneste mål. Det kan give os en ganske levende kamp, som de to første Ghana har været involverede i.
Om der ligefrem falder fem mål igen, er vel tvivlsomt, men vi tror nu på, der bliver forholdsvis gang i sagerne, og underordnet stillingen i den anden kamp i gruppen vil mindst ét af mandskaberne have noget at spille for hele vejen.
Vi går med begge hold på tavlen og mindst tre scoringer. Det kan virke undervældende efter fem mål i begge de første ghanesiske kampe, men Uruguay har trods alt haft et scoringssnit på ét mål i deres første to kampe med scoren 0:2. Vi sigter efter tre mål og mindst ét til hver.
*Reklamelink
2,49
Begge hold scorer PLUS Over 2,5 mål
|
Gå til Marathonbet * |
Ghana – Uruguay: Statistik, topscorer og H2H
- Ghana har leveret to målrige kampe indtil videre med nederlag på 3:2 til Portugal fulgt af 3:2-sejr mod Sydkorea.
- Ghana kom videre fra den barske afrikanske kvalifikation, hvor 10 gruppevindere dyster over to kampe i direkte dueller om fem gange VM-billetter. De slog Nigeria samlet 1:1 på reglen om udebanemål.
- Uruguay har endnu deres første mål til gode i Qatar. De åbnede med 0:0 mod Sydkorea og tabte senest 2:0 til Portugal.
- Uruguay blev nummer fire i CONMEBOLs kvalifikation, hvor de hentede 26 point i 18 kampe.
- Mohammed Kudus er Ghanas topscorer med 2 pletskud indtil videre, mens de øvrige 3 ghanesiske scoringer er sat ind af Salisu, Bukari og Andre Ayew.
- Hos Uruguay mangler de stadig første VM-mål, men i kvalifikationen var det Luis Suarez med 8 kasser, der scorede mest for holdet.
- Ghana og Uruguay har mødt hinanden en gang tidligere. Det var ved VM 2010 i kvartfinalen, hvor Uruguay trak det længste strå efter forlængelse og straffespark.
Expected Goals: Ghana vs. Uruguay – de seneste tre kampe:
Ghana | Resultat | xG | Uruguay | Resultat | xG |
---|---|---|---|---|---|
Sydkorea – Ghana | (2-3) | 2,01 – 1,75 | Portugal – Uruguay | (2-0) | 1,27 – 1,16 |
Portugal – Ghana | (3-2) | 2,13 – 0,98 | Uruguay – Sydkorea | (0-0) | 1,02 – 0,20 |
Ghana – Schweiz | (2-0) | 2,07 – 0,81 | Canada – Uruguay | (0-2) | 1,14 – 0,59 |
Ghana – Uruguay spilles fredag den 2. december 2022 klokken 16:00.
Ghana – Uruguay spilles på Al Janoub Stadium i Al Wakrah i Qatar.