18+ | Spil ansvarligt | Regler og vilkår gælder | StopSpillet -  70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | * symbolet indikerer reklamelinks

Bosnien vil snyde Italien for VM-billetterne

| Sidst opdateret:


Bosnien tager tirsdag mod Italien i en afgørende kamp om VM-billetter. Bosnierne sendte Wales ud efter straffespark, mens Italien tog en relativt ubesværet sejr på 2:0 hjemme mod Nordirland. Italienerne så ud til at fejre bosniernes sejr mod Wales, hvilket har fået balkan-blodet i kog. Bosnien – Italien går i gang kl. 20:45 tirsdag d. 31. marts 2026, og du kan se kampen på TV2 Play. 

Odds og optakt til Bosnien - Italien tirsdag den 31. marts 2026 klokken 20:45.

Italien skal på en tricky udebaneopgave mod Bosnien for endelig at sikre VM-billetter efter 12 års fravær. (Foto: Insidefoto / Alamy Live News)

Bosnien-Hercegovina – Italien: Dommer, stadion og vejr

Dommer: Clement Turpin, Frankrig
Stadion: Stadion Bilino Polje, Zenica, Bosnien
Vejret: 5°, regn og svag vind

Optakt til Bosnien-Hercegovina – Italien

Bosnien var med ved VM i 2014, men det er deres hidtil eneste slutrundedeltagelse som selvstændig nation. 

Italien er anderledes meriterede med fire verdensmesterskaber gennem tiden, men Gli Azzurri har heller ikke været med ved VM siden 2014. 

Italienerne blev i 2017 sendt ud af kvalen af Sverige, og i 2021 var det Nordmakedonien, der agerede bøddel for støvlelandet. 

Så hvem siger, at Bosnien ikke kan gøre det samme og sende italienerne op af grædemuren for tredje VM-kvalifikation på stribe?

Bosnien-Hercegovina

Bosnien var absolut ikke imponerende mod Wales torsdag aften, Waliserne hamrede, bankede og spænede rundt på banen for at afgøre kampen, men det blev ved et enkelt mål, og så kunne 40-årige Dzeko udligne kort før slutfløjtet. 

I forlængelsen scorede ingen yderligere, og så snuppede Bosnien sejren i straffespark. Det er anden gang, bosnierne spiller VM Playoff, og første gang tabte de til Portugal. 

Hvad der nok lægger yderligere til minimale forventninger er, at Bosnien har været i playoff til de seneste fire EM-slutrunder, og hver gang er de røget ud. 

TV-billeder fra Italien viste efter slutfløjt, at italienerne fulgte med i straffesparkene fra Cardiff og jublede, da Bosnien vandt. 

Dét er naturligvis faldet bosnierne for brystet, så de vil forsøge at bruge denne respektløse opførsel som benzin. 

Ganske som Brøndbys walisiske træner Coopers kommentarer til Tahirovic også var brændstof før kampen i Wales. De er gode til at finde motivation. Det må man give dem.

Italien

Tilbage i begyndelsen af juni fik Italien stryg i Oslo, da de tabte 3:0 til Norge. Det førte til fyring af Spalletti, og ind kom i stedet Gennaro Gattuso.

Han var i spidsen i de sidste seks kampe i kvalen, hvor Italien vandt de første fem på stribe med for dem noget uvante 18:5 i score. 

På sidste spilledag tabte de så igen til Norge – denne gang 1:4 – men Gattuso sidder stadig i landstrænersædet. 

Og torsdag førte han sit hold til en noget tøvende 2:0-sejr mod Nordirland i Bergamo. Målene blev sat ind i 2. halvleg af Tonali og Kean. Nu mangler de så den afgørende kamp mod Bosnien. 

Italien er favoritter, men katastrofen og risikoen for at misse VM endnu engang risikerer at lamme italienerne.

Forventede startopstillinger Bosnien-Hercegovina – Italien

Bosnien-Hercegovina – Italien: Skader og karantæner

Hos Bosnien må de undvære Hadzikadunic og Barisic, mens Amer Dedic blev udskiftet med en skade i torsdagens kamp i Cardiff mod Wales. 

Italien er uden de to offensive profiler Federico Chiesa og Gianluca Scamacca.

Bosnien-Hercegovina – Italien: Indbyrdes kampe

De har mødt hinanden fem gange tidligere, og Italien har vundet fire, mens den femte endte uafgjort. 

Seneste opgør var en testkamp for knap to år siden, hvor italienerne vandt 1:0 hjemme i Empoli.

Odds på Bosnien-Hercegovina – Italien

Italien ligner den mest oplagte vinder, men de har jo altså ikke været med ved en VM-slutrunde siden 2014.

Odds-forslag: Bosnien bider fra sig

Bosnien scorede i alle deres otte kampe i gruppespillet, men ser vi bort fra de to kampe mod San Marino formåede de så også kun at holde eget bur rent i én af de seks resterende kampe.

Italien har set offensivt stærkere ud under Gattuso, mens de omvendt bøvler noget med defensiven og har lukket otte mål ind i trænerens første syv kampe. 

Bosnien vil bide fra sig af alle kræfter, og det bliver en intens aften på Bilino Polje med plads til 15.000 tilskuere, hvor værterne vil gøre alt for at snyde favoritterne for VM-billetterne. 

Kvaliteten taler for Italien, men så simpelt er fodbold jo ikke altid.

I landenes to tidligere dueller i Bosnien har Italien vundet samlet 5:0 i henholdsvis Nations League og EM-kvalen. 

Buddet her er dog, at Italien får svært ved at holde Bosnien fra mål, og det skulle ikke undre, om 40-årige Dzeko med en fortid i både Roma, Inter og Fiorentina byder ind med en pind på tirsdag. 

Jeg tror, vi får begge hold på tavlen i opgøret.

Jeg hælder til italiensk sejr, men jeg tror, det bliver mere bøvlet end umiddelbart forventeligt, og jeg holder på begge hold på tavlen.

*Reklamelink

Betsson
2,12
Begge hold scorer
Gå til Betsson *

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

expekt this med leander
expekt this med leander

Se Bosnien-Hercegovina – Italien i TV

Du kan se kampen mellem Bosnien-Hercegovina og Italien på TV2 Sport X, f.eks. via Norlys*, YouSee* eller Viaplay*.

Vælg den tjeneste, der passer dig bedst, og følg opgøret live.

Ligatabel

Hvornår spilles Bosnien-HercegovinaItalien?

Bosnien-Hercegovina – Italien spilles kl. 20:45 tirsdag den 31. marts 2026.

Hvor spilles Bosnien-HercegovinaItalien?

Bosnien-Hercegovina – Italien spilles på Stadion Bilino Polje i Zenica i Bosnien.

Skriv første kommentar

Skriv et svar