Argentina – Mexico: Odds og optakt den 26. november 2022
Af: Michael Vilster – Publiceret d. 24. november kl. 11.15
De argentinske forhåndsfavoritter ved VM 2022 skuffede i deres første kamp og blev slået 2:1 af Saudi-Arabien. Dermed er de allerede under pres til kamp to, og det kan blive et problem mod Mexico. El Tri viste flot spil, højt tempo og offensivt mindset i deres første kamp, hvor de delte 0:0 med Polen men havde stor ære af kampen. Vi bringer her odds, stream, optakt og spilforslag til Argentina – Mexico. Der er kampstart lørdag d. 26. november 2022 kl. 20:00. Se kampen på DR1 eller på DRTV.
Argentina – Mexico: Dommer, stadion og vejr
Dommer: Daniele Orsato, Italien
Stadion: Lusail Iconic Stadium, Lusail, Qatar
Vejret: 27° og let vind
Udvalgt billede i artikelliste kreditering: Antonin Thuillier / AFP / Ritzau Scanpix
Argentina – Mexico: Skader, karantæner og startopstillinger
Det er formentlig Lionel Messis sidste VM-slutrunde. Den lille argentiner mangler endnu at vinde et VM-trofæ, men hvis vi skal vurdere chancerne på holdets første kamp i turneringen, bliver det heller ikke denne gang til argentinsk guld.
Nu er det jo heller ikke en naturlov, at fordi man er en dygtig fodboldspiller, har man krav på at vinde VM-guld.
Alligevel var det temmeligt undervældende, hvad Argentina leverede, da de tabte åbningskampen til Saudi-Arabien 2:1. Det var ren argentinsk dominans i første halvleg, men et hav af offsides blev kun krydret med en enkelt scoring, som Messi satte ind på straffespark.
Da Saudi-Arabien så i anden halvleg skruede op for charmen og offensiven og scorede to rappe mål, var det game over for argentinerne, der nu er under enormt pres i denne kamp.
Mexico er vel heller ikke helt fri for at være under pres. 0:0 mod Polen er isoleret set ikke ringe, men med Argentinas resultat i første runde er det nok meget sandsynligt, Albiceleste vinder deres to sidste kampe.
Dermed kan mexicanerne med sejr mod Saudi Arabien i sidste runde formentlig selv afgøre, om de skal videre.
De leverede en fin kamp mod Polen, hvor El Tri var det dominerende mandskab, og også helt tydeligt var det hold, der havde mest på hjerte rent fodboldmæssigt. De var måske nok lidt tandløse i front, hvor det er tydeligt, de savner Raul Jimenez.
Alligevel måtte de til slut være tilfredse med 0:0, da polakkernes Lewandowski undervejs brændte fodboldens største chance i form af et straffespark. Hvis de helt selv vil kunne afgøre tingene, skal Mexico bruge mindst et enkelt point i denne duel.
Argentina: Skader og karantæner
- Giovani Lo Celso (Midtbane, Fast) – Skadet
- Nicolas Gonzalez (Kant, Reserve) – Skadet
- Joaquin Correa (Angreb, Reserve) – Skadet
Mexico: Skader og karantæner
- Jonathan Orozco (Mål, Reserve) – Skadet
- Sebastian Cordova (Midtbane, Fast/Reserve) – Skadet
- Jesus Corona (Midtbane, Fast/Reserve) – Skadet
Forventede startopstillinger Argentina – Mexico
1Franco Armani |
2Juan Foyth |
3Nicolas Tagliafico |
5Leandro Paredes |
6German Pezzella |
9Julián Álvarez |
12Gerónimo Rulli |
13Cristian Romero |
14Exequiel Palacios |
15Ángel Correa |
16Thiago Almada |
17Alejandro Dario Gomez |
21Paulo Dybala |
24Enzo Fernández |
26Nahuel Molina Lucero |
Odds på Argentina – Mexico
Trods åbningsnederlaget – eller måske netop derfor – har bookmakerne Argentina som favoritter i kampen.
Odds-forslag: Presset på Argentina er ikke blevet mindre
Det er sin sag at indlede en VM-slutrunde med forventninger og næsten krav om at gå hele vejen til guldet. Når man så åbner samme slutrunde med at tabe til et ekstremt undertippet mandskab, stiger presset til næsten umenneskelige højder.
Der er masser af rutine på det argentinske mandskab, så de skal nok vise sig i stand til at tackle presset, men spørgsmålet er, om det er nok mod et mexicansk mandskab, der bed fra sig i deres første kamp, hvor de mødte Polen.
Det er fjerde indbyrdes møde ved en VM-slutrunde. De mødtes første gang helt tilbage i 1930, hvor Argentina vandt 6:3. Så gik der 76 år, før de mødtes igen, og i 2006 vandt Argentina 2:1 efter forlængelse, mens de fire år senere stødte sammen igen med endnu en argentinsk sejr – denne gang på 3:1.
Anbefalingen bider mærke i, at der er i alle tre møder – om end opgøret for 1930 næppe er så anvendeligt her – er scoret fra begge sider.
Mexico har nu i tre kampe været ude af stand til at score, men de var tæt på ved flere lejligheder mod Polen, og med et argentinsk mandskab, der skal frem på banen, vil der komme muligheder på omstillinger. Vi går med begge hold på tavlen lørdag aften.
Argentina – Mexico: Statistik, topscorer og H2H
- 36 kampe på stribe uden nederlag kom Argentina til VM 2022 med som ballast. Dét blev spoleret i deres første kamp med nederlag til Saudi-Arabien på 1:2.
- Argentina blev nummer 2 i Sydamerikas VM-kval med 39 point efter 17 kampe. Tallene for Argentina sagde 11-6-0 og 27:8.
- Mexico var klart det dominerende mandskab i deres første kamp ved VM 2022, hvor de dog endte med at dele 0:0 med Polen.
- Mexico snuppede 2. pladsen i den nordamerikanske VM-kvalifikation, hvor de hentede 28 point i 14 runder. De mexicanske tal lød på 8-4-2 med målforskellen 17:8.
- For Argentina delte Lautaro Martinez og Lionel Messi æren som topscorere i kvalifikationen med hver 7 træffere.
- Mexicos flittigste målskytte i gruppen var Raul Jimenez, der stod for 3 kasser.
- Argentina og Mexico har mødt hinanden tre gange tidligere i VM-sammenhæng, og det er endt med sejr til Argentina alle tre gange. I 2006 dog først efter forlængelse, men seneste møde i 2010 vandt argentinerne 3:1.
Expected Goals: Argentina vs. Mexico – de seneste tre kampe:
Argentina | Resultat | xG | Mexico | Resultat | xG |
---|---|---|---|---|---|
Argentina – Saudi-Arabien | (1-2) | 2,39 – 0,29 | Mexico – Polen | (0-0) | 0,80 – 1,31 |
Forenede Arabiske Emirater – Argentina | (0-5) | 1,15 – 1,94 | Mexico – Kroatien | (0-1) | 0,98 – 0,42 |
Argentina – Jamaica | (3-0) | 1,87 – 0,07 | Panama – Mexico | (1-1) | 1,28 – 1,44 |
Argentina – Mexico spilles lørdag den 26. november 2022 klokken 20:00.
Argentina – Mexico spilles på Lusail Iconic Stadium i Lusail i Qatar.