18+ | Spil ansvarligt! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Kommercielt indhold | Alle links der indeholder symbolet * er reklamelinks.

Zanka, AC, Sisto og Maxsø – Hvad er meningen med den danske EM-trup?

Mandag tog Brøndby de fleste af overskrifterne i de danske medier efter deres mesterskab, men allerede tirsdag faldt snakken igen på EM, da Kasper Hjulmand udtog sin EM-trup. Særligt udtagelsen af Mathias ’Zanka’ Jørgensen delte vandene, men hvorfor er FCK-stopperen med, og hvem er truppens store vindere og tabere?

EM i fodbold 2021
Foto: Bildbyrån

Da Luis Enrique udtog den spanske trup, skabte det nærmest ny polarisering, at den tidligere Barcelona-træner ikke havde fundet plads til en Real Madrid-spiller  for første gang i landets historie. Luis Enrique udtog desuden kun 24 spillere, mens Gareth Southgate gik i en anden retning og udtog en engelsk bruttotrup på 33 mand, der så senere skal skære ned til 26.

Et sted midt i mellem placerede Kasper Hjulmand sig, da han tirsdag aften informerede den danske presse om, hvem han havde peget på. En trup tæt på blottet for overraskelser, at det i sig selv måske var den største overraskelse. At det var endda meget velkendt, og så alligevel. For særligt to navne skilte sig ud som kaninerne i den velberømte hat. Mathias ’Zanka’ Jørgensen og Anders Christiansen.


Hjulmand finder plads til Zanka

Lad os begynde med FCK-stopperen først, der uden tvivl er det navn, der har skabt mest furore. Måske mest af alt, fordi han er Zanka, men lad det nu ligge. For kritikkerne har en valid pointe, når det kommer til hans aktuelle form, der ingenlunde har været imponerende, og meget slående kan man konstatere, at det eneste clean sheet, FCK har holdt i de seneste 17 kampe, lidt kuriøst kom mod Midtjylland tilbage i marts, da Zanka sad ude med karantæne.

Zanka var ikke i truppen, sidste gang landsholdet var samlet, og han var henvist til bænken, da Danmark spillede Nations League kampe. Hjulmand var så småt i færd med at køre Zanka ud, så hvorfor nu hive ham ind igen? Hvorfor bruge en plads på Zanka, når Danmark med Andreas Christensen, Simon Kjær, Joachim Andersen og Jannik Vestergaard har fire formstærke midterstoppere, og endda kan rykke Nicolai Boilesen eller Jens Stryger derind, hvis der skal spilles med tre i bagkæden?

Fordi, der denne gang kan udtages 26 spillere, og fordi Hjulmand måske lige skal sikre sig, at Andreas Christensen også kommer sig helt over sin skade. Det forklarer i hvert fald behovet for en femte decideret midterstopper, men hvorfor så vælge Zanka over eksempelvis Andreas Maxsø, der ledte Brøndby til guld, Alexander Scholz, der blev kåret til årets profil eller Erik Sviatchenko, der også har leveret på et højere niveau i denne sæson end Zanka? Fordi de tre spillere til sammen har seks landskampe under bæltet.

I de defensive geledder er der tradition for at kigge på erfaring og relationer frem for form, og det har også kommet Zanka til gode, for det er selvfølgelig ikke aktuel form der gør, at han har fået en plads. Det er kampen mod Kroatien ved VM i 2018 og generelt fine præstationer på landsholdet, hvor han tidligere har indgået i et godt makkerskab med særligt Simon Kjær, der gør, at han kan blive en mulighed, skulle nogle af de andre spillere gå i stykker.


Anders Christiansen får tommel-op

Længere fremme er der også givet et yderligt mandat til Anders Christiansen, der i flere år har leveret store præstationer for Malmø, men som aldrig rigtig har fået chancen på landsholdet. Han var udtaget til Hjulmands allerførste landsholdstrup tilbage i september sidste år, dog uden at komme i kamp, og siden har han ikke været en del af landsholdet. Med sine 30 år er han heller ikke med for at lære, men han er med for at gardere. Det siges, at det at kunne dække mange pladser af og til kan være en ulempe, men for Anders Christiansen er det meget vel det, der gør, at han er blevet valgt. Hans rolle er centralt på banen, men han kan spille 6’er, 8’er og til dels også 10’er, hvor andre alternativer som Jens Jønsson eller Rasmus Falk har klare spidskompetencer i henholdsvis det defensive og det offensive, så er Anders Christiansen mere polyvant, som Morten Olsen ville kalde det. Rolle fordelingen mellem Thomas Delaney og Pierre Emile Højbjerg er mere dynamisk, hvor begge har lov til at komme i fremdrift og også skal levere i defensiven, hvorfor der er bud efter en mere dynamisk type, skulle en af de to rende ind i skader, formdyk eller træthed.

Med 26 i stedet for 23 spillere, var det også begrænset hvor mange spillere, der kan kategoriseres som tabere, for selvom de havde håbet, så havde det alligevel været mere overraskende, hvis Patrick Mortensen eller Superligatopscorer Michel Uhre havde fundet vej gennem nåleøjet. Også selvom det i langt højere grad handler om form helt i front, og måske knap så meget om relationer med makkeren, så ville det være ukarakteristisk at hive to debutanter ind.

Hjulmand adresserede efterfølgende udelukkelsen af blandt andre Uhre, og talte om vigtigheden af et hold, der var spillet sammen, og selvom han ikke ville sige det, så har det ganske givet også spillet ind, at eksempelvis Uhre endnu ikke har bevist sig i europæisk sammenhæng.

Men det har Pione Sisto. Han har tidligere vist som en profil på et Celta Vigo-hold, der kom i en europæisk semifinale, han var i langt tid fast mand under Åge Hareide på landsholdet, og da Kasper Hjulmand hev ham tilbage i landsholdsvarmen i oktober måned, lignede det et vedvarende comeback for en af de meget få driblere, som Danmark kan mønstre.


Der er ikke plads til Sisto

Men da de 26 navne blev læst op, var Sistos ikke i blandt. Med plads til tre ekstra spillere, end hvad der normalt ellers kommer med til en slutrunde, kunne det have været oplagt at udtage Sisto for at have den berømte X-faktor i truppen. Den spiller, der med sine udfordringer kan dirke en defensiv op og skabe overtal med sin fart. Så hvorfor ikke Sisto?

Hjulmand forklarede efterfølgende. at netop Sisto figurerer på en liste med 10-12 spillere, der skal holde sig klar i tilfælde af, at der opstår skader i truppen, men han sagde mellem linjerne også en del om, hvorfor han ikke var en del af den endelige trup.

Selvfølgelig er det med i overvejelserne, og vi forsøgte at tage Pione med i efteråret og få lidt gang i det. Vi kigger altid efter spillere, der kan noget ekstra, så selvfølgelig har vi også set på Pione.

Vi forsøgte at tage Pione med i efteråret og få lidt gang i det. Underforstået, det lykkedes ikke, ligesom der ikke er så meget, der er lykkes for Sisto i dette forår for FC Midtjylland, hvor det har været meget enten eller og fra galt til genialt på ganske kort tid. Det geniale har dog ikke været nok til at overskygge det gale hos Sisto, der i marts måned blev udeladt af truppen mod Vejle, fordi han eftersigende skulle have sat sig selv over holdet. Den slags skal Kasper Hjulmand ikke nyde noget af, og derfor er det ikke værd at tage chancen med Sisto til trods for hans åbenlyse spidskompetencer.

Det handler om at bygge videre på den harmoni, der hersker hos landsholdet, og derfor ser vi også en EM trup uden de store overraskelser, men med vindere og tabere.

Skriv et svar