18+ | Spil ansvarligt! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Kommercielt indhold | Alle links der indeholder symbolet * er reklamelinks.

Tjekkiet – Danmark: Odds og optakt den 3. juli 2021

Foto: Bildbyrån
Foto: Bildbyrån

EM-kvartfinale! Danmark møder Tjekkiet. Igen. Duellen mellem de to var også en EM-kvartfinale i 2004, og dengang vandt Tjekkiet med 3-0. Faktisk har tjekkerne siden 1996 været i en EM-finale, -semifinale og -kvartfinale, og de har været med til alle EM-slutrunder. Og nu er de igen i en kvartfinale. Selv om de er lidt oversete, er tjekkerne et stærkt EM-hold. Og nu står de mellem Danmark og den første EM-semifinale for danskerne siden 1992. Vi bringer her odds, stream, optakt og spilforslag til Tjekkiet – Danmark. Der er kampstart lørdag d. 3. juli 2021 kl. 18:00. Se kampen på DR1 eller på Viaplay. 

GÅ TIL

18+. Regler og vilkår gælder*. Spil ansvarligt. Selvudelukkelse via ROFUS.nu. Stopspillet.dk (tlf. 70 22 28 25).


Tjekkiet – Danmark: Dommer, stadion og vejr

Dommer: Björn Kuipers, Holland
Stadion: Bakus Olympiske Stadion, Aserbajdsjan
Vejret: 35° og let vind

Bemærk: Alle odds er reklamelinks til den givne bookmaker.

Tjekkiet
Danmark
Odds are subject to change. Last updated 3. juli 2021 18:01.


Optakt til Tjekkiet – Danmark: Skader, karantæner og startopstillinger

Tjekkiet kom videre fra deres pulje som nummer tre, og med fire point var det rigeligt til at kravle med over i ottendedelsfinalerne, hvor de så godt nok mødte en gruppevinder i form af Oranje, der kom med tre sejre i gruppespillet. Men tjekkerne fik fuldstændig afmonteret den hollandske totalfodbold, og efter en første halvleg hvor Tjekkiet bestemte det meste af kampen, fik Mathijs De Ligt brug for at spille håndbold i en farlig situation, og så fik han en spegepølsemad og kunne sikre sig det varme vand i bruseren.

Det udnyttede tjekkerne dygtigt ved at sætte sig tungere på spillet og langsomt nedbryde modstanderen. Arbejdsmanden på midten, Tomas Holes, scorede cirka midtvejs i halvlegen, og 10 minutter før tid afgjorde Patrik Schick så kampen med sin fjerde scoring i slutrunden til 2-0. Farvel til Holland. Goddag til kvartfinalerne for Tjekkiet. 

Siden Tjekkoslovakiet – som vandt EM i 1976 – blev opløst, har Tjekkiet været fast inventar ved EM-slutrunderne. Det er syvende turnering i træk, og det er blevet til finale, semifinale, kvartfinale og nu altså kvartfinale igen. Efter et par magre år for tjekkisk fodbold er de igen på vej frem, og landets fremmeste klubhold, Slavia Prag, slog sig helt frem til kvartfinalerne i sæsonens Europa League. De eliminerede blandt andre Leicester City og Rangers på vejen og hentede uafgjort på Emirates i London mod Arsenal – men tabte så hjemmekampen hele 4-0.

Men det siger nok noget om, at Tjekkiet igen er på vej op, og de øjner klart en mulighed for endnu en semifinale, og måske lurer de endda på at gå hele vejen. Med Patrik Schick i front har de i hvert fald en potentiel EM-topscorer, for Leverkusen-angriberen har allerede scoret fire gange og er indtil videre kun overgået af Cristiano Ronaldo med fem mål, så han ligger side om side med svenske Emil Forsberg på fire mål på topscorerlistens andenplads – og begge nævnte konkurrenter er færdige ved slutrunden. 

Forhåbentlig er Danmark langt fra færdige ved slutrunden. Det har været en rutsjebanetur af dimensioner. Fra den indledende tragedie med Christian Eriksens kollaps og det i øjeblikket komplet ligegyldige nederlag til finnerne over det ærefulde nederlag mod Belgien til energi-udladningerne mod både Rusland og Wales, som begge har givet 4 danske mål og altså betyder, Danmark nu er i kvartfinalen ved EM for første gang siden 2004, hvor det blev til et nederlag mod Tjekkiet. Dengang efter 0-0 ved pausen og scoringer i anden halvleg af Jan Koller og to styk af Milan Barros.

Danmark får altså nu chancen for revanche, og tilsyneladende kan træner Kasper Hjulmand råde over alle spillere i truppen – på nær naturligvis Christian Eriksen. Det vil formentlig give et par sene aftener og måske også lidt urolig nattesøvn for træner Hjulmand, for der har været en bunke stærke indsatser, og hvad gør man så?

Overvejer han måske at gå tilbage i en opstilling med fire i bagkæden? Det vil så koste Jannik Vestergaard en plads i midterforsvaret – eller skubbe Andreas Christensen frem på midtbanen. Er Danmarks højre back Daniel Wass, som har spillet den trygt og stabilt indtil nu, eller har Jens Stryger Larsen med et par fine indhop og 77 fine minutter fra start mod Wales spillet sig ind på holdet? Yussuf Poulsen døjede med en mindre skade i ottendedelsfinalen, og det gav plads til Kasper Dolberg, som med to scoringer vel næsten spillede sig i startopstillingen. Men hvor skal vi så gøre af Yussuf Poulsen? Skal han afløse unge Mikkel Damsgaard, der skaber så vanvittigt meget for sine holdkammerater og sig selv?

Det er luksusproblemer, og slutrunden har indtil nu vist, at hold med stærke bænke og dygtige indskiftere kan afgøre fodboldkampe i form af øget kvalitet i løbet af kampen. Så det er luksusproblemer. Og forhåbentlig viser de sig at være positivt afgørende for danskerne. 

Tjekkiet:

  • Vladimir Darida (Midtbane, Fast) – Tvivlsom

Danmark:

  • Christian Eriksen (Midtbane, Fast) – Hjerteproblemer
  • Yussuf Poulsen (Angreb, Fast) – Tvivlsom

Tjekkiet forventet startopstilling: Vaclik; Coufal, Celustka, Kalas, Boril; Soucek, Holes; Masopust, Darida, Jankto; Schick.

Danmark forventet startopstilling: Schmeichel; Christensen, Kjær, Vestergaard; Wass, Højbjerg, Delaney, Mæhle; Braithwaite, Dolberg, Poulsen.


Odds på Tjekkiet – Danmark

Danmark er forholdsvis klare favoritter hos bookmakerne i denne ottendedelsfinale.

Bemærk: Alle odds er reklamelinks til den givne bookmaker.

Odds are subject to change. Last updated 3. juli 2021 18:01.

Odds-forslag: Lad os nappe endnu en rullestart

I alle tjekkernes tre gruppekampe faldt der scoringer i første halvleg. Det er egentlig ikke, fordi de buldrer af sted, men de spiller fra kampens begyndelse. Som en solid maratonløber maser de på fra kick off og fortsætter så helt, til kampens dommer blæser af. Kun i ottendedelsfinalen mod Holland faldt der ingen mål i første halvleg, men det var faktisk ufatteligt, den ikke strøg i rusen dér. 

Det har den til gengæld gjort for danskerne i de seneste tre kampe. I åbningskampen mod finnerne måtte vi vente længe på en scoring, og så var den ikke engang dansk. Det har den til gengæld været i kampens første halvdel af de følgende tre kampe. Yussuf Poulsen mod Belgien. Damsgaard mod Rusland. Og Dolberg mod Wales. Danskerne blæser af sted og til angreb, og der er ikke mange på holdet, der har haft et bakgear med i de seneste kampe. 

Og selv om det for begge mandskaber er en fornem mulighed for at komme i semifinalen, og man derfor kunne frygte lidt forsigtigt spil, er der ingen grund til at tro på, det vil være sådan, de kommer til kampen. Træner for Danmark, Kasper Hjulmand, berømmer konstant den tjekkiske intensitet, og den er altså tændt fra startfløjtet ligesom den danske. Anbefalingen tror på endnu en kamp med scoring i første halvleg, som det har været tilfældet i 6 af de to holds 8 kampe ved slutrunden indtil nu.   

*Reklamelink

SpilXperten.com anbefaler:
bet365
1,50
Over 0,5 mål i 1. halvleg
Besøg Bet365 *


Tjekkiet – Danmark: Statistik, topscorer og H2H

  • Det blev til en tredjeplads for Tjekkiet i den indledende pulje. De fik 4 point i de 3 kampe. I ottendedelsfinalen besejrede de Holland med 2-0.

  • Tjekkernes tal fra den indledende pulje var 1-1-1 og en måldifference på 3:2. De tabte til England, spillede uafgjort mod Kroatien og slog Skotland. 

  • Danmark kom videre fra gruppen via en 2. plads trods bare 3 point for 3 kampe. Da det gjaldt første kamp i knockoutrunden, blev Wales sendt til tælling med et 4-0-nederlag. 

  • I puljen endte danskernes tal på 1-0-2 og scoren 5:4. De besejrede Rusland men tabte til Finland og Belgien. 

  • Det er blevet til 4 scoringer ved slutrunden for tjekkernes flittigste målskytte, Patrik Schick. 

  • Hos Danmark har 3 spillere hver lavet 2 mål, og dermed deler de æren som topscorer – det drejer sig om Yussuf Poulsen, Kasper Dolberg og Joachim Mæhle.


Expected Goals: Tjekkiet – Danmark – de seneste tre kampe

SchweizResultatxGSpanienResultatxG
Holland – Tjekkiet0-20,57 – 0,95Wales – Danmark0-41,06 – 2,82
Tjekkiet – England0-10,57 – 0,91Rusland – Danmark1-41,23 – 2,38
Kroatien – Tjekkiet1-10,76 – 1,69Danmark – Belgien1-22,61 – 1,15
Expected Goal-statistikker i dette preview er fra WyScout.com.

Skriv et svar