18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Slovakiet – Spanien: Odds og optakt den 23. juni 2021

Foto: Bildbyrån

Onsdag aften skal vi have afgjort EM’s Gruppe E, og overraskende nok har gruppens spanske storfavoritter kniven for struben inden sidste spillerunde! På trods af hjemmebanefordel i alle gruppekampe, står Spanien stadig uden sejr efter de første to kampe, og den skal altså komme her, hvis de skal indfri forventningerne og sikre sig billet til ottendedelsfinalen. På besøg i Sevilla kommer gruppens underdog fra Slovakiet, som står med 3 point efter de to første gruppekampe, og dermed kan spille sig videre med blot et enkelt point. Får Spanien endelig udbytte af alt deres boldbesiddelse, eller bliver det endnu 90 minutter med uafgjort til følge? Vi bringer her odds, stream, optakt og spilforslag til Slovakiet – Spanien. Der er kampstart onsdag d. 23. juni 2021 kl. 18:00. Se kampen på TV3 Sport eller på Viaplay.

GÅ TIL


Slovakiet – Spanien: Dommer, stadion og vejr

Dommer: Björn Kuipers, Holland
Stadion: Estadio de La Cartuja, Sevilla
Vejret: 32° og svag vind


Optakt til Slovakiet – Spanien: Skader, karantæner og startopstillinger

Gruppe E er indtil videre ikke gået helt efter diverse fodboldeksperters forudsigelser, forhåndsfavoritterne fra Spanien har nemlig ikke indfriet forventningerne her efter slutrundens to første gruppekampe. Spanien har med sterilt boldflytteri og manglende skarphed i de afgørende situationer kun formået at skaffe to x’er mod Sverige og Polen, og er altså tvunget til sejr her, hvis de vil være med i turneringen efter kampen onsdag aften, endnu et x er formentlig ikke nok til at sikre spansk avancement. Gruppens underdog fra Slovakiet var inden slutrundens start ikke spået særlig store chancer, men de overraskede stort i første kamp mod Polen, hvor de sikrede sig alle 3 point, før de måtte give fortabt imod vores svenske naboer i kampen, som de tabte med 1-0. Slovakkerne kan i modsætning til Spanien være fint tilfredse med 1 point i dette opgør, det vil nemlig betyde videre avancement, selv hvis Polen skulle vinde deres kamp mod Sverige. Både Spanien og Slovakiet har dermed alt at spille for her inden sidste gruppekamp, og mon ikke, at Spanien endnu engang for æren af at skulle tvinge en stålfast defensiv op?

Slovakiet har velsagtens præsteret over forventning indtil videre ved slutrunden, de var spået til at være en af de absolut svageste hold i turneringen, men de står altså med 3 point på hånden, og skæbnen i egne hænder her med en kamp tilbage af gruppespillet. Der var ikke mange, som havde spået at de i første kamp skulle snuppe alle 3 point mod Polen, og den kamp bød faktisk på en rigtig fin slovakisk indsats, og det var ikke spor ufortjent, at de fik fuldt udbytte ud af deres bestræbelser. I kampen mod Sverige spillede de også fint med, om end det var ganske fortjent at svenskerne hev alle 3 point med hjem fra den kamp. Til dette opgør kan de være tilfredse med et enkelt point, så vi får formentlig set lidt til de slovakiske defensivspillere onsdag aften. Som vi allerede har set i denne gruppe, så kan man med god defensiv organisation nå langt mod det her spanske landshold.

Aaaarh, det har sgu været lidt skuffende det vi har set fra Spanien indtil videre. Det er som om der lige mangler den sidste klasse til at tvinge tætpakkede defensiver op, og når det endelig lykkedes med at komme frem til scoringsmuligheder, ja så mangler den afgørende klasse i afslutningerne. Det er et spansk landshold, som er langt mindre profileret end vi tidligere har set det, og det har været tydeligt i de første to kampe. De har jo en udmærket trup, men der mangler lige en spiller eller to med den helt store individuelle klasse til at omsætte alt den boldbesiddelse til 3 point. Denne gang får de Busquets tilbage på midten, og selvom han ikke just er en torjäger, så kan hans erfaring måske tilsætte holdet et eller andet. Nu har spanierne haft to gange 90 minutter til at øve sig på, at trænge igennem standhaftige defensiver, så mon ikke at de har lært noget trods alt? Med 3 point vil Spanien være helt sikre på avancement, mens endnu en pointdeler formentlig ikke er nok til at ende som en af de bedste 3’er i gruppespillet.

Slovakiet:

  • Denis Vavro (Forsvar, Fast/Reserve) – Covid-19
  • Ivan Schranz (Kant, Reserve) – Skadet

Spanien:

Slovakiet forventet startopstilling: Dubravka; Pekarik, Valjent, Skriniar, Hancko; Kucka, Lobotka; Haraslin, Hamsik, Mak; Duda

Spanien forventet startopstilling: Simon; Llorente, P Torres, Laporte, Alba; Busquets, Koke, Pedri; Moreno, Morata, Olmo


Odds på Slovakiet – Spanien

Spanien er ifølge oddsene storfavoritter i denne kamp.


Odds-forslag: Så gik der tid med det…

Slovakkerne bliver formentlig ikke nemme at lirke op, men det er nu eller aldrig for Spanien, som med uskarphed og intetsigende boldflytteri har sat sig selv i en position, hvor kun sejr tæller i kampen her mod Slovakiet. Arbejdsbetingelserne bliver formentlig også lettere denne gang, i hvert fald burde Slovakiet være et niveau under både Polen og Sverige, på trods af deres sejr over førstnævnte. En sejr over Slovakiet vil med sikkerhed sende spanierne videre fra gruppen, men der er god grund til at forvente, at de endnu engang skal op imod en modstander med et ekstremt defensivt udgangspunkt, og det har ikke ligefrem vist sig at være spaniernes livret.

Slovakiet har i min optik vist sig ganske pænt organiseret i de to første gruppekampe, Polen havde meget besvær med at komme frem til nævneværdige chancer, mens Sverige skulle bruge et straffespark for at komme på måltavlen. Slovakkerne kan i dette opgør pakke sig fuldkommen omkring eget mål, for 1 point vil sikre en sensationel billet til ottendedelsfinalen, og med det vi har set fra Spanien indtil videre, så tror jeg egentlig godt på, at slovakkerne kan mønstre et defensivt udtryk, som kan volde spanierne problemer. Så længe den står 0-0 vil slovakkerne være fuldkommen lykkelige, og det tror jeg, at de får held med langt hen af vejen… så langt at vi i hvert fald får et målfattigt opgør. Med den uskarphed vi har set fra Spanien, så skal der formentlig en lille håndfuld chancer til før de får hul på bylden, omvendt ser jeg ikke Slovakiet, som et særlig faretruende mandskab fremme på banen. Hvis slovakkerne første kommer bagud, så tror jeg, at løbet er kørt for dem, for hvis der er nogen, som kan spilde tid med bolden, så er det Spanien. Til slut skal det nævnes, at det bliver uhyrlig varmt i Sevilla på onsdag, og det kan jo tage de afgørende kræfter fra de spanske teknikere. Anbefalingen lyder på under 2.5 mål, men mon ikke at Spanien får listet en enkelt i kassen til slut…

*Reklamelink

SpilXperten.com anbefaler:
Unibet
2,18
Under 2.5 mål
Besøg Unibet *


Slovakiet – Spanien: Statistik, topscorer og H2H

  • Slovakiet var ikke spået de store chancer i Gruppe E, men de lagde flot ud med en 2-1 sejr over Polen, og var ikke langt fra at få point med fra kampen mod Sverige. Håbet om ottendedelsfinalen lever stadig!

  • Spanien har været et klassisk eksempel på, at boldbesiddelse ikke er alt i fodbold. Trods massiv dominans på bolden i de to første gruppekampe mod Sverige og Polen, er det blot blevet til to X’er.

  • Med nederlaget til Sverige sluttede en stime på 6 kampe uden nederlag for Slovakiet, hvis de undgår nederlag på onsdag vil de være sikret videre deltagelse ved slutrunden. Formår de at levere overraskelsen?

  • Spanien slog i deres første gruppekamp rekorden for mest boldbesiddelse ved en EM-slutrunde, 76 procents boldbesiddelse og ingen mål. Samme kampbillede var tilfældet i kampen mod Polen, hvor spanierne sluttede på hele 69 procents boldbesiddelse, igen uden at få 3 point på kontoen.

  • Hos Slovakiet topper forsvarsstjernen, Skriniar, topscorerræset med en enkel kasse, sejrsmålet til 2-1 mod Polen. Det første mål i den kamp var et selvmål, og i kampen mod Sverige formåede slovakkerne ikke at komme på måltavlen.

  • Det halter lidt i de forreste kæder for Spanien, på trods af massiv boldbesiddelse og et pænt antal chancer, er de i de to første kampe kun kommet på måltavlen én gang. Målet blev sat ind af Alvaro Morata, som ellers fremstår rimelig uskarp når bolden lander for hans fødder i modstanderens målfelt.

  • Seneste indbyrdes møder mellem de to nationer finder vi i kvalifikationen til EM 2016, her vandt Spanien 2-0 på hjemmebane, mens Slovakiet på eget græs overraskede med en 2-1 sejr.


Expected Goals: Slovakiet vs. Spanien – de seneste tre kampe

SlovakietResultatxGSpanienResultatxG
Sverige – Slovakiet(1-0)1,73 – 0,38Spanien – Polen(1-1)3,28 – 1,14
Polen – Slovakiet(1-2)1,71 – 0,67Spanien – Sverige(0-0)2,01 – 0,6
Østrig – Slovakiet(0-0)0,82 – 2,24Spanien – Lituaen(4-0)2,51 – 0,33
Expected Goal-statistikker i dette preview er fra WyScout.com.

Skriv første kommentar

Skriv et svar