Så langt kommer Danmark ved EM i fodbold 2024
Nu går det løs. Ikke flere testkampe, ikke mere Qatar, og ikke mere om det kvarter ude mod Kasakhstan. Danmark skal i gang med EM-slutrunden, men hvor langt kan vi egentlig regne med at komme?
Hvor langt kan Kasper Hjulmand føre sit landshold ved EM i fodbold 2024? Foto: Sipa US/Alamy Live News
Styrkerne
Selvom anfører Simon Kjær kommer halsende ind til slutrunden med manglende spilletid i benene og en knap så god præstation mod Norge til at slutte af på, så er jeg egentlig ikke så bekymret, fordi Kasper Hjulmand har givet udtryk for, at han ikke er tiltænkt samme afgørende rolle som tidligere. Det ser altså ud til, at vi får en start 11’er, der er i ganske fin spillemæssig form modsat nogle af de andre slutrunder, vi tidligere har set.
Rent defensivt begynder det at se ganske lovende ud, da det danske landshold efter lidt eksperimenter nu har lagt sig fast på, at det er tre back-kæden, der skal vise vejen, og fordi vi ved, at landsholds-udgaven af Joakim Mæhle er en ganske anden, end ham vi oftest ser på klubplan. Og så har vi for første gang i flere år ingen spørgsmålstegn ved vores spidsangriber. Rasmus Højlund er manden, der skal score målene, og selvom det har været en sæson med op- og nedture i Manchester United, så fortsætter han blot sin udvikling og er efterhånden ved at udvikle sig til en angriber med et internationalt snit. En vi med rette kan tillade os at have forventninger til.
Rasmus Højlund er et sikkert navn på holdkortet. Foto: Sipa US/Alamy Live News
Derudover er der på bænken flere fine alternativer. Morten Hjulmand er fremtiden på det danske landshold, og kan måske endda blive nutiden ved denne slutrunde, ligesom vi med Kasper Dolberg, Jonas Wind og Yussuf Poulsen har så mange forskellige angribere at smide ind alt afhængigt af kampbilleder og nødvendighed.
Den sidste ingrediens vi kan smide i gryden med optimisme er en lidt mere diffus størrelse. Hvor hele optakten til Qatar var præget af diskussionen om boykot, menneskerettigheder og regnbuearmbånd, så har landsholdet denne gang ‘fået lov til’ at glæde sig til en slutrunde, og de danske fans kan gøre det samme. En symbiose som i sommeren 2021 rammer vi næppe, men efter VM og kampen mod Kasakhstan er EM-feberen på vej tilbage, og det bliver foran mange danskere, at kampen i det sydtyske finder sted
Svaghederne
Det gik mildest talt elendigt ved VM i Qatar, og begynder vi at analysere på hvilke positioner, vi umiddelbart står bedre rustet denne gang, så er det måske højst to pladser, der er tale om. Kasper Schmeichel er jo ikke blevet en bedre målmand, end han var for halvandet år siden, og på de centrale midterstopper positioner kan jeg heller ikke se, at vi skulle være blevet bedre. Joachim Andersen er status quo, og Andreas Christensen er stadig dygtig, men han har spillet det meste af foråret på som defensiv midtbane for FC Barcelona, og han havde et efterår, der bød på flere individuelle fejl, end vi er vant til at se fra hans side.
Den formodede tre-mands midtbane, som vi føler har været der altid, men som ikke har fået særlig mange slutrunde kampe sammen, bestående af Christian Eriksen, Pierre-Emile Højbjerg og Thomas Delaney alle har haft svære sæsoner, hvor særligt førstnævnte har kæmpet med spilletiden. Det i en sådan grad, at han på et tidspunkt måtte affinde sig med, at Fodbolddanmark lige pludselig begyndte at debattere, hvorvidt han overhovedet skulle være med i truppen.
Det har været småt med spilletiden for Christian Eriksen hos Manchester United. Foto: Ulrik Pedersen/Cal Sport Media/Sipa USA
Derfor er det netop kun føromtalte Rasmus Højlund og så måske en Andreas Skov Olsen, der har genfundet formen og spillelysten hos Club Brügge, som gør, at vi kan ane en vis individuel fremgang på et par af positionerne i forhold til slutrunden i Qatar, hvor vi med en meget lignende kerne troede, vi skulle være verdensmestre, men ikke kunne score mod Australien, om så kampen havde været 200 minutter lang. Og så mangler vi altså individualisterne.
Fodbold handler om relationer, og det betoner landstræneren gerne, men det handler også om at kunne finde spillere, der kan komme ind til en EM-slutrunde og brage igennem, fordi de endnu ikke er blevet sat i en kasse. Tag Mikkel Damsgaard som eksempel. 190 minutters landsholdsfodbold forud for EM i 2021, og det gik jo ganske godt. Har vi i 2024 den type spillere på holdet? Anders Dreyer er bedste bud, men lige præcis 0 minutter i testkampene mod Norge og Sverige indikerer ikke, at han står til mange minutter i Tyskland.
Puljen
Slovenien venter i den første kamp, og selvom alle kampe er vigtige, og det altid er vigtigt at komme godt fra land, så er det svært ikke at udråbe dette til andet end en nøglekamp. En sejr sender næsten Danmark videre, da fire af de seks bedste 3’ere også ryger med i ottendedelsfinalen. Men vinder Danmark så? Jeg kan godt have min tvivl. De to hold kan næppe overraske hinanden det helt store rent taktisk, da de som bekendt mødtes i kvalifikationen til EM. Ved den lejlighed blev det til 1-1 i Slovenien, mens Danmark vandt med 2-1 hjemme, i en kamp der sikrede dem billetten til Tyskland.
Og de var da bestemt bedst i det opgør, men der var også perioder, hvor de mistede momentum og havde svært ved at skabe chancer, og hvis vi husker efter, så var det altså mod et slovensk hold, der sparede et par profiler, da de i stedet lagde alle æg i den kvalifikationskurv, der hed Kasakhstan hjemme et par dage senere.
Det store problem for det danske landshold siden VM i 2022 har været at skabe kampene over 90 minutter mod hold, som de i realiteten burde være bedre end. Og slovenerne har i Benjamin Sekso en angriber, der har taget store skridt i anden halvdel af sæsonen hos RB Leipzig, hvor han har forfinet sin evne foran målet, og han kommer ind til denne turnering i topform. Det kunne sagtens ende lidt uforløst med et uafgjort resultat til at begynde med.
Sloveniens Benjamin Sesko kan blive en stor mundfuld for Danmark. Foto: Zuma Press/Alamy Live News
Dernæst venter den vel nok største kamp mod England. De engelske verdensstjerner er blandt favoritterne til EM-titlen, men der er også mange af dem, der efter flotte sæsoner har virket lidt slidte hen mod slutningen af sæsonen.
Jude Bellingham er vel sagtens bedste eksempel, ligesom også Harry Kane kæmpede med lidt rygproblemer i de sidste afgørende kampe for Bayern München. Men ethvert hold, der kan tillade sig at holde Jack Grealish hjemme, har en kvalitet, vi ikke behøver betvivle, så naturligvis er englænderne favorit.
Det passer ofte Danmark fint at møde de lidt større hold, fordi de kan spille mere frit, og spiller som Pierre-Emile Højbjerg og Thomas Delaney kan bruge deres enorme arbejdsradius bedre, ligesom backerne med Joakim Mæhle og Victor Kristiansen ikke behøver tænke på udfordringerne i en-mod-en-spillet rent offensivt, men ‘blot’ om at komme susende op langs kanten i alle 90 minutter. Når det så er sagt, så er der en individuel kvalitet hos englændere, der råder over et væld af matchwinner typer, så de tager lige akkurat sejren.
Det betyder også, at der er maksimalt pres på gruppens sidste kamp, hvor Danmark skal sejre mod Serbien for at spille sig videre. Serberne vandt deres sidste testkamp mod Sverige med hele 3-0, og det i en kamp hvor de fra bænken kunne bringe spillere som Dusan Tadic, Filip Kostic og Luka Jovic til et hold er allerede havde Aleksandar Mitrovic, Dusan Vlahovic og Sergey Milinkovic-Savic inde fra start. Serberne kæmpede lidt med det i kvalifikationen til EM, hvor de sluttede efter Ungarn, da det blev til nederlag i begge af de indbyrdes opgør, og så har de ikke just nogen imponerende slutrundestatistik. Tre gange er de røget ud af gruppespillet ved VM, mens de end ikke har kvalificeret sig til de foregående fire EM-slutrunder.
Men tag ikke fejl af dette landshold. Det er et rigtig stærkt hold med flere profiler på permanente adresser, der sagtens kan volde Danmark problemer. Det afgørende set fra min stol bliver derfor, hvordan deres kamp mod Slovenien i runde to er foregået. Har de som ventet vundet den, vil de kunne nøjes med uafgjort her, og det tror jeg også, at de som minimum får.
Det betyder desværre også et tidligt farvel til det danske landshold allerede efter gruppespillet og altså inden den ottendedelsfinale mod Tyskland, som mange ellers er begyndt at glæde sig til.
