18+ | Spil ansvarligt! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Kommercielt indhold | Alle links der indeholder symbolet * er reklamelinks.

Per Pedersens karakterbog: Danmark – Finland

Den tidligere landsholdsspiller Per Pedersen er klar med karaktererne (1-10) for den fodboldmæssige indsats mod Finland.

Per Pedersen

Per Pedersen Superliga

Per Pedersen


Kulsort aften for dansk fodbold

Kulsort aften for dansk fodbold ☹. Respekt for at danskerne overhovedet kunne spille fodbold efter den forfærdelige oplevelse omkring Christian Eriksen. De har helt sikkert været rystede og hårdt ramt, og det påvirkede uden tvivl indsatsen. Kæmpe respekt for spillerne herfra for indsatsen, men hvis jeg SKAL kigge på det fodboldmæssige indtryk, så kommer karaktererne herunder.


De 11 startere

Kasper Schmeichel:  5/10

Var så arbejdsløs at han nærmest er uden for bedømmelse… Når han får et 5-tal, er det fordi at han ikke var helt sagesløs ved finnernes scoring, selvom Mæhle svigtede opdækningen fatalt.

Daniel Wass: 5/10

Ikke meget at lave defensivt, og offensivt blev han sultet, da Danmark angreb langt mest over venstrekanten. Sjuskefejl i opspillet tæller ned, men ellers en godkendt kamp.

Simon Kjær: 4/10

Simon Kjær er bare bedst, når han ikke skal have bolden for meget. Det skulle han i aften, og det klarede han ikke godt. Flere opspils- og placeringsfejl i første halvleg. Blev udskiftet pga. følelser omkring Eriksen – respekt for det. Ikke mange point for det fodboldmæssige i dag, men hans menneskelige egenskaber og overskud ved både at hjælpe Eriksen på banen efter uheldet og trøste dennes hustru på sidelinjen – mageløst!

Andreas Christensen: 7/10

Var suveræn i sine indgreb og god med bolden. Meget opmærksom på Pukki, der ikke blev farlig på noget tidspunkt.

Joachim Mæhle: 6/10

Mæhle var i fuld galop hele kampen, og da næsten alle Danmarks farligste angreb kom over venstre side, var han meget i fokus. En flot offensiv indsats, men det trækker gevaldigt ned, at han glemte at dække op ved finnernes scoring…

Thomas Delaney: 7/10

Sammen med Højbjerg stærk i presspillet og sammen med Højbjerg arkitekten bag Danmarks dominans. Jeg savner at se ham mere i feltet, men ellers var det en meget flot indsats.

Christian Eriksen: 4/10:

Forfærdelig hændelse med Eriksen. Skøn læsning at han er ved bevidsthed og stabil… Fodboldmæssigt fik han i sine 42 minutter ikke sat det aftryk, vi hver gang forventer af ham. Havde et enkelt godt forsøg, men derudover var det for lidt, vi fik fra Danmarks største stjerne. Men lige i dag er du tilgivet… God bedring, Christian – håber snart at se dig tilbage.

Pierre-Emile Højbjerg: 6/10

Stærk indsats med masser af fysik og erobringer. Selvfølgelig tæller det dårlige straffespark ned, men han tog ansvaret, og det skal han roses for.

Martin Braithwaite: 5/10

Sløj første halvleg, hvor han slet ikke fik sat sig i scene. Spillede sig op i anden halvleg, hvor hans 1:1-styrke kom til sin ret i Danmarks venstre side, og det kunne ha’ ført mere med sig…

Yussuf Poulsen: 4/10:

Poulsen er bare bedst, når der er bagrum at løbe i, og det var der ikke i dag… Fik alt for lidt ud af sin ellers store arbejdsindsats – en af hans mindre gode landskampe. Fik kæmpet sig til et straffespark, der dog aldrig burde være blevet dømt.

Jonas Wind: 4/10:

Hans fysik blev matchet af de store finner, der pressede ham så langt ned i banen, at vi slet ikke fik brugt hans kvaliteter. For meget ude at opspillet, selvom han forsøgte… Havde dog en enkelt fin afslutning, der blev pareret.


Indskifterne

Mathias Jensen: 7/10

Fik sat fart i den danske offensiv med småspil rundt om de store finner. Det var tæt på at give udbytte flere gange, men det sidste manglede i det danske angreb. Eriksen-afløseren gjorde det flot!

Jens Stryger-Larsen: 5/10

Fik 15 minutter på banen som afløser for Wass uden, at det ændrede noget. Anonym indsats.

Jannik Vestergaard: 6/10

Afløste Simon Kjær og gjorde det fint. Gik med frem til sidst og var tæt på at blive involveret i et par farlige situationer. Absolut godkendt.

Andreas Skov Olsen: 5/10

Var, sammen med Mathias Jensen, med til at sætte fart i den danske offensiv den sidste del af kampen. Kom dog ikke ind og fik sat sit præg med sine sædvanligvis gode afslutninger.

Andreas Cornelius: 5/10

Svært at bedømme ham på de 15 minutter, han fik. Kun få gange fik vi slået de indlæg vi skal, når han spiller – en enkelt gang var der optræk til, at det blev farligt.

1 kommentar

  1. Per Pedersen er klar med sine karakterer for det fodboldmæssige på en svær, svær aften mod finnerne.

    /SpilXperten.com

Skriv et svar