Slovenien – Finland: Odds og optakt den 14. oktober 2023
Det er heeelt tæt i Danmarks kvalgruppe. Fire hold byder sig til i kampen om to EM-billetter, og lørdag aften mødes alle fire. Aftenen starter i Ljubljana, hvor Slovenien og Finland kæmper for vigtige point til topstriden. Vi bringer her odds, optakt og spilforslag til Slovenien – Finland. Der er kampstart lørdag d. 14. oktober 2023 kl. 18:00. Se kampen på TV2 Sport X eller TV2 Play.
Finland var så tæt på 1 vigtigt point mod Danmark, og stod forståeligt slukørede tilbage i Helsinki. Foto: IMAGO/Kim Price
Slovenien – Finland: Dommer, stadion og vejr
Dommer: Daniele Orsato
Stadion: Stozice Stadium, Ljubljana
Vejret: 19°, svag vind
Slovenien – Finland
Der blev hevet i den rød-hvide klaphat i vilden sky, da Danmark trak San Marino, Nordirland, Kasakhstan, Finland og Slovenien op af lodtrækningsbowlen. Nem gruppe, ren walkover… Aaarh.. Det har desværre vist sig lidt mere kompliceret end forventet at sætte konkurrenterne til vægs.
Gruppe H er stadig umanerlig tæt efter 6 runder. Kun 1 point adskiller Slovenien og Danmark på 1. og 2.pladsen fra Finland og Kasakhstan på 3. og 4.pladsen, og vi kan derfor se frem til en nervepirrende afslutning på kvalifikationen.
Slovenien snuppede to sejre ved seneste landskampssamling over rækkens to prygelknaber Nordirland og San Marino, mens Finland var tæt på en fabelagtig runde med udesejr over Kasakhstan og 1 point mod Danmark… Den fine pointhøst forpurrede Pierre-Emile dog kort før slutfløjtet i Helsinki. Bittert for Finland. Fremraaaagende for DK!
Slovenien: Skader og karantæner
Zan Zaletel Korsbåndsskade Slut april 2025 |
Andraz Sporar Muskelskade Ukendt |
Žan Celar Baglårsskade Slut februar 2025 |
Finland: Skader og karantæner
Der er ingen oplyste skader eller karantæner. |
Forventede startopstillinger Slovenien – Finland
3Jure Balkovec |
5Jon Gorenc-Stankovic |
7Benjamin Verbic |
8Sandi Lovric |
10Miha Zajc |
12Vid Belec |
14Jasmin Kurtic |
16Martin Turk |
17Zan Vipotnik |
18Žan Celar |
19Luka Zahovic |
23Vanja Drkusic |
Odds på Slovenien – Finland
Bookmakerne har Slovenien som favoritter.
Odds-forslag: Nervøst udlæg i nervepirrende kvalkamp
Umiddelbart kan vi godt tillade os at have forventninger til dansk EM-deltagelse. Danskernes slutprogram ser nemlig ikke helt dumt ud. Det gør Kasakhstans til gengæld. Tre udekampe mod Danmark, Slovenien OG Finland i de sidste fire gruppekampe gør det ganske svært for kasakhstanerne at kvalificere sig til EM, og derfor er det min forventning, at Slovenien og Finland kommer til at kæmpe om den ene plads, som er tilbage, når Danmark snupper 1.pladsen.
Der er enormt meget på spil lørdag aften i Ljubljana. Slutrunderne hænger ikke på træerne for hverken Slovenien eller Finland, men denne gang er der altså begrundet håb om deltagelse. Finland har det mest fordelagtige slutprogram med hjemmekampe mod Kasakhstan og Nordirland, samt en udekamp mod San Marino, mens Slovenien gæster Parken i næstsidste spillerunde. Af den grund vil finnerne sikkert være ganske tilfredse med bare et enkelt point i denne duel, og det kan sætte en dæmper på underholdningen.
Finland bør være tilfredse med en deler, og Slovenien må for alt i verden ikke tabe. De er trods alt stadig 1 point foran finnerne i skrivende stund. To ganske jævnbyrdige mandskaber, vigtige point på spil, god organisation i begge lejre, og et X, som ikke ville være en katastrofe for hverken Slovenien eller Finland. Anbefalingen går på en nervøs og målfattig 1.halvleg.
Slovenien – Finland: Statistik, topscorer og H2H
- Slovenien fører Gruppe H med 13 point i seks kampe.
- Sloveniens statistik er på 4-1-1 og målscoren 13:6.
- Andraz Sporar er topscorer for Slovenien med 3 scoringer.
- Finland er nummer 3 i gruppen med 12 point i seks kampe.
- Finlands statistik er på 4-0-2 og målscoren 11:4.
- Oliver Antman og Daniel Håkans deler topscorerværdigheden for Finland med 3 mål hver.
- Det omvendte opgør tilbage i juni endte med en 2-0 sejr til Finland.
Expected Goals: Slovenien vs. Finland – de seneste tre kampe:
Slovenien | Resultat | xG | Finland | Resultat | xG |
---|---|---|---|---|---|
San Marino – Slovenien | (0-4) | 0,07 – 2,25 | Finland – Danmark | (0-1) | 0,47 – 1,05 |
Slovenien – Nordirland | (4-2) | 1,88 – 2,21 | Kazakhstan – Finland | (0-1) | 0,75 – 0,55 |
Slovenien – Danmark | (1-1) | 0,4 – 1,36 | Finland – San Marino | (6-0) | 4,64 – 0,06 |
Expected Goal-statistikker i dette preview er fra WyScout.com.
Slovenien – Finland spilles lørdag den 14. oktober 2023 klokken 18:00.
Slovenien – Finland spilles på Stozice Stadium, Ljubljana