Slovakiet – Portugal: Odds og optakt den 8. september 2023
Fredag aften står den på topopgør i EM-kvalens Gruppe J, når Slovakiet og Portugal tørner sammen i Bratislava. Vi bringer her odds, optakt og spilforslag til Slovakiet – Portugal. Der er kampstart fredag d. 8. september 2023 kl. 20:45. Se kampen på TV2 Sport X eller TV2 Play.
Portugal buldrer løs i Gruppe J. Foto: IMAGO/Maciej Rogowski
Slovakiet – Portugal: Dommer, stadion og vejr
Dommer: Glenn Nyberg, Sverige
Stadion: National Football Stadium, Bratislava
Vejret: 26°, regn, svag vind
Slovakiet – Portugal
Fredag aften står den på topbrag i EM-kvalens Gruppe J, når Slovakiet tager imod gruppefavoritterne fra Portugal. Hjemmeholdet er kommet solidt fra land med 10 point i de første fire kampe, kun overgået af et stjernespækket portugisisk landshold, som har gjort rent bord i de første fire kampe med en forrygende målscore på 14:0.
Med til den portugisiske succeshistorie hører dog også, at Gruppe J er en af de blødere i kvalifikationen. Liechtenstein, Island, Bosnien, Luxembourg er ikke hold, som kommer tæt på Portugals niveau. Og det er Slovakiet egentlig heller ikke.
De slovakiske værter har dog indtil videre vist sig som ’best of the rest’, og må af den grund have ganske stor tro på, at de kan snuppe gruppens 2.plads. Spørgsmålet er, om de også kan presse Portugal lidt i forhold til 1.pladsen?
Slovakiet: Skader og karantæner
Ondrej Duda Muskelskade Start oktober 2024 |
Tomas Suslov Muskelskade Start oktober 2024 |
Ivan Schranz Muskelskade Slut september 2024 |
Portugal: Skader og karantæner
Goncalo Ramos Ankelskade Start november 2024 |
Chico Conceição Muskelskade Start oktober 2024 |
Vítinha Ankelskade Vides ikke |
William Carvalho Akillesseneskade Slut november 2024 |
Cristiano Ronaldo Sygdom Vides ikke |
Forventede startopstillinger Slovakiet – Portugal
4Martin Valjent |
5Michal Tomic |
6Norbert Gyömber |
7Tomas Suslov |
9Robert Bozenik |
11Lászlo Bénes |
12Marek Rodak |
13Patrik Hrosovsky |
15Vernon De Marco |
20David Duris |
21Matus Bero |
23Henrich Ravas |
Odds på Slovakiet – Portugal
Bookmakerne har Portugal som favoritter.
Odds-forslag: Portugal gør lige nøjagtig nok
Portugal er af gode grunde klare favoritter til at snuppe en sejr ude over Slovakiet. Få nationer i verden kan mønstre samme stjerneparade af spillere som portugiserne, og da slet ikke Slovakiet, som godt nok har et par stærke navne i Skriniar og Lobotka + en skydegal kending fra Superligaen i form af gode gamle Vavro. Der mangler dog en del kvalitet andre steder på banen.
Med det sagt, så er det ikke altid, at Portugal får nok ud af alle stjernespillerne. I hvert fald ikke i denne slags kvalkampe mod modstandere af overkommelig karakter, hvor motivationen sjældent er på sit højeste. Martinez’ mandskab skal sikkert nok løbe med sejren i sidste ende, men jeg tvivler på, at den kommer til at stå på champagnebold og fuld fart på målscoringen.
Se bare på Portugals to seneste kvalkampe mod Bosnien og Island, som har vist sig marginalt dårligere end Slovakiet. 3-0 hjemme over Bosnien, hvor de to sidste scoringer faldt sent, og 1-0 ude over Island med en Ronaldo-scoring i 88.minut.
Slovakiet har hverken for vane at lave voldsomt mange mål eller indkasserer voldsomt mange, hvilket bekræftes af de fire første kampe, som har kastet 3 sejre af sig, fem scorede mål og tre clean sheets. Anbefalingen lyder på en beskeden portugisisk sejr.
Slovakiet – Portugal: Statistik, topscorer og H2H
- Slovakiet er nummer 2 i Gruppe J med 10 point i fire kampe.
- Slovakiets statistik er på 3-1-0 og målscoren 5:1
- Slovakiets fem kasser i kvalen er sat ind af fem forskellige spillere. Blandt andre FCK’s Denis Vavro.
- Portugal fører gruppen med 12 point i fire kampe.
- Portugals statistik er på 4-0-0 og målscoren 14:0
- Den efterhånden aldrende målræv Ronaldo er topscorer for Portugal med 5 scoringer.
- De to nationer mødtes senest for 18 år siden til VM, hvor Portugal vandt med 2-0. Dengang stod Ronaldo for scoringen til 2-0.
Expected Goals: Slovakiet vs. Portugal – de seneste tre kampe:
Slovakiet | Resultat | xG | Portugal | Resultat | xG |
---|---|---|---|---|---|
Liechtenstein – Slovakiet | (0-1) | 0,28 – 1,75 | Island – Portugal | (0-1) | 0,36 – 1,27 |
Island – Slovakiet | (1-2) | 1,6 – 1,86 | Portugal – Bosnien | (3-0) | 1,35 – 0,49 |
Slovakiet – Bosnien | (2-0) | 1,69 – 0,57 | Luxembourg – Portugal | (0-6) | 0,55 – 2,33 |
Expected Goal-statistikker i dette preview er fra WyScout.com.
Slovakiet – Portugal spilles fredag den 8. september 2023 klokken 20:45.
Slovakiet – Portugal spilles på National Football Stadium, Bratislava