EM-kvalifikation 2023 kampe
På denne side giver dig overblikket over alle kampene i EM-kvalifikationen. Brug EM-kvalifikationens kampprogram for at være sikker på, at du aldrig misser en landskamp, du er interesseret i. Se tabellen med alle Danmarks EM-kvalifikationskampe.
Danmarks kampe i EM-kvalifikationen
I tabellen herunder kan du se, hvornår Danmark skal spille EM-kvalifikation. Du kan se alle danske EM-kvalifikationskampe direkte på TV2 og TV2 Play.
EM-kvalifikation kampprogram
Herunder ser du kampprogrammet for de kommende runder af EM-kvalifikationen.
EM-kvalifikationen program: De fem største kampe
Her er et hurtigt overblik over EM-kvalifikationskampe, du bare ikke MÅ gå glip af.
Spanien – Skotland d. 12. oktober 2023
EM-kvalifikationens Gruppe A bød på en gedigen overraskelse allerede i 2. spillerunde, da Skotland hjemme på Hampden Park hev en sikker 2-0 sejr i land mod gruppefavoritterne fra Spanien.
Den nyudklækkede spanske landstræner Luis de la Fuente skiftede ved den lejlighed otte mand fra 1. spillerundes sejr over Norge, og det skulle han måske ikke have gjort. Spanierne var ideforladte gennem store dele af kampen, og kunne slet ikke matche skotternes iver og fight. Manchester Uniteds Scott McTominay blev den helt store helt med to kasser, ligesom han blev det i 1.spillerunde med to kasser mod Cypern.
Har Luis de la Fuente og Spanien lært af opgøret på Hampden Park, eller venter der endnu en skuffelse mod ’McSauce’ og Skotland denne gang?
Danmark – Kasakhstan d. 14. oktober 2023
Efter den forfærdeligt skuffende VM-slutrunde sidste sommer, har det danske landshold en del at bevise i EM-kvalifikationen. Det startede solidt med en 3-1 sejr hjemme i Parken over Finland på et hattrick af den unge måltyv Højlund.
Men i 2. spillerunde gik det helt og aldeles galt. Oppe 2-0 ved halvleg ude mod Kasakhstan, igen på scoringer fra Højlund, var Danmark på sikker vinderkurs. Men i kampens sidste kvarter faldt Hjulmands tropper helt sammen. Et historisk kollaps, som endte ud i en 3-2 sejr til de upåagtede kasakhere.
Får Hjulmand og co. vasket blamagen væk igen, når Kasakhstan gæster den danske nationalarena?
Wales – Kroatien d. 15. oktober 2023
Efter EM-kvalifikationens to første kampe har Wales og Kroatien lagt sig i spids af Gruppe D. De to nationer lagde kvalen ud med at spille 1-1 i et direkte opgør i Kroatien, hvor hjemmeholdet sad fuldkommen på opgøret, men alligevel måtte tage til takke med 1 point efter Nathan Broadheads udligning i kampens sidste minut.
Efterfølgende er det blevet til sejre over henholdsvis Letland og Tyrkiet, så de to nationer er kommet solidt fra land i en udgave af EM-kvalen, som sender de to bedste hold i hver gruppe direkte til slutrunden i Tyskland.
Indfrier Kroatiens rutinerede mandskab med Modric i spidsen forventningerne, kan Wales drille over en hel kvalifikation uden Bale, og hvad med Tyrkiet, kan de blande sig i topstriden?
Belgien – Sverige d. 16. oktober 2023
Vores svenske naboer har set VM hjemme fra sofaen i tre af de seneste fire tilfælde, men ved EM har de altså været fast inventar siden 2000. Spørgsmålet er, om de også klarer cuttet denne gang?
Sverige kom rigtig skidt ud af starthullerne i EM-kvalifikationen med et 3-0 nederlag hjemme på Friends Arena til netop Belgien, som havde en brandvarm Lukaku med til Stockholm. Den store belgiske bomber stod for alle Belgiens tre mål, og glæder sig nok til at plaffe bolden ind om ørerne på Robin Olsen endnu engang.
De to bedste hold i gruppen stryger direkte til slutrunden i Tyskland, men Sverige skal ikke kun forholde sig til Belgien. Østrig er nemlig lagt fra land med maksimumpoint. Får vi vores kære naboer med til EM?
England – Italien d. 17. oktober 2023
I en gruppe indeholdende England, Italien, Nordmakedonien, Ukraine og Malta, kan der ikke herske nogen som helst tvivl om, at de to førstnævnte er klare favoritter til at sikre EM-deltagelse.
Vi har at gøre med to af de helt store europæiske krabater, der så sent som i 2021 stod overfor hinanden i EM-finalen. Ved den lejlighed endte italienerne øverst på tronen efter en dramatisk sejr med 120 minutters fodbold + straffesparkskonkurrence.
I sidste års Nations League gik det også bedst for Italien, som fik 4 point i to kampe mod England, som ikke formåede at komme på måltavlen hverken ude eller hjemme. Her i EM-kvalens første kamp fik The Three Lions endelig hævn med en fortjent 2-1 sejr på udebane. Får vi begge nationer med til EM i Tyskland?
EM-kvalifikationen 2023 live streaming
TV2 har rettighederne til at vise EM-kvalifikationen i Danmark. Dermed kan du live streame EM-kvalifikationskampene på streamingtjenesten TV2 Play – og det gælder ikke kun for Danmarks kampe!
EM-kvalifikationen på SpilXperten
Vil du helt tæt på EM-kvalifikationen? Bare rolig vi dækker et hav af de største kampe fra turneringen, naturligvis inklusive alle Danmarks optrædener:
-
EM-kvalifikation 27. MARTS 2023 KL. 16:34
Skotland – Spanien: Odds og optakt den 28. marts 2023
Både Skotland og Spanien lagde fra land med en 3-0 sejr i første gruppekamp. Hvem af dem trækker det længste strå tirsdag aften?Optakt -
EM-kvalifikation 27. MARTS 2023 KL. 16:26
Georgien – Norge: Odds og optakt den 28. marts 2023
Haaland-løse Norge måtte tage tomhændede hjem fra første kvalkamp mod Spanien, men allerede tirsdag er der mulighed for at stemple tilbage, når Ståle og co. drager til Georgien.Optakt -
EM-kvalifikation 27. MARTS 2023 KL. 12:21
Tyrkiet – Kroatien: Odds og optakt den tirsdag d. 28. marts 2023
Kroatien og Tyrkiet spiller tirsdag aften deres anden kamp i kvalifikationen til EM 2024.Optakt -
EM-kvalifikation 25. MARTS 2023 KL. 14:50
Irland – Frankrig: Odds og optakt den 27. marts 2023
Irland lægger grønt, grønt græs til en duel med de franske viceverdensmestre mandag aften.Optakt -
EM-kvalifikation 25. MARTS 2023 KL. 14:30
Sverige – Aserbajdsjan: Odds og optakt den 27. marts 2023
Sverige tager mandag aften mod Aserbajdsjan. Begge mandskaber tabte deres første kamp i EM-kvalifikationenOptakt
Danmark spiller næste kamp i EM-kvalifikationen d. 16. juni 2023.
Ja, du kan live streame EM-kvalifikationen på TV2 Play.