England og Tyskland brager sammen søndag på Wembley, når vi skal have fundet Europas bedste fodboldhold hos kvinderne. Det er englændernes tredje EM-finale, og de har tabt begge de foregående. Blandt andet i 2009 i Finland, hvor de tabte til Tyskland med hele 6:2. Tyskerne er i deres niende EM-finale, og de har vundet alle de otte foregående. Vi bringer her odds, stream, optakt og spilforslag til England – Tyskland. Der er kampstart søndag d. 31. juli 2022 kl. 18:00. Se kampen på TV2 eller på TV2 Play.
GÅ TIL
Skader og karantæner | Forventede startopstillinger | Odds, 1-X-2, O/U, HCP |
Odds-forslag fra SpilXperten | Detaljeret statistik | Expected Goals – WyScout |
England – Tyskland: Dommer, stadion og vejr
Dommer: Kateryna Monzul, Ukraine
Stadion: Wembley Stadium, London
Vejret: 24° og frisk vind
Optakt til England – Tyskland: Skader, karantæner og startopstillinger
Er det nu? Er pokalen endelig på vej hjem? Og så lige på Wembley, hvor England senest vandt nogetsomhelst, da herrerne hentede VM-titlen i 1966. For 56 år siden! Nu er de engelske fodboldkvinder snublende nær på at hente EM-trofæet. Faktisk lige så nær, som de engelske herrer var det på hjemmebane sidste år. ‘Finale-nær’. Men altså stadig en kamp tilbage.
The Lionessess har spillet en flot turnering. Overbevisende 14:0 og tre sejre i gruppespillet. Så var de i vanskeligheder mod Spanien i kvartfinalen, hvor den spanske tiki-taka var ved at tage pippet fra England. Men de fik knoklet sig ind i kampen og hev en sejr hjem i forlængelse. Svenskerne faldt sammen som et Roskilde-telt på sidste dag af festivalen, og nu er det så tid til finale på Wembley. Der vil være langt over 80.000 tilskuere til kampen. Sikke et spektakel det bliver.
Og det skal det blive, hvis England skal have en chance. For Tyskland er tilbage. Klar til at genindtage den trone, de midlertidigt abdicerede fra for fem år siden i Holland. Dengang tabte de til Danmark i kvartfinalen. Men danskerne blev ondulerede allerede i de to holds første kamp i turneringen. 4:0 til tyskerne, der i den kamp og i alle siden har leveret på meget højt niveau.
Der er fart, finurlighed, vilje og styrke og vanligt hårdt arbejde i de tyske kvinder. Fem sejre i rap har sendt dem til finalen. Deres syvende i de seneste otte EM-slutrunder. Deres niende EM-finale i alt, hvis vi tæller en enkelt med som Vesttyskland tilbage i 1989. De har vundet alle de foregående otte finaler. Alle. Rub og stub.
England:
- Ingen kendte fravær
Tyskland:
- Klara Bühl (Kant, Fast) – COVID19
England forventet startopstilling: Earps; Bronze, Bright, Williamson, Daly; Stanway, Walsh; Mead, Kirby, Hemp; White.
Tyskland forventet startopstilling: Frohms; Gwinn, Hendrich, Hegering, Rauch; Magull, Oberdorf, Däbritz; Huth, Popp, Brand.
Odds på England – Tyskland
Bookmakernes odds indikerer en meget lige kamp med lillebitte fordel til englænderne.
Odds-forslag: Slip de stærke offensivspillere løs og giv os en smuk finale
Det er ubetinget Europas to bedste mandskaber lige nu, der mødes her. England har redet på en bølge gennem turneringen, hvor den massive opbakning fra hjemmepublikummet har været svært imponerende. Det har spillet på banen også, og englænderne er tydeligt i gang med en kæmpe udvikling i deres kvindefodbold.
Om det så er nok mod tyskerne, må vi se søndag aften. For Tyskland er tilbage i absolut storform, og de håber endda stadig at få offensiv-profilen Klara Bühl testet fri for corona, så hun kan være med i finalen. Det er nu gået uden hende, men i semifinalen mod Frankrig fik tyskerne for første gang alvorlig modstand under slutrunden og lukkede endda et mål ind. Helt uhørt.
Tyskerne har vist sig i stand til at forsvare dybt og energisk, men anbefalingen tror nu alligevel, de må give fortabt og lukke et engelsk mål ind. Mindst. Omvendt er det jo helt umuligt at forestille sig, at den tyske offensiv ikke også får scoret, for særligt Alexandra Popp har været skarp.
Vi går med begge hold på tavlen. Som det har været tilfældet i tre af de seneste fire finaler. Hvor der i alt er scoret 19 gange på trods af tyskernes knebne 1:0-sejr i 2013 mod Norge. Men her skal vi sådan set bare bruge et mål til hver.