18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Belgien – Portugal: Odds og optakt den 27. juni 2021

Foto: Bildbyrån
Foto: Bildbyrån

De belgiske favoritter skal allerede i ottendedelsfinalerne ved EM-slutrunden op mod de forsvarende mestre fra Portugal. Det belgiske landshold har vundet alle 3 kampe i gruppespillet, mens Portugal blot har en enkelt sejr derfra med til opgøret. Til gengæld har de 5 seneste møder ikke budt på en eneste belgisk sejr. Vi bringer her odds, stream, optakt og spilforslag til Belgien – Portugal. Der er kampstart søndag d. 27. juni 2021 kl. 21:00. Se kampen på DR1 eller på Viaplay. 

GÅ TIL


Belgien – Portugal: Dommer, stadion og vejr

Dommer: Felix Brych, Tyskland
Stadion: La Cartuja, Sevilla, Spanien
Vejret:  32° og let vind


Optakt til Belgien – Portugal: Skader, karantæner og startopstillinger

De seneste 26 kampe for Belgien har budt på 22 sejre, 3 uafgjorte og bare et enkelt nederlag, som faldt i efterårets Nations League mod England. Belgien har i en årrække været nævnt som fast inventar i favoritfeltet ved alle turneringer, og de var i kvartfinalen både i VM 2014 og EM 2016, og så hentede de bronzemedaljer ved VM i 2018. Men det er, som om topniveauet har fået endnu et nøk. Det var i hvert fald imponerende, hvad det gjorde ved holdet, der i første halvleg mod Danmark blev kørt rundt på bagdel og albuer, og så kom Witsel, De Bruyne og Eden Hazard i spil i anden halvleg, og så er holdet jo i stand til næsten overjordiske ting. Det var helt vanvittigt, og to verdensklassemål var mere, end danskerne kunne klare. 

Kampene mod Rusland og Finland er vel mere kørt hjem på rutine og halv fart, men det ændrer ikke på, at belgierne står som en af slutrundens absolutte favoritter på nuværende tidspunkt. Hvis man var en smule bekymret for forsvarets niveau, må man sige, at de indtil videre kun har lukket det ene mål ind mod Danmark, og at de i øvrigt ikke har været udfordrede ud over, hvad de magter. De mange stjerner betyder, at for eksempel folk som Carrasco og Mertens sidder ude, og måske vil træner Roberto Martinez forsøge at bringe en af dem i spil, men det kræver formentlig, at han ofrer en af de centrale arbejdsmyrer, Dendoncker eller Tielemans, og det vil give et meget offensivt samlet udtryk for belgierne. Men lad os se, hvordan de sætter brikkerne sammen. 

Hos Portugal er det allermest sikre, at Cristiano Ronaldo spiller. I front. Og at han sparker straffespark Den foreløbige saldo siger tre kampe og fem mål, og Ronaldo udstråler stadig en enorm sult. Selv om Portugal måtte nøjes med tredjepladsen, da alt blev gjort op i dynamitpulje F, scorede de flest mål af alle fire hold, og i sidste runde var de undervejs på alle gruppens fire placeringer, så de er nok trods alt bare glade for at være gået videre.

Forventningerne til portugiserne denne gang var, at det ville være et mere helstøbt hold end tidligere. Der er flere ligeværdige legekammerater til Cristiano Ronaldo i form af Bruno Fernandes, Bernardo Silva og Diogo Jota. Og med boblere som Renato Sanchez og Joao Felix så det faktisk lovende ud for Portugal. Og inden vi skriver deres afskedsbrev fra slutrunden, så er de jo altså med endnu. 

Hvis man var lidt bekymret for, at Portugal skulle bruge 84 minutter i åbningskampen på at nedbryde Ungarn, så er man nok blevet en anelse klogere, for det viste sig, at Portugal var eneste mandskab, der var i stand til at slå Ungarn. Derfor er det heller ikke så sort for portugiserne som en tredjeplads antyder. De har ikke tabt i de seneste fem indbyrdes kampe mod Belgien, og måske står de egentlig ret godt til verdensranglistens øverstplacerede mandskab, da Portugal altid trives med at stå dybt og slå til på hurtige omstillinger.

Spørgsmålet er, om de har den defensive styrke til at stå mod belgierne, hvis de kommer buldrende for fuld kraft. Særligt den portugisiske højreside, hvor Semedo spillede mod franskmændene, og han er hurtig, men det ser altså lidt ukurant ud til tider, og han risikerer at blive helt rundtosset, hvis han står over for Eden Hazard og/eller Kevin De Bruyne på en god dag. Og Semedos wingman er Pepe, som nok har rutine, men ikke helt har samme topfart som tidligere. Det kan blive portugisernes akilleshæl, hvis de ikke får løst den udfordring i tide. 

Belgien:

  • Timothy Castagne (Back, Fast) – Skadet

Portugal:

  • Nuno Mendes (Back, Reserve) – Skadet

Belgien forventet startopstilling: Courtois; Alderweireld, Denayer, Vertonghen; Meunier, Dendoncker, Tielemans, T. Hazard; De Bruyne, Lukaku, E. Hazard.

Portugal forventet startopstilling: Patrício; Semedo, Pepe, Dias, Guerreiro; Danilo, Sanchez; B. Silva, Fernandes, Jota; Ronaldo.


Odds på Belgien – Portugal

Belgien er favorit ifølge bookmakernes odds, men det ser ud til at blive et meget jævnbyrdigt opgør.


Odds-forslag: Fokus på offensiven – lad målene regne ind

Belgien har virket meget kontrollerede i deres tilgang til slutrunden indtil videre, men alligevel er der i 2 af deres 3 kampe scoret mindst 3 mål. Og i de 2 holds 3 seneste betydende kampe i EM- eller VM-kvalifikation er der også faldet mindst 3 scoringer. 

Portugal har i 6 af deres 8 kampe i 2021 været involverede i opgør, der har budt på 3 scoringer eller mere, og det gjorde sig gældende i alle deres 3 gruppekampe ved slutrunden indtil nu. Kun mod Ungarn lukkede Portugal ikke mål ind, mens de selv har scoret mindst 2 mål i alle deres 3 kampe. Det er svært at forestille sig, at Cristiano Ronaldo accepterer et slutfløjt, før han har scoret mindst ét mål. 

Omvendt er det også vanskeligt at se Portugal holde Belgien fra chancer. Og måske endda mange chancer. Når først hele paraden af stjerner finder sammen og klør på, kommer de væltende med kreativitet, vision og evner til at føre ideerne ud i livet. Lidt atypisk måske for en knockoutkamp er anbefalingen overbevist om, at opgøret her vil byde på mindst 3 scoringer. 


Belgien – Portugal: Statistik, topscorer og H2H

  • Belgien gjorde rent bord i gruppe B, hvor de vandt alle 3 kampe. Først 3-0 over Rusland, dernæst 2-1 over Danmark og endelig 2-0 over Finland. 

  • I kvalifikationspuljen til EM var der heller ingen belgisk slingren, for de sluttede med maksimum 30 point for 10 kampe. 

  • Tallene for belgierne var 10-0-0 og målscoren knusende 40:3.

  • Ved slutrunden åbnede Portugal med 3-0-sejr mod Ungarn, men siden blev det nederlag på 4-2 til Tyskland og 2-2 mod Frankrig. Det rakte til puljens 3. plads.

  • Portugal måtte trods titlen som forsvarende europamester nøjes med en 2. plads i kvalifikationspuljen med 17 point for 8 kampe. De blev overgået af Ukraine, der ikke tabte ene eneste kamp i puljen. 

  • Statistikken for portugiserne endte på acceptable 5-2-1 med en målforskel på 22:6.

  • I EM-kvalifikationen nettede Romelu Lukaku 7 gange for Belgien, og det var nok til topscorertitlen. Ved slutrunden har han scoret 3 af holdets 7 mål og er igen flittigste målskytte. 

  • Portugals topscorer ved slutrunden er naturligvis målmaskinen Cristiano Ronaldo, der i gruppespillets 3 kampe har noteret sig for 5 mål. 


Expected Goals: Belgien – Portugal – de seneste tre kampe

BelgienResultatxGPortugalResultatxG
Finland – Belgien(0-2)0,46 – 1,66Portugal – Frankrig(2-2)1,93 – 1,82
Danmark – Belgien(1-2)2,61 – 1,15Portugal – Tyskland(2-4)1,96 – 2,79
Belgien – Rusland(3-0)1,61 – 0,23Ungarn – Portugal(0-3)0,32 – 2,76
Expected Goal-statistikker i dette preview er fra WyScout.com.


Skriv første kommentar

Skriv et svar