Danmark har via solide resultater skruet forventningerne op til sig selv forud for EM, men kan det danske landshold for første gang nogensinde levere både resultater og flot spil?
”Lige nu går vi gennem en svær periode med landsholdet, og det gør ondt på mig. Vi er en ung trup, der har brug for jeres opbakning, tålmodighed og kærlighed.”
Kasper Schmeichel
Det var bevingede ord, som Kasper Schmeichel leverede den 7. januar 2017 i Jyske Bank Boxen, da han holdt sin takketale efter at være blevet kåret som årets danske spiller.
Den svære periode, der blev refereret til, handlede om det rent sportslige, hvor både VM 2014 samt EM 2016 var glippet, og på det tidspunkt så det heller ikke ud til, at landsholdet skulle kvalificere sig til VM i 2018 efter en svær begyndelse på VM-gruppen med nederlag til Polen og Montenegro.
Schmeichel gik ud og bad om opbakning og forståelse. Det fik han, og landsholdet leverede resultaterne. Det var ikke altid rent spillemæssigt berusende, ses der bort fra 4-0 sejren mod Polen, men troen på landsholdet kom langsomt tilbage.
2021 vs. 2017 – Landsholdet bragt tættere på fansene
Dansk fodbold anno 2021 er et helt andet sted end i 2017, hvor Åge Hareide var i gang med en større udskiftning i truppen efter 15 år med Morten Olsen som dansk landstræner. På den seneste FIFA rangliste er Danmark i top 10, landsholdet ser ligefrem sig selv som en outsider til EM-titlen, og der tales om en gylden generation af talenter, så forventningerne er skruet voldsomt op, her umiddelbart inden det går løs.
Forventningens glæde er den største, siges det, men med forventninger risikerer man også at blive skuffet, og DBU har lagt alt op på succes denne sommer. De har bevidst, og respekt for det, gjort meget for, at vi igen skal kunne turde drømme om triumfer med vores landshold. Vores landshold.
Faktisk blev kimen lagt allerede i 2018, da Peter Møller blev ansat i en nyoprettet stilling som fodbolddirektør. For nu skulle det danske landshold bringes tættere på fansene. Første skridt på vejen blev en ansættelse af en dansk fankoordinator i sommeren 2019, og kort tid efter kom det frem, at Kasper Hjulmand skulle afløse Åge Hareide som landstræner.
Selvom Hjulmand også kan være pragmatisk, og Hareide ikke er Drillo, blot fordi han er norsk, så var det tydeligt, at DBU ønskede, at der skulle ske noget nyt i landsholdets udvikling. At resultater ikke længere var tilstrækkeligt, hvis ikke det også blev leveret med flot fodboldspil
Landsholdet skulle blive folkeligt. Et endegyldigt opgør med de meget lidt tilgængelige spillere, der boycuttede pressen i Portugal i 2008, dem der strejkede i 2018, så en flok vikarer måtte i landskamp mod Slovakiet. Et opgør med den pragmatiske spillestil. Prædikatet nordens brasilianere er selvopfundet, og selvom det er lang tid siden, at de rød-hvide helte henrykkede en hel verden i midt 80’erne, så er det uden tvivl det, som DBU gerne søger hen imod igen. At landsholdet kan begejstre, henrykke og tryllebinde en hel nation.
Men kan det danske landshold levere og samtidig underholde i den evige balancegang mellem resultater og præstationer på hver sin side? Historien siger nej, med VM i 1986 og EM i 1992 som de to yderpoler.
Det er aldrig for alvor lykkedes at levere både flot spil og flotte resultater, så hvorfor skulle det kunne lade sig gøre nu, og er det overhovedet nødvendigt? En VM 1/8-finale mod Kroatien for tre år siden skabte enorm VM-feber, selvom spillet ikke var godt, så hvorfor overhovedet tilstræbe, at der også skal spilles flot fodbold?
Fordi DBU vil begejstre os.
Alle elsker en vinder
”Vi har fået landsholdet i øjenhøjde med fansene. Vi har vist, vi vil fansene med de initiativer, der har fundet sted det seneste år. Vi får altså verdens tredje største sportsbegivenhed til Danmark. Det bliver kæmpestort for alle danskere. Og vi vil gerne bidrage til en folkefest i hele Danmark og ikke kun i København, hvor de fire kampe skal spilles,”
Peter Møller
Sådan forklarede Peter Møller i et interview med Ekstra Bladet, kort tid efter at Danmark havde kvalificeret sig til sommerens EM-slutrunde.
I samme interview gjorde Peter Møllers det klart, at Kasper Hjulmand var blevet ansat, fordi man ønskede en træner, der kunne udvikle landsholdet og være med i den strategiske proces fremadrettet. Stilstand er tilbagegang, lød det næsten helt kooperativt, mens det samtidig bombastisk blev meldt ud, at Danmark fremover skal kvalificere sig til samtlige slutrunder. Hverken mere eller mindre.
Det er ambitiøst, men forfriskende, og lige nu er den danske befolkning bag landsholdet. Alle elsker en vinder, og lige nu vinder det danske landshold både på og udenfor banen. Det er blevet deres landshold, og man kan jo i et svag øjeblik næsten føle sig som en del af noget større.
Men hvis mantraet er, at stilstand er tilbagegang, så skal Danmark ikke bare kvalificere sig til alle slutrunder, de skal også videre fra gruppen. Og de skal gøre det ved at spille godt fodbold.
Det er lykkedes DBU og landsholdet med deres initiativer, udmeldinger, fine resultater og til dels også spil at skabe forventninger på et plan, der næppe er set større end ved VM i Mexico. Forventninger, der nu skal stå den store test.
Kasper Schmeichel og holdkammeraterne fik tålmodighed, opbakning og kærlighed for godt fire år siden, så nu er det op til dem at levere drømmene i den kommende måned. Danmark skal ikke bare være svære at besejre, de skal sejre, og i en relativt overkommelig gruppe er det ikke nok bare at gå videre og så ryge ud i en ottendedelsfinale. Danmark skal helst i en kvartfinale og meget gerne på baggrund af et par flotte fodboldkampe, hvor der spilles offensivt fodbold.
Det kan blive en smuk sommer, men risikoen for fiasko er ikke mere end et åbningsnederlag mod Finland væk, og så er alle fine initiativer, flotte resultater og stort opslåede udmeldinger glemt, for øjeblikket er den væsentlig del af fremtiden. Et skidt EM, og så vil kritikken utvivlsomt komme, berettiget eller ej. Hvorfor skille sig af med Åge Hareide, når det nu gik så godt, og vi aldrig tabte? Hvorfor overhovedet tro på, at et lille land kan spille flot fodbold som alle de store hold? DBU er til eksamen den næste måneds tid, og hele den danske befolkning sidder klar som censorer.
Skriv første kommentar