
Det er et på forhånd noget ulige møde, når serie 1-klubben FIUK Odense tager mod AaB fra Superligaen. Men sådan er pokalfodbold, og vi er nået til 2. runde af hovedturneringen. Fynboerne vandt i 1. runde over et sønderjysk serie 1-mandskab, men modstanden er altså en hel del opgraderet i kvalitet med AaB, der træder ind i turneringen nu. Vi bringer her odds, stream, optakt og spilforslag til FIUK Odense – AaB. Der er kampstart tirsdag d. 31. august 2021 kl. 18:00. Se kampen på DR1 eller på dr.dk.
GÅ TIL
FIUK Odense – AaB: Dommer, stadion og vejr
Dommer: Mads-Kristoffer Kristoffersen
Stadion: Odense Atletikstadion, Odense
Vejret: 22°, sol og let vind
Optakt til FIUK Odense – AaB: Skader, karantæner og startopstillinger
En hverdag i den fynske serie 1 byder på modstandere som Allesø GF, Marstal og Utopia, og det plejer at være rigeligt for FIUK Odense, der efter to kampe i efterårssæsonen er løbet ind i to nederlag. De er også nye i serie 1, for i foråret var det serie 2, de tog livtag med, og her var der anderledes schwung over tingene. 24 kampe gav 17 sejre, og selv med nederlag i sidste kamp endte de på 1. pladsen. Her skal de så op mod den største opgave i klubben nogensinde, og mon ikke det bliver med et defensivt udgangspunkt?
Klubben er forholdsvis ny – fra 2004 – men det er ikke uvant med succes i pokalturneringen, og i seneste sæson måtte der et divisionshold, en anden Odenseklub, Næsby, til, før FIUK måtte forlade pokalturneringen. Det har ikke været muligt at finde hverken en oversigt over trupstatus – hvem spiller hvor – eller opstillinger fra holdets kampe. Så startopstillingen her er en direkte kopi af holdkortet i en traditionel 4-4-2 fra deres seneste serie 1-kamp, hvor det blev til nederlag på 9:3, selv om Fyns Internationale UngdomsKlub, som forkortelsen står for, ellers havde været foran både 1:0 og 2:1. Det er beklageligt, men sådan må det være, når frivilligt drevne klubber klatrer langt i pokalturneringen. Så må man have forståelse for, de bruger kræfterne på en hel masse andre ting i hverdagen.
Hos AaB er der til gengæld fuld fokus på tingene på banen, for der er en organisation og kommunikationsafdeling, der tager sig af alt det andet. Og det kan ses på banen, hvor AaB spiller bedre og bedre fodbold. De åbnede Superligaen med to vanskelige kampe mod FC København og FC Midtjylland, og her blev det bare til et enkelt point, og måske var der lidt tvivl og tøven nordpå, men siden er det blevet til tre sejre og to uafgjorte. Vigtigere end pointene er måden, de kommer i hus på. Det er, som om det endelig er klikket mellem træner Cifuentes og hans spillere. Det er nydelig fodbold med tempo, indbyrdes forståelse og mange strenge at spille på.
I sidste sæson røg AaB ud af pokalturneringen i ottendedelsfinalerne, hvor de tabte 1:0 på udebane mod B.93, så de ved godt, at udekampe i pokalen kan være et farligt mas. Mon dog ikke de har lært af fortiden og kommer topmotiverede til Odense, hvor kampen skal spilles på byens Atletikstadion? Måske sparer de et par spillere, men det vil være gakke-skørt, hvis de ikke tager opgaven alvorligt nok til at besejre de fynske amatørspillere.
FIUK Odense:
- Ingen kendte fravær
AaB:
- Lucas Andersen (Midtbane, Fast) – Skadet
- Rufo (Angreb, Fast) – Skadet
FIUK Odense forventet startopstilling: Christensen; El-Enazi, F. Yusuf, Warsame, Malak; Osman, M. Yusuf, Jensen, Al-Ammari; Ali, Hassan.
AaB forventet startopstilling: Rinne; Ross, Thelander, Granli; Pallesen, Fossum, Højholt, Ferreira, Ahlmann; Prip, Makaric.
Odds på FIUK Odense – AaB
Oddsene peger på, at bookmakerne er tilbageholdende med spil på denne kamp, og de, der har vovet sig ud i det, er overbeviste om storsejr til AaB.
Odds-forslag: AaB lukker af og laver mindst en håndfuld
FIUK Odense nåede ganske vist også til selve hovedturneringen i DBU Pokalen i sidste sæson, men dér tabte de 7:0 til det daværende 2. divisionshold, Næsby. Selv om de vil komme med alt, de har og formentlig efterlade hjerte, mod og støvler på banen, er det altså en kæmpe opgave, de skal på her, og selv en periode på 15 minutter uden scoring fra modstanderne bør regnes for en lille succes.
Det gælder, både fordi AaB som Superligamandskab altså til daglig opererer 6 rækker højere oppe i systemet, og fordi nordjyderne så oven i købet er ret godt kørende aktuelt. For to sæsoner siden nåede AaB pokalfinalen men tabte til Sønderjyske. De er et solidt pokalhold, og når de møder hold uden for divisionssystemet får de koncentreret og respektfuldt klø med et sted mellem 4:0 og 8:0. Sådan har det i hvert fald været i mange år, og der er ingen grund til at tro, at det ikke skulle være sådan igen.
Derfor lander anbefalingen også til dette opgør på en anbefaling i form af sejr til gæsterne. De bør holde buret rent, og så er spørgsmålet, hvor stort et handicap man kan få sig til kampen. Anbefalingen har fundet ét med sejr til gæsterne på 5-0.
FIUK Odense – AaB: Statistik, topscorer og H2H
- FIUK Odense er i den fynske serie 1s pulje 2, og de er på sidstepladsen i den 6 hold store pulje med 0 point efter de første to runder.
- FIUK Odenses tal er 0-0-2 med scoren 4:14.
- I Superligaen er AaB nummer 5 med 12 point for de første 7 kampe.
- Statistikken for AaB byder på følgende cifre 3-3-1 med en målforskel på 8:5.
- I 1. runde i pokalturneringen vandt FIUK Odense med 2:1 over Løjt IF. Målene i den kamp blev sat ind af Khaled Assaf og Isa El-Enazi. Sidstnævnte scorede også, da FIUK Odense åbnede serie 1-sæsonen med 5:1-nederlag til Næsby.
- Iver Fossum scorede endnu engang, da AaB senest besejrede FC Nordsjælland, og dermed er nordmanden oppe på 3 sæsonmål, og det gør ham til nordjysk topscorer.
Expected Goals: FIUK Odense vs. AaB – de seneste tre kampe
| FIUK Odense | Resultat | xG | AaB | Resultat | xG |
|---|---|---|---|---|---|
| FIUK Odense – Næsby | (1-5) | Ingen tilgængelige data | AaB – FC Nordsjælland | (2-1) | 1,30 – 1,24 |
| Allesø GF – FIUK Odense | (9-3) | Ingen tilgængelige data | Randers FC – AaB | (1-1) | 1,33 – 0,78 |
| FIUK Odense – KR 70 | (1-4) | Ingen tilgængelige data | Vejle Boldklub – AaB | (0-1) | 0,82 – 2,59 |




