Fest i Esbjerg, når AB er gæst
Esbjerg FB har sikret sig oprykning til Nordicbet Ligaen, og nu kan de fokusere på at forberede sig til livet en hylde højere i dansk fodbold. Dét behøver fredagens modstander, AB, ikke forholde sig til endnu, for de slutter højest sandsynligt som nummer seks og sidst i oprykningsspillet fra 2. division. Vi bringer her odds, stream, optakt og spilforslag til Esbjerg FB – AB. Der er kampstart fredag d. 31. maj 2024 kl. 19:00. Se kampen på 2-division.dk.
Esbjerg fB – AB Gladsaxe: Dommer, stadion og vejr
Dommer: Aydin Uslu
Stadion: Blue Water Arena, Esbjerg, Danmark
Vejret: 22°, regn og let til jævn vind
Esbjerg fB – AB Gladsaxe preview
Esbjerg FB troede, de var sluppet af med det amerikanske ejerskab, og de var så småt begyndt arbejdet med at forny kontrakter og se sig om efter forstærkninger til den kommende sæson.
Faktisk har de sendt hede blikke til ABs topscorer Tim Freriks, så han kan jo vise sig frem fredag aften, hvis han er interesseret i et skifte til den jyske vestkyst.
Men Paul Conway giver ikke bare lige op, så han har endnu engang kæret en afgørelse ved domstolene, og sagen ligger stadig og simrer som en italiensk spaghettisauce.
Esbjerg FBs smukke Blue Water Arena lægger græs til duel med de akademiske ugler fra Gladsaxe. (Foto: Simon Cooper / PA Wire / Alamy Stock Photo)
Og nu har SønderjyskE så meddelt, at de er brændt varme på Esbjerg FBs topscorer Elias Sørensen, der med 21 mål i sæsonen har været en væsentlig del af de vestjyske oprykningsdrømme – særligt efter hans offensive makker, Mathias Jørgensen, i vinter blev solgt til AaB.
Det skal ikke være let, og selv om Esbjerg FB har vundet to af sæsonens tre møder med AB, så har de også tabt det ene, og gæsterne kan spille helt frit.
Forventede startopstillinger Esbjerg fB – AB Gladsaxe
Esbjerg fB: Skader og karantæner
AB Gladsaxe: Skader og karantæner
Odds-forslag: Målene fosser ind på Blue Water Arena
11 sejre og 1 uafgjort i sæsonens første 14 hjemmekampe er det blevet til for Esbjerg FB, der med scoren 44:17 har leveret 4,35 mål per kamp på hjemmebanen.
Som regel altså med sejr som udfald. Og nu er oprykningen på plads, og vestjyderne kan se frem mod først en velfortjent sommerferie efter en turbulent sæson uden for banen, og efter sommerferien bliver der nok mere turbulens på banen i en formentlig meget stærk Nordicbet Liga.
Sæsonens tre indbyrdes møder mod AB har budt på ni mål meget jævnt fordelt med tre i hver kamp. Esbjerg FB vandt det første møde 3:0, og siden har de vundet hver én gang med 2:1.
Alligevel forventer vi, at der kommer flere mål i dette opgør. Der er mindre på spil.
AB kommer med ny cheftræner i skikkelse af islandske Joey Gudjohnsson, der har stået i spidsen for holdet siden mandag og trods alt næppe har skabt store omvæltninger.
Holdet fra Gladsaxe er normalt afdæmpet i forhold til målscoring i deres udekampe, hvor de kun i en af deres seneste 12 kampe har tilladt mere end to mål imod på udebane, og kun én gang i de samme 12 kampe er der samlet scoret mere end tre mål.
Men senest spillede de 3:3 på hjemmebane mod FC Roskilde, og tre af de seneste fire kampe har haft begge hold på tavlen.
Får vi AB på tavlen i Esbjerg, er vi næppe langt fra fire mål, så det går vi med i håbet om en livlig og festlig affære på vestkysten.
Odds på Esbjerg fB – AB Gladsaxe
Ligatabel
Indbyrdes kampe
Topscorer
Esbjerg fB – AB Gladsaxe spilles fredag den 31. maj 2024 klokken 19:00.
Esbjerg fB – AB Gladsaxe spilles på Blue Water Arena i Esbjerg i Danmark.