18+ | Spil ansvarligt! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Kommercielt indhold | Alle links der indeholder symbolet * er reklamelinks.

FCK – Torpedo Zhodino: Odds og optakt den 22. juli 2021

Foto: Bildbyrån

Torsdag er det FCK’s tur til at komme i den europæiske ild, når de hjemme i Parken tager imod hviderussiske Torpedo Zhodino. Københavnerne skal forsøge at kvalificere sig til gruppespillet i den splinternye Conference League, men for at nå så langt, skal de første igennem hele tre kvalifikationsrunder. Heldigvis for FCK, så er de seedet igennem alle kvalifikationsrunder, og modstanden må forventes, at blive overkommelig. Kan løverne indfri forventningerne mod de upåagtede hviderussere, eller er Thorups tropper ikke helt oppe i gear endnu? Vi bringer her odds, stream, optakt og spilforslag til FCK – Torpedo Zhodino. Der er kampstart torsdag d. 22. juli 2021 kl. 19:00. Se kampen på TV2 Sport X eller på TV2 Play.

GÅ TIL


FCK – Torpedo Zhodino: Dommer, stadion og vejr

Dommer: Dumitri Muntean, Moldova
Stadion: Parken, København
Vejret: 24° og svag vind

Bemærk: Alle odds er reklamelinks til den givne bookmaker.

Odds are not currently available.
Odds are subject to change. Last updated 25. juli 2021 09:11.


Optakt til FCK – Torpedo Zhodino: Skader, karantæner og startopstillinger

Det var lige ved og næsten for FCK i sidste sæson, men københavnerne måtte give fortabt i topstriden med Brøndby og FC Midtjylland, og tage til takke med Superligaens 3.plads. Derfor står den for FCK’s vedkommende nu på kvalifikation til UEFA’s nyeste skud på stammen af europæiske klubturneringer, Conference League. Umiddelbart er vejen banet for at FCK kan kvalificere sig til gruppespillet, for de er seedet hele vejen til målet. Men kvalifikationen skal tages seriøst, for selvom de hold som de kommer til at møde på vejen til gruppespillet formentlig ikke er de mest profilerede, så skal der sejr til i hele tre kvalifikationsrunder. Første slag skal slås torsdag aften, når FCK tager imod hviderussiske Torpedo Zhodino.

FCK fik en lidt lunken start på Superligaen i weekenden, hvor de kun formåede at fremskaffe et enkelt point i hjemmekampen mod AaB. Det var egentlig en udmærket præstation københavnerne lagde for dagen i den kamp, men et rødt kort til Nicolai Boilesen i 2.halvleg satte en kæp i hjulet på FCK’s mål om alle tre point. Selvom Jess Thorup og co. er træt af snakken om de mange indkasserede mål, så må det alligevel give bekymrede miner på Østerbro, at FCK lagde sæsonen ud med at indkassere to mål – for lige netop de defensive præstationer var københavnernes akilleshæl i hele sidste sæson, hvor kun to Superliga-hold lukkede flere mål ind. Offensivt står FCK stærkt i billedet, hvor de har en hel perlerække af spillere, som kan kreere og score mål, men det ser endnu lidt ustabilt ud i defensiven, hvor der ellers er hentet forstærkninger ind i form af Diks, Grabara og Khocholava. Men denne gang bør mulighederne for at holde nullet være en del større end mod AaB, for hviderusserne ser ikke særlig skræmmende ud på papiret.

Tordepo Zhodino har igennem de sidste mange sæsoner hørt til i subtoppen af hviderussisk fodbold, hvor de i langt de fleste tilfælde er endt omkring 5./6.pladsen i ligaen, men i sidste sæson toppede de den placering for første gang nogensinde. Torpedo endte i sidste sæson helt oppe på 3.pladsen, og kun tre point fra et mesterskab, et ganske imponerende spring i forhold til tidligere sæsoner. Den hviderussiske liga kører allerede på fuld damp, og efter 16 spillerunder indtager Torpedo 10.pladsen med 19 point, hvis de skulle ende sæsonen helt dernede på 10.pladsen, ville det være deres ringeste placering siden 2012. De seneste præstationer fra hviderusserne ligger ikke op til, at der er forbedring på vej, for ud af de seneste seks kampe er det blot blevet til en enkelt sejr, og hele fire nederlag. Det kan ende med at blive en lang aften i den danske hovedstad, hvis de ikke finder nogle andre takter frem.

FCK:

Torpedo Zhodino:

  • Andrey Khachaturyan (Midtbane, Fast) – Skadet

FCK forventet startopstilling: Grabara; Ankersen, Khocholava, Boilesen, Kristiansen; Falk, Zeca, Stage; Daramy, Wilczek, Fischer

Torpedo Zhodino forventet startopstilling: Bushma; Burko, Yashin, Bordachev, Ustinov; Pavlyikovets, Klenye; Gabovda, Kirilenko, Samiev; Antilevskiy


Odds på FCK – Torpedo Zhodino

Bookmakerne ser FCK som store favoritter til dette opgør.

Bemærk: Alle odds er reklamelinks til den givne bookmaker.

Bookmaker1X2
Odds are subject to change. Last updated 25. juli 2021 09:11.


Odds-forslag: Harmløs Torpedo gæster Parken

FCK’s europæiske eventyr starter torsdag aften mod Torpedo Zhodino, og her bør der være klasseforskel. Københavnerne går indædt efter et dansk mesterskab i denne sæson, efter to sæsoners tørke. Derfor er der allerede nu blevet investeret på transfermarkedet, og bredden i truppen findes ikke bedre i dansk fodbold lige nu. Den ligger lige til højrebenet, at FCK skal spille sig i Conference League-gruppespillet, for pga. seedning, får københavnerne en fordelagtig lodtrækning igennem alle kvalifikationskampe.

Selvom FCK’s akilleshæl igennem store dele af sidste sæson har været deres defensiv, så ser jeg gode muligheder for at de denne gang endelig lykkes med at holde nullet. Torpedo ligger langt nede på listen over flest scorede mål i en svag hviderussisk liga, og er startet skidt ud i denne sæson, hvor de i skrivende stund blot indtager 10.pladsen i rækken. Jess Thorup er træt af spørgsmålene om FCK’s defensive problemer, så mon ikke, at han ville elske hvis hans mandskab kunne holde nullet her? Det er svært for alvor at udpege Torpedos offensive våben, for deres topscorer efter 16 ligakampe har blot scoret 3 mål. Jeg tror på, at der kommer til at stå FCK på det hele i dette opgør, det ville undre mig meget hvis hviderusserne havde niveauet til at bide skeer med den mest velbesatte trup i dansk fodbold. Det bliver en hjemmesejr, og for en gang skyld får de held med at holde buret rent.

*Reklamelink

SpilXperten.com anbefaler:
Unibet
1,78
1-tallet og begge hold scorer ikke
Gå til Unibet *


FCK – Torpedo Zhodino: Statistik, topscorer og H2H

  • FCK får lov at prøve kræfter med Conference League efter de endte på 3.pladsen i Superligaen i sidste sæson. Første kamp i den nye sæson bød på en 2-2’er hjemme mod AaB.

  • Torpedo Zhodino snuppede også 3.pladsen i deres hjemlige liga i sidste sæson, men næsten halvt inde i den nye sæson, står det skidt til for hviderusserne, som vi finder helt nede på 10.pladsen.

  • Der er masser af kvalitet i FCK’s offensiv til denne sæson, Jonas Wind er ved at være tilbage i fuldt vigør efter en velfortjent ferie, mens Wilczek stemplede ind med mål allerede i sæsonens første kamp. Polakken kunne være et fint bud på en målscorer torsdag aften.

  • Det står sløjt til med hviderussernes offensiv i den sæson, det kan man også aflæse på topscorelisten i deres hjemlige liga, hvor Klenje er Torpedos mest scorende spiller med 3 mål efter 16 spillerunder.

  • Der er ingen tidligere møder mellem FCK og Torpedo Zhodino, men FCK har én gang tidligere krydset klinger med et hviderussisk hold, da de tilbage i 2010 vandt 3-2 samlet over Bate Borisov i kvalifikationen til Champions League.


Expected Goals: FCK vs. Torpedo Zhodino– de seneste tre kampe

FCKResultatxGTorpedo ZhodinoResultatxG
FCK – AaB(2-2)1,43 – 0,86Torpedo Zhodino – Dinamo Minsk(1-2)2,68 – 2,51
Rapid Wien – FCK(1-0)1,5 – 0,72Torpedo Zhodino – Neman Grodno(1-1)1,59 – 0,86
CSKA Moskva – FCK(0-1)1,06 – 0,83BATE – Torpedo Zhodino(3-0)1,16 – 0,46
Expected Goal-statistikker i dette preview er fra WyScout.com.

Skriv et svar