18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

FCK-legende roser målmand: Han bliver kun bedre

Vi fangede FCK-legenden Jesper Christiansen til en kort snak om tilstanden i Rangers FC, hvor den tidligere Rangers-målmand giver sit perspektiv på Jack Butland, der blev hentet til Glasgow-klubben fra Manchester United.

Foto: IMAGO / CTK Photo

Du kan opleve David Boysen og Jesper Christiansen i vores nye format på YouTube, hvor vi til hver af FCK´s kampe i Champions League sætter de to herrer i stævne til en watch along.

Der er masser af røverhistorier, når de to tidligere superligaprofiler er i selskab med Benjamin Leander, så der er god grund til at kigge med. 

I dag taler vi med den tidligere Rangers-målmand om klubbens nyerhvervelse Jack Butland, der skal løfte en tung arv efter at overtage buret fra klub ikonet Allan McGregor, der i en årrække har vogtet buret for Glasgow-klubben.

Foto: IMAGO / Tim Goode

Butland har niveauet til at gøre det godt i Rangers

Selvom Rangers har fået en svingende begyndelse på sæsonen, har Jack Butland fået en flyvende start i ligaen med blot to indkasserede mål i seks kampe, og Jesper Christiansen er ikke i tvivl om, at englænderen har niveauet til at præstere godt for Rangers. 

“Først og fremmest tror jeg, at Jack Butland kommer til at gøre det godt. Jeg tror, han har niveauet til at gøre det rigtig godt i Rangers”, indleder FCK-legenden. 

“Han har selvfølgelig ikke spillet fast fodbold i længere tid, men jeg tror kun, at han bliver bedre jo flere kampe, han får.”

Som nævnt, er det noget af en spiller, Jack Butland skal efterfølge, men Jesper Christiansen tror på, at Jack Butland vil klare udfordringen, hvor han tilføjer, at han kun vil blive bedre for hver kamp, han spiller. 

“Men når man skal overtage efter Allan McGregor, som har gjort det rigtig godt i mange år, så er det selvfølgelig en stor spiller at skulle efterfølge. Men han er en meget rutineret målmand, der har prøvet lidt af hvert, så jeg tror, det er en god signing for Rangers.”

“Først og fremmest kommer han ind med en god rutine, og de har jo været vant til at have McGregor, som altid har været bundsolid og også har en masse rutine.”

Husk, at du kan følge med på vores YouTube kanal og se med på vores watch along, når FC København den 3. oktober tager imod Bayern Munchen i et brag af en kamp i Parken.

Læs også:

Skriv et svar