FC København – FC Midtjylland: Odds og optakt den 31. oktober 2023
De to seneste sæsoners pokalvindere, FCK og FCM, tørner allerede sammen i Oddset Pokalens 4. runde. Knald eller fald mellem to af Danmarks bedste mandskaber. Det kan da kun blive intenst? Vi bringer her odds, optakt og spilforslag til FCK – FC Midtjylland. Der er kampstart tirsdag d. 31. oktober 2023 kl. 20:15. Se kampen på DR2 eller DRTV.

Superliga, Champions League, og nu også DBU Pokalen… Har FCK energi til alle tre turneringer? Foto: IMAGO/Tobias Jørgensen
FC København – FC Midtjylland: Dommer, stadion og vejr
Dommer: TBD
Stadion: Parken, København
Vejret: 5°, let vind
FC København – FC Midtjylland
Sikke et brag, der venter fra Oddset Pokalen. Turneringen er i sin spæde start for de bedste Superliga-klubber, men allerede tirsdag aften er det slut med pokaldrømmene for en af turneringens største favoritter. FCK vandt pokalen i 2023, mens FC Midtjylland vandt året før, men denne gang bliver det altså til exit allerede i 4.runde for en af de to danske topklubber.
Begge mandskaber er solidt kørende for tiden. FCK topper Superligaen, og leverer fine indsatser i en benhård Champions League-gruppe, men FC Midtjylland er også begyndt at røre på sig efter en lunken start på sæsonen. Midtjyderne har vundet fem af de seneste seks kampe i alle turneringer, og besejrede blandt andre FCK i Parken for en måned siden.
Faktisk har FC Midtjylland et ganske godt tag på FCK som de ikke har tabt til i de seneste fire kampe, og tilmed besejret i to af de seneste tre. Ingen tvivl om, at københavnerne har det højeste topniveau, men Neestrups tropper har altså også en del at jonglere med allerede i forhold til Champions League. Der er lagt op til en sand gyser i den danske nationalarena.
FC København: Skader og karantæner
William Clem Brækket ben Start januar 2024 |
Noah Sahsah Knæskade Vides ikke |
Birger Meling Muskelskade Start januar 2024 |
David Khocholava Knæskade Start januar 2024 |
Khouma Babacar Ukendt Vides ikke |
Diogo Gonçalves Strafpoint Efter 1 kamp |
William Clem Brækket ben Start januar 2024 |
Noah Sahsah Knæskade Vides ikke |
Birger Meling Muskelskade Start januar 2024 |
David Khocholava Knæskade Start januar 2024 |
Khouma Babacar Ukendt Vides ikke |
Diogo Gonçalves Strafpoint Efter 1 kamp |
FC Midtjylland: Skader og karantæner
Emiliano Martínez Muskelskade Slut januar 2024 |
Marrony Knæskade Ude resten af sæsonen |
Adam Gabriel Knæskade Tidlig februar 2024 |
Aral Simsir Ukendt Vides ikke |
Martin Fraisl Hovedskade Start januar 2024 |
Paulinho Rødt kort (2. gule) Efter 1 kamp |
Emiliano Martínez Muskelskade Slut januar 2024 |
Marrony Knæskade Ude resten af sæsonen |
Adam Gabriel Knæskade Tidlig februar 2024 |
Aral Simsir Ukendt Vides ikke |
Martin Fraisl Hovedskade Start januar 2024 |
Paulinho Rødt kort (2. gule) Efter 1 kamp |
Forventede startopstillinger FC København – FC Midtjylland
Odds på FC København – FC Midtjylland
Bookmakerne har FCK som favoritter i opgøret.
Odds-forslag: Defensive udfordringer giver underholdende affære
Der venter et tidligt pokal-exit til et af Danmarks stærkeste mandskaber tirsdag aften. FCK og FC Midtjylland har været de to mest succesrige klubber i Superligaen i en del år efterhånden, og det er også dem, som har vundet pokalturneringen i de to seneste sæsoner.
Uagtet formkurve leverer FC Midtjylland stort set altid gode indsatser mod FCK. Det er nok det hold, som ulvene fra den jyske hede allerhelst vil besejre, og det kommer som oftest til udtryk i stærke og koncentrede indsatser. Som fx. for en måned siden, hvor et ellers ikke voldsomt formstærkt FCM-hold tog til Parken og vandt med 2-0.
FCK er spændt noget hårdere for en FC Midtjylland i denne sæson, og selvom københavnerne nok hjertens gerne snupper endnu en pokaltitel, må man gå ud fra, at det primære fokus er på Superliga og Champions League. Dét taler helt sikkert for midtjyderne i denne duel. Omvendt har Neestrup så meget bredde og kvalitet i sit mandskab, at der burde være frisk nok stænger til at hamle op med FCM.
Defensivt har begge mandskaber tidligere set skarpere ud end i denne sæson. FCK har indkasseret mål i 8 af de seneste 9 kampe på tværs af Superliga og CL, mens FCM kun har holdt nullet i en af de seneste 10 Superliga-kampe. Godt nok mod netop FCK, men ikke desto mindre end halvbekymrende statistik.
Der er masser af offensiv kvalitet i begge mandskaber, og med de defensive udfordringer som begge døjer med, skal der være gode muligheder for gang i målscoringen. Knald eller fald-scenariet gør, at der skal jagtes, hvis først der bliver åbnet for målscoringen, og derfor bliver anbefalingen mål i begge ender.
FC København – FC Midtjylland: Statistik, topscorer og H2H
- FCK fører Superligaen med 29 point.
- FCK’s statistik er på 9-2-2 og målscoren 28:15.
- Roony Bardghji er topscorer for FCK med 7 scoringer.
- FCM er nummer 4 i Superligaen med 24 point
- FCM’s statistik er på 7-3-3 og målscoren 19:17.
- Gue-Song Cho er topscorer for FCM med 5 mål.
- Sæsonens første opgør mellem de to danske storklubber endte med en overraskende 2-0 sejr til FCM. Endda på udebane i Parken.
Expected Goals: FC København vs. FC Midtjylland – de seneste tre kampe:
FCK | Resultat | xG | FC Midtjylland | Resultat | xG |
---|---|---|---|---|---|
FCK – Hvidovre | (4-0) | 3,36 – 0,15 | Midtjylland – Lyngby | (2-1) | 3,99 – 0,99 |
Manchester United – FCK | (1-0) | 2,04 – 1,53 | OB – Midtjylland | (1-2) | 0,68 – 1,98 |
FCK – Vejle | (2-1) | 1,85 – 0,6 | Midtjylland – Randers | (2-2) | 1,52 – 2,41 |
Expected Goal-statistikker i dette preview er fra WyScout.com.
FCK – FC Midtjylland spilles tirsdag den 31. oktober 2023 klokken 20:15.
FCK – FC Midtjylland spilles i Parken, København