Sunderland – Newcastle: Odds og optakt den 6. januar 2024
Det er en hel del mere end bare en FA Cup-kamp, når Sunderland AFC lørdag tager mod Newcastle United i det nordøstlige hjørne af England. De seneste ni indbyrdes møder har Sunderland ikke tabt, så de kan godt sætte snuderne op efter en pokaloverraskelse lørdag eftermiddag. Vi bringer her odds, stream, optakt og spilforslag til Sunderland AFC – Newcastle United. Der er kampstart lørdag d. 6. januar 2024 kl. 13:45. Se kampen på TV3 Max eller på Viaplay.
Newcaslte United har tabt deres seneste fire kampe. Taber de også til ærkerivalerne fra Sunderland i FA Cuppen? (Foto: IMAGO / Sportimage)
Sunderland – Newcastle: Dommer, stadion og vejr
Dommer: Craig Pawson
Stadion: Stadium of Light, Sunderland, England
Vejret: 5° og let vind med mulighed for tørvejr
Sunderland – Newcastle preview
Sunderland AFC er måske nok lillebror i Tyne-Wear derbyet i forhold til Newcastle United, når det kommer til ligaposition og Champions League-deltagelse, men The Black Cats har nu alligevel god grund til at spinde, når rivalerne stiller op til kamp.
I de seneste ni opgør – som strækker sig helt tilbage til 2011 – har Sunderland AFC ikke tabt, når modstanderen har heddet Newcastle United.
Læg dertil en støt stigende formkurve i Championship, hvor træner Michael Beales hold har hentet syv point i de seneste tre kampe.
Det burde nok kunne give nervøse trækninger hos Eddie Howe og hans Toons. De har nemlig tabt fire kampe på stribe, og de er faktisk på rædderlige syv nederlag i deres seneste otte kampe.
Det skulle ellers have været en festsæson med deltagelse i Champions League og bejlen til guld i ligaen. Men de er allerede ude af Champions League.
De er nummer ni i Premier League-tabellen med hele 16 point op til Liverpool FC på 1. pladsen. Og de er også sendt ud af Liga Cuppen.
FA Cuppen kan meget vel være deres sidste chance for et trofæ i denne omgang.
Sunderland: Skader og karantæner
Newcastle: Skader og karantæner
Forventede startopstillinger Sunderland – Newcastle
Odds på Sunderland – Newcastle
Oddsene peger på, at Newcastle United er kampens favoritter.
Odds-forslag: Action i begge ender af banen
De seneste 12 indbyrdes møder på Stadium of Light er endt med fire sejre til hver og dermed også fire uafgjorte. Den samlede score er 13:13.
I de 12 kampe er det sket 7 gange, at begge hold har scoret, mens det så fem gange er endt med højst mål til ét af holdene. Sunderland AFC har overhånden med sejre i de seneste tre opgør, når de er på hjemmebane,
Til gæsternes fordel må tælle, at de normalt er en hylde højere med højere tempo, større budget og skarpere modstand.
Men spørgsmålet er, om det overhovedet har nogen betydning, når der står lokalopgør på menuen?
I Championship har Sunderland scoret i seks af deres seneste syv hjemmekampe, mens Newcastle er på mål i fire af deres seneste seks kampe på fremmed græs.
Vores bud her er, at det bliver en tæt kamp, men at vi får begge hold på tavlen mindst én gang hver.
Sunderland – Newcastle: Statistik, topscorer og H2H
- Sunderland AFC indtager 6. pladsen i Championship med 40 point efter 26 kampe.
- Sunderland AFCs statistik er 12-4-10, mens deres målforskel er 36:28.
- Newcastle United er nummer 9 i Premier League, hvor de har 29 point efter 20 runder.
- Tallene for Newcastle United siger 9-2-9 med scoren 39:29.
- Hos Sunderland AFC er Jack Clarke flittigste målskytte med 12 sæsonscoringer.
- Newcastle Uniteds topscorer er svenske Alexander Isak, som har været på tavlen 9 gange.
Expected Goals: Sunderland vs. Newcastle – de seneste tre kampe:
Sunderland AFC | Resultat | xG | Newcastle United | Resultat | xG |
---|---|---|---|---|---|
Sunderland AFC – Preston North End | (2-0) | 0,95 – 0,62 | Liverpool FC – Newcastle United | (4-2) | 7,71 – 0,39 |
Rotherham United – Sunderland AFC | (1-1) | 1,57 – 0,53 | Newcastle United – Nottingham Forest | (1-3) | 3,33 – 2,50 |
Hull City – Sunderland AFC | (0-1) | 1,06 – 1,02 | Luton Town – Newcastle United | (1-0) | 1,81 – 2,96 |
Expected Goal-statistikker i dette preview er fra WyScout.com.
Sunderland AFC – Newcastle United spilles lørdag den 6. januar 2024 klokken 13:45.
Sunderland AFC – Newcastle United spilles på Stadium of Light i Sunderland i England.