18+ | Spil ansvarligt | Regler og vilkår gælder | StopSpillet -  70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | * symbolet indikerer reklamelinks

Chelsea bokser med Manchester City i FA Cup-finalen

| Sidst opdateret:


Chelsea og Manchester City brager sammen i årets FA Cup-finale. Det foregår, som traditionerne foreskriver, på Wembley lørdag eftermiddag klokken 16:00. Manchester City har allerede vundet sæsonens Carabao Cup, så de går benhårdt efter en pokal-double. Chelsea – Manchester City går i gang kl. 16:00 lørdag d. 16. maj 2026, og du kan se kampen på TV3+ eller på bet365. 

Odds og optakt til Chelsea - Manchester City lørdag den 16. maj 2026 klokken 16:00.

Manchester City er favoritter, når de lørdag spiller FA Cup-finale mod Chelsea. (Foto: Associated Press / Alamy Live News)

Chelsea – Manchester City: Dommer, stadion og vejr

Dommer: Darren England
Stadion: Wembley, London, England
Vejret: 14° og svag vind

Optakt til Chelsea – Manchester City

Manchester City er i FA Cup-finalen for fjerde sæson på stribe, men efter at de slog bysbørnene fra United i 2023, tabte de til dem i 2024 og til Crystal Palace sidste år. 

Chelsea har været i 16 FA Cup-finaler, og det er tredjeflest af alle, men de har kun formået at vinde halvdelen af de 16, og de seneste tre er alle endt med nederlag. 

Nederlag er Chelsea også efterhånden vænnet til, når de står over for Manchester City, for de seneste 13 indbyrdes opgør er endt med 10 sejre til The Citizens, mens tre opgør er endt remis. 

Seneste sejr for Chelsea? Ja, det var så en ret vigtig én af slagsen, for det var Champions League-finalen 29. maj for fem år siden, hvor Havertz scorede det enlige mål i finalen på Estadio do Dragao i Portugal.

Chelsea

Chelsea har i sæsonens foreløbig fem FA Cup-kampe kun mødt ét hold fra Premier League. De har slået Charlton, Hull og Wrexham fra Championship, mens de mødte League 1-holdet, Port Vale, i kvartfinalerne og bankede dem 7:0. 

Endelig var det i semifinalen Leeds, der blev verfet væk med 1:0. Dét var en af de sjældne succesoplevelser for Chelsea, for The Blues er ramt af forårsdepression i Premier League. 

Holdet er raslet ned på 9. pladsen, og ser vi på formtabellen for de seneste 10 runder, er de kun undergået af Burnley. Chelsea har bare vundet én af deres seneste 10 kampe i ligaen, så de skal finde opmuntring i de tre sejre i FA Cuppen i den samme periode. 

De blå vandt både FIFAs klub-VM og Conference League sidste sæson og altså Champions League i 2021, men på engelsk grund har de ikke hentet sølvtøj siden triumfen i FA Cuppen tilbage i 2018 med sejr mod Manchester United.

Manchester City

Det er fjerde FA Cup-finale på stribe for Manchester City, og med deres titel i Carabao Cuppen tidligere på foråret har de chancen for at gentage deres pokaldouble, som de også høstede tilbage i 2019, hvor de slog Chelsea i Carabao Cuppen efter straffe og bankede Watford 6:0 i FA Cup-finalen.

Både træner Guardiola og topscorer Erling Haaland håber formentlig på norsk scoring i finalen, for Mål-Erling har spillet ni finaler tidligere for Manchester City, og han har endnu ikke prøvet at score i en slutkamp. Måske gemmer han det til sommerens VM-finale … 

Manchester Citys vej til finalen er gået via Exeter og Salford fra League 1 og 2 i 3. og 4. runde. Derfra hed det Newcastle, Liverpool og Southampton. 

Forventede startopstillinger Chelsea – Manchester City

Chelsea – Manchester City: Skader og karantæner

Hos Chelsea er en stribe spillere i en tynd tråd med hensyn til lørdagens kamp, hvor hverken Robert Sanchez, Neto, Garnacho, Estevao eller Bynoe-Gittens er meldt klar endnu.

Manchester City må undvære Gvardiol, mens der stadig er tvivl om Rodri og Khusanov.

Chelsea – Manchester City: Indbyrdes kampe

De seneste 13 indbyrdes kampe er endt med 10 sejre til City og tre gange uafgjort. Seneste duel var 12. april på Stamford Bridge, hvor City vandt 3:0.

Odds på Chelsea – Manchester City

Favoritværdigheden i opgøret ruller Manchester Citys vej.

Odds-forslag: City snupper både titel og dermed pokaldouble

Bemærkelsesværdigt nok er det 10. sæson i træk, at enten Chelsea eller Manchester City er i FA Cup-finalen. 

Men det er første gang i de 10 sæsoner, at de mødes i finalen – ja faktisk er det første gang nogensinde, at de mødes i FA Cup-finalen. 

De foregående ni sæsoners finaler har i alt budt på 21 scoringer og altså 2,1 mål i snit. Chelsea har været i fem af de ni finaler og tabt fire af dem med en samlet score på 3:5.

Manchester City har været i fire finaler og vundet to gange med den samlede målscore 9:4 – 6:0 mod Watford i 2019 pyntede i det regnskab. 

Det bliver næppe til endnu en fest med seks scoringer, men der er dog basis for, at vi slår snittet på 2,1 mål for de seneste ni sæsoner. 

Erling Haaland må snart være moden til en finalescoring for City, og i det hele taget ligner The Citizens det klart mest oplagte vinderbud. 

Chelseas seks seneste kampe – inklusive 0:3 mod City i begyndelsen af april – har budt på én sejr og fire nederlag med en score på 3:11.

I samme periode og inklusive samme 3:0-sejr har City seks sejre og en uafgjort og nul nederlag med scoren 17:5. 

Det ligner en klokkeklar sejr til City, og selv om Chelsea nok vil hædre pokaltraditionerne og forsøge at gøre det til en tæt kamp, kan det meget vel ende med endnu en sejr på 3:0 til City. 

Buddet er sejr til The Citizens i en kamp med mindst tre scoringer.

*Reklamelink

Betano
2,55
Manchester City vinder OG Over 2,5 mål
Gå til Betano *

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

expekt this med leander
expekt this med leander

Live stream Chelsea – Manchester City

Du kan live streame kampen mellem Chelsea og Manchester City hos bet365*.

OBS. Geo-restriktioner gælder. Ændringer kan forekomme. Du kan spille på og streame sport hos bet365, hvis du har penge stående på din spilkonto. Der tages forbehold for fejl og ændringer.

Ligatabel

Hvornår spilles ChelseaManchester City?

Chelsea – Manchester City spilles kl. 16:00 lørdag den 16. maj 2026.

Hvor spilles ChelseaManchester City?

Chelsea – Manchester City spilles på Wembley i London i England.

Skriv første kommentar

Skriv et svar