18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Ex-Man United-profil: Chelsea skal gå all-in på Pochettino

I et eksklusivt interview med SpilXperten fortæller den tidligere Manchester United-back, Paul Parker, hvem hans favorit til Chelsea-jobbet er – og hvem de skal holde sig langt væk fra.

Den argentinske manager har været uden job, siden han blev fyret i PSG. Foto: Bildbyrån

Med over 100 førsteholdskampe for Manchester United, er Paul Parker velbevandret i fodboldens verden, og den tidligere landsholdsspiller råder Chelsea til at ansætte Mauricio Pochettino som deres nye manager.

I denne sæson er der blevet sat ny rekord for trænerfyringer, med hele 13(!) fyringer. Graham Potter er en af de seneste, der modtog en fyreseddel, så trænersædet er, på nuværende tidspunkt, ledigt i den store London-klub.

Ifølge Paul Parker er den 51-årige argentiner det perfekte match for Chelsea.

– “Jeg mener at Chelsea skal gøre alt i deres magt for at få fat i Pochettino. Han er den perfekte manager for dem.

Folk kritiserede ham efter han forlod PSG, hvilket er forfærdeligt. Den klub er vanvittig og vinder man ikke Champions League, så bliver man fyret.”

Parker mener, at Pochettino har alt der skal til, for at blive en succes hos de blå fra Stamford Bridge.

– “Han gjorde det fantastisk godt i Tottenham. Han fik dem i top fire, tog dem til Champions League finalen og fansne elskede ham.

Han spiller underholdende fodbold og kunne gøre store ting med Chelsea.”

Tredje gang er IKKE lykkens gang

Alt imens at Pochettino er Paul Parkers frontløber til Chelsea-jobbet, så har han også en manager i tankerne, som Chelsea for alt i verden skal undgå.

– “Den sidste person jeg vil se i Chelsea er Jose Mourinho. Og jeg tror heller ikke at Chelsea vil prøve lykken for tredje gang. De er trætte af hans arrogance og de er nødt til at prøve noget andet, selvom det ville være en typisk Chelsea-ting at gøre sådan og ansætte ham igen.”

Skriv første kommentar

Skriv et svar