18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Lisberg: Tips til semifinalerne i Europa League d. 9. maj 2024

Sideoversigt

Cruiser Leverkusen mod endnu en triumf, og hvem af Scamacca og Aubameyang er egentlig farligst? Vi skal have fundet de to finalister i Europa League, og mens Nicolai Lisberg er overbevist om, at Leverkusen sætter Romas til vægs, er han lidt mere forsigtig i den italiensk-franske duel.

(Foto: Giuseppe Maffia / Alamy Live News)

Atalanta – Marseille 1 (2-1)

Torsdag d. 9. maj kl. 21.00

Det var en livlig affære i den franske havneby for en uges tid siden, da Atalanta, naturligvis på en scoring af Euro Scamacca, som de kalder ham i den italienske presse, tog føringen, men hvor Marseille fik udlignet efter en scoring fra Mbemba små ti minutter senere.

Dernæst var franskmændene det bedste af de to mandskaber, og en smule mere skarphed fra deres topscorer og talisman Aubameyang, og så havde de også taget sejren. Aubameyang, der altså måtte nøjes med at stå for rundens detalje, da han med en elegant hældribling satte to Atalanta-forsvarere nede ved den ene baglinje, før han skabte en farlig situation.

Europa Leagues topscorer er også manden, Marseille kommer til at kigge mod torsdag aften i Bergamo, for kampbilledet bør næsten give sig selv. Atalanta kommer til at være mest på bolden, aggressive i presset og så med gæsterne lurende på omstillinger. Og hvem passer det kampbillede så bedst?

Jeg hælder så klart mest til hjemmeholdet. Vi har i denne Europa League-sæson set Marseille have det svært på udebane, og faktisk er det blot blevet til en enkelt sejr på fremmed græs i seks forsøg, mens de seneste to kampe mod Benfica og Villarreal alle blev tabt. Villarreal-kampen blev endda tabt noget så eftertrykkeligt, da de blev fuldstændigt udspillet i det opgør.

Helt at sammenligne den kamp med hvad der venter torsdag, kan vi dog ikke, da Marseille forud for returen mod Villarreal havde en 4-0-føring i baghånden, og derfor kom de ind til det opgør med et andet taktisk mindset, end hvad jeg forventer torsdag, hvor de ligesom i den første kamp skal forsøge at finde balancen mellem at stå dybt, men ikke lade sig lokke for langt tilbage, og hvor de defensivt ikke skal give så meget plads, som de gjorde i enkelte perioder i den første kamp, hvor Kolasinac kom så galt afsted, at han ikke er med her.

Mens Marseille har brugt hele ugen på at kunne forberede sig optimalt på returen, så har det været en lidt anden situation hos Atalanta, der først mandag aften spillede deres kamp mod Salernitana. En kamp, hvor de stillede med et stærkt hold i jagten på 5. pladsen og Champions League, og hvor de på to scoringer i anden halvleg af Scamacca og en indskiftet Koopmeiners fik en 2-1-sejr.

Jeg var lidt skuffet over Atalanta i den første kamp, da jeg ikke synes, at de lykkedes særligt godt med deres presspil, ligesom de på bolden ikke fik sat de kombinationer sammen, som de tre forreste ellers normalt kan mønstre, men når man så alligevel kan slippe fra Velodromen med 1-1, så indikerer det for mig, at man er favorit til videre avancement. Gasperini kan desuden glæde sig over, at Hien kan være med i igen, efter han sad ude med karantæne i den første kamp, og han glider direkte ind i startopstillingen.

Jeg synes, at Atalanta er det bedste af de to hold, men jokeren er det voldsomme kampprogram, de har gang i, hvor de både skal fokusere på Europa League, Serie A samt den italienske pokalturnering. På et tidspunkt koster det, men ikke nødvendigvis her.

Lisbergs bud: 1-tallet til odds 1,77 – SPIL HER >>*

Spil for 500 kr. og få et 500 kr. freebet
18 + | Regler og vilkår gælder | Spil for 500 kr. og få et 500 kr. freebet | Kun det første væddemål på mindst 100 kr.tæIler med i kampagnen. | Spilkuponen skal være på samlet min. odds 1,80 for at tælle med i kampagnen.Man kan maksimalt modtage ét freebet á op til 500 kr. | Freebet er kun tilgængelig på kundekontoen inden for 24 timer, efter den tilsvarende kupon, der udløser freebet, er blevet afgjort. Man kan maksimalt modtage ét freebet á op til 500 kr. | Freebet skal bruges inden for 30 dage. | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | StopSpillet.dk (tlf. 70 22 28 25). Alle regler og vilkår

Bayer Leverkusen – Roma 1 (2-0)

Torsdag d. 9. maj kl. 21.00

Så kom vi op på 48. Man kan næsten blive helt forpustet bare ved tanken om at holde styr på Leverkusens kampe i denne sæson uden nederlag, og forpustet blev Frankfurt-spillerne også i weekenden, da de brugte meget tid på at løbe efter bolden i 5-1-nederlaget hjemme. Det var endnu en stor præstation af die Werkself, der til den kamp havde Xabi Alonso på tribunen med karantæne og desuden valgte at spare otte spillere i forhold til den første kamp i Rom.

Et vidnesbyrd om, hvilken bredde der er på holdet, og hvor indgroet en del af selvforståelsen, deres spilsystem er. Alle ved, hvad de skal foretage sig i samtlige situationer i løbet af en kamp.

Torsdag ved de også, at hvis 48 bliver til 49, så spiller de sig i finalen i Europa League og får dermed hævn fra semifinalenederlaget mod Roma sidste år. Og det ligner da også det med afstand mest sandsynlige udfald. For tyskerne træder ind på BayArena med en 2-0-føring i hånden fra den første kamp, og selvom det var et relativt lige opgør, hvor en Roma-fejl i defensiven satte tyskerne i gang, så var Leverkusen det bedste af de to hold, hvilket Daniele De Rossi også indrømmede efter kampen, da han i en mindre fortalelse konstaterede, at Leverkusen aldrig havde tabt en kamp.

Men det er også længe siden, at det er sket, og selvom et spinkelt nederlag også sender dem videre her, så ser jeg heller ikke den imponerende stime blive brudt.

For de kunne som sagt spare spillere i weekenden, og efter tre uafgjorte i træk, der måske kunne have indikeret en lille formnedgang, så har de vundet de sidste to udekampe mod henholdsvis Roma og Frankfurt med samlet 7-1.

De Rossi forsøgte også at rotere en smule i weekenden, da El Shaarawy, Mancini og Smaling alle sad ude, men det var stadig et stærkt hold, der spillede 1-1 hjemme mod Juventus og måske mistede et lille skridt i kampen om den femteplads, der også giver Champions League adgang til den kommende sæson. En af årsagerne til, at de ikke henter de fornødne point for tiden er, at de over de sidste 11 kampe i snit blot har scoret et enkelt mål.

Romelu Lukaku er stadig en farlig herre, som han også viste i weekenden, og han er er oppe på syv scoringer i Europa League denne sæson, så hvis han er lidt mere skarp, end han var for en uge siden, hvor hans hovedstød ramte træværket, så kan Roma sagtens komme på tavlen.

Men Leverkusen er ikke et hold, der går i panik, selv hvis de kommer bagud og jeg minder om, at de fra det 86. minut og frem i denne sæson har scoret hele 21 gange, så også den del mestrer de til noget nær perfektion.

Mens Leverkusen har alle mand klar, er der en smule tvivl ud for romernes Dybala, der måtte udgå af kampen mod Juventus med en mindre skade. Til gengæld kan Celik vende tilbage til startopstillingen igen, efter han har udstået sin karantæne.

Lisbergs bud: Leverkusen fører ved pausen til odds 2,00 – SPIL HER >>*

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

SpilXpertens dækning af Europa League sponsoreres af Cashpoint.

Tips fra Europa League

nyhedsbrev

Få de seneste nyheder fra os i din indbakke to gange om ugen!

Skriv første kommentar

Skriv et svar