Lisberg: Tips til semifinalerne i Europa League d. 8/5
Det ligner en ren engelsk finale i Europa League, men kan Athletic og Bodø/Glimt levere historiske comebacks? Nicolai Lisberg er klar med sin optakt til de to semifinaler torsdag aften.
Det røde kort til Vivian i det første opgør blev udslagsgivende, så det er vel næsten en umulig opgave, der venter Athletic på Old Trafford? Foto: Every Second Media/Alamy Live News
Manchester United – Athletic 1 (2-1)
Torsdag d. 8. maj kl. 21:00
I de første 25 minutter lignede Athletic i et hold, der var opsat på at sikre sig et yderst brugbart udgangspunkt forud for returen, men så scorede Casemiro til 1-0 for gæsterne, og da kampens mest afgørende episode indfandt sig to minutter senere, da Vivian rev Rasmus Højlund omkuld inde i feltet, var kampen og for så vidt også dobbelt opgøret afgjort. For efter 3-0 på udebane er det svært, tæt på umuligt, at se Manchester United, som jeg minder om, fortsat endnu ikke har tabt i Europa League i denne sæson, skulle smide dette på Old Trafford.
Den første kamp viste dog, at Athletic bestemt har evnerne til at presse Manchester United, og vi har gang på gang set dem i denne sæson være på hælene, og så sent som i weekenden indkasserede de fire mål mod Brentford, så selvfølgelig kan løverne fra San Mamés, på en dag hvor alt klapper, også score de fornødne mål til at gå videre. Men det virker også som om, at der er en Manchester United-version, som vi ser i Premier League League, og en anden som vi ser i Europa League.
Hos gæsterne er Vivian naturligvis i karantæne efter sin udvisning, og sammen med ham må Athletic muligvis også undvære både Nico Williams og Sancet, hvis deltagelse i kampen i følge Valverde først vil blive besluttet helt tæt på kick off. Skulle det vise sig, at de begge er ukampdygtige, så er vi derhenne, hvor Athletics chancer for at levere det største comeback i turneringens historie rammer tæt på nul procent.
Jeg har flere gange rost Athletics defensiv, og de spillede da også til nul, da de i weekenden var ude i et baskisk derby mod naboerne fra Real Sociedad, men det var alligevel lidt bekymrende, undtaget af de var en mand mindre, hvor let Manchester United havde ved at tilspille sig store muligheder i den første kamp.
Mens Amorims mandskab ikke har noget at spille for i Premier League og kan tillade sig at rotere, lige så tosset som de ønsker, så er Athletic tvunget til at holde fokus på La Liga, da både Villarreal og Real Betis presser ihærdigt på i kampen om en plads i top 5. Det bør ikke få indflydelse på de spillere, som Valverde vælger til denne kamp, at der venter endnu et baskisk derby i weekenden, når Alavés kommer på besøg, men måske det får en indflydelse på udskiftningerne i anden halvleg, hvis de med 25-30 minutter igen ikke for alvor er i nærheden af at kunne levere et comeback.
133 gange har et hold vundet den første knockout kamp i Europa League/Uefa Cuppen med tre eller flere overskydende mål på udebane, og alle 133 gange er det hold gået videre. Det bliver til 134 torsdag.
Lisbergs bud: 1-tallet til odds 2,12 – SPIL HER >>*
Bodø/Glimt – Tottenham 1 (3-2)
Torsdag d. 8. maj kl. 21:00
“Deres presspil var røv.” Det var ikke meget, der gik lost in translation, da Bodø/Glimts Fredrik Sjøvold skulle give sit bud på de kvaliteter, som Tottenham udviste i den første kamp mellem de to. For Sjøvold mente ikke, at Tottenham i flere af facetterne i spillet var bedre end hold fra Elitserien, Men så må han jo finde en anden måde at forklare på, hvordan englænderne kunne være så meget bedre end nordmændene i denne her kamp, som de vel ret beset burde have vundet større end 3-1. I hvert fald havde de især i anden halvleg flere store tilbud til at få prikket et par kasser ekstra ind.
Men Ulrik Saltnes’ mål i slutminutterne, i øvrigt på et oplæg fra indskiftede Jeppe Kjær, gør, at returkampen i Norge bestemt ikke bliver nogen walkover for englænderne trods det på papiret fine resultat.
Få hjemmebaner i europæisk fodbold er lige så fordelagtige og favorable som Bodø/Glimts, hvilket vi har set flere eksempler på i denne sæson. Således er Maccabi Tel Aviv, Twente, Olympiakos og Lazio alle blevet besejret med de nødvendige to mål, der skal til, hvis Bodø i første omgang vil presse Tottenham ud i forlænget spilletid. Rent temperaturmæssigt er vi ved at nå nogle plusgrader, som ikke bør ryste spillere fra London, men at skulle spille på kunstgræs er stadigvæk en kæmpe omvæltning, som vi også har set det udfolde sig, når storhold eksempelvis har gæstet FC Nordsjælland i Conference League.
Ud over et andet underlag, så er der faktisk flere ting der peger på, at vi godt kan forvente spænding om det samlede udfald torsdag aften. For modsat kampen i London, så er Evjen, Berg og Helmersen alle med igen efter overstået karantæner, og særligt de to førstnævnte bliver vigtige i forhold til at kontrollere spillet i opbygningsfasen i langt bedre grad, end de lykkedes med i det engelske.
Derudover kan vi også rette blikket mod Tottenhams fravær, hvor en af målscorerne fra den første kamp, James Madison, ikke forventes at komme i spil, da han måtte udgå i det første opgør med en skade. Derudover er unge Bergvall også meldt færdige for resten af sæsonen, mens der omvendt er håb om, at både Son og Solanke kan få en rolle i kampen.
Nordmændene, der kører på sin 13. måned i træk med kampe, fik lidt hvile i weekenden, da de ikke var i aktion, mens Tottenhams startende 11’er, mere eller mindre også fik lov at hvile sig, da det var et reservespækket hold, som Postecoglou sendte på banen til London-opgøret mod West Ham, der endte med 1-1.
Kunstgræsset, Bodøs resultater på hjemmebane og Tottenhams dårlige form gør, at jeg tror på, at nordmændene kan vinde denne her kamp, selvom det muligvis ikke viser sig tilstrækkeligt til at gå videre.
Lisbergs bud: 1-tallet til odds 2,52 – SPIL HER >>*
Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.