Lisberg: Tips til semifinalerne i Europa League d. 30/4
Det er tid til semifinalerne i Europa League. Aston Villa møder ude Nottingham Forest i en engelsk duel, mens Braga og Freiburg begge håber på en historisk finaleplads, når de mødes i Portugal. Nicolai Lisberg er klar med en fyldig optakt til begge de to semifinaler.



Semifinalerne i Europa League
Aston Villa og Nottingham Forest drømmer om at gentage den europæiske succes fra slutningen af 70’erne og starten af 80’erne, når de mødes i den ene semifinale i Europa League, mens Braga og Freiburg tørner sammen i den anden med håbet om at komme i deres første europæiske finale nogensinde.
Spil på Europa League
Nottingham Forest – Aston Villa X (2-2)
Torsdag d. 30. april kl. 21:00
Det er en ren engelsk duel, der venter i torsdagens ene semifinale, når to tidligere vindere af Mesterholdenes Europa Cup tørner sammen på City Ground i Nottingham. Der var vel aldrig nogen, der var i tvivl om, at Aston Villa havde gode muligheder for at gå hele vejen i turneringen. De var allerede inden starten udråbt som en af favoritterne, blandt andet fordi de har en mand på trænerbænken, der mig bekendt har prøvet det der med at vinde en europæisk turnering i hvert fald ved en enkelt lejlighed.
Hvad angår Nottingham Forest har det været lidt sværere at vurdere dem, da de har skiftet flittigt ud på posten i løbet af sæsonen, men for nuværende ser det ud til, at de har ramt rigtigt med Vítor Pereira. Også selvom jeg gerne skal indrømme, at jeg var skeptisk ved den ansættelse på baggrund af det, han havde vist hos Wolves.
Men efter en svær start med fire nederlag i de første seks kampe er de nu oppe på otte kampe i træk uden nederlag, hvoraf de fem er vundet. Meget bedre optakt end at slå Sunderland med 5-0 på udebane på et kritisk tidspunkt af sæsonen, kunne de i hvert fald ikke bede om.
De to hold mødtes for blot tre uger siden på samme stadion, og ved den lejlighed blev det til 1-1 i en kamp, der var meget jævnbyrdig, både hvad angår boldbesiddelse og chancer skabt, og det er ikke utænkeligt, at vi kan forvente et lignende kampbillede torsdag aften.
Mens Forest med sejren mod Sunderland tog et stort skridt i retning overlevelse, ligner Aston Villa stadig et hold med en garanteret plads i top 5 trods nederlaget mod Fulham i weekenden. Et nederlag der kom efter en god periode, hvor de blandt andet slog Lille samlet med 3-0, mens Bologna blev sat til vægs med hele 7-1 i kvartfinalen.
Kigger vi lidt på de to holds potentielle fravær, så er der mest at rapportere om hos Nottingham Forest. Callum Hudson-Odoi, Willy Boly, Nicolo Savona, Murillo og John Victor, er alle ukampdygtige, mens Jair Cunha meldes på vippen, da han beskadigede sin ene skulder i sejren mod Sunderland. Noget mere opløftende er meldingerne fra Aston Villa, hvor det primært er Onanas eventuelle deltagelse, der giver Emery grund til bekymring.
Jeg har umiddelbart svært ved at pege på en oplagt favorit i det første opgør. Aston Villa vil formentlig være godt tilfredse ved at få uafgjort med til returen, mens Nottingham Forest i kampene mod Porto og FC Midtjylland også viste, at de sagtens kan få resultater på udebane.
Hos værterne er det svært ikke at se Morgan Gibbs-White som manden med billetterne, da han er inde i en god stime med syv mål i de sidste syv kampe i Premier League, og ham skal Aston Villa finde en måde at lukke ned på, ligesom jeg glæder mig til at se, hvordan de håndterer, det der formentlig bliver et tomands angreb bestående af Chris Wood og Igor Jesus.
Lisbergs bud: X’et til odds 3,25 – SPIL HER >>*
Braga – Freiburg 1 (2-1)
Torsdag d. 30. april kl. 21:00
Jeg har været lidt efter Bragas udebaneform i Europa i denne sæson og generelt, men det skal jeg måske til at beklage. For da det så allermest sort ud i udekampen mod Real Betis, og de var nede 0-2 og på vej ud på det vanlige stadie af turneringen, kom de på fornem vis tilbage i opgøret og vandt 4-2.
Og nu jeg er ved undskyldningerne, så lad mig da også beklage over for Freiburg, at jeg ikke har haft mere tiltro til deres præstationer på udebane i Europa. Måske det er en arbejdsskade af at have dækket Bundesligaen intensivt i over et årti, og gang på gang set hvordan de er kommet til kort på fremmed græs, men de viste kvalitet og modenhed i kampen mod Celta Vigo, som de uden problemer vandt med 3-1, og dermed sejrede med 6-1 samlet.
Søndag var det dog lidt af den gamle historie, da de i Bundesligaen endte med at tabe med hele 4-0 ude mod Dortmund, men med til den historie hører også, at de torsdag havde spillet semifinale i den tyske pokal, hvor de tabte i forlænget spilletid mod Stuttgart og i øvrigt foretog syv ændringer til kampen mod Dortmund, hvor de særligt i de første 45 minutter var alvorligt på hælene.
Ingen af de to hold har nogensinde vundet noget i Europa (jeg vægter ikke Bragas sejr i den legendariske Intertoto Cup i 2008/09-sæsonen videre højt), og Freiburg har aldrig vundet andet end 2. Bundesliga ved et par lejligheder, så det siger lidt sig selv, hvad der er på spil forud for disse kampe.
Hjemmeholdet er med sikkerhed uden Adrian Barisic, Sikou Niakate og Diego Rodrigues, mens Gabriel Martinez’ muligheder for at komme i spil nok forbliver uvis helt frem til kampstart.
For Freiburg gælder det især om at holde Rodrigo Zalazar nede. Landsholdsspilleren fra Uruguay har været i fortrinlig form i denne sæson, og han kom nok engang på tavlen i nederlaget i weekenden mod Santa Clara. Det var hans 12. scoring i de seneste 13 ligakampe, og det er hans evne til at komme med i boksen fra sin lidt dybere position, der er med til at gøre dette Braga-hold svære at dæmme op for.
Hos Freiburg har de i Suzuki og Grifo også spillerne fra geleddet lige bagved Matinovic, der formentlig spiller helt på toppen, der kan støde med frem, og det er vigtigt, at de får tilladelse af Schuster til at søge omstillingeren helhjertet, for ellers bliver Freiburg ganske enkelt for dybdestående, og det har de ikke den defensive struktur til at kunne overleve.
Selvom jeg indledte denne optakt med at rose Freiburg for kampen i Spanien for to uger siden, så er det alligevel flot at hente odds 2,47 på en sejr til Braga, når Freiburg ganske givet sagtens kan leve med et spinkelt nederlag forud for returen på Eruopa Park.
Lisbergs bud: 1-tallet til odds 2,47 – SPIL HER >>*
Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.










