18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Lisberg: Tips til semi-finalerne i Europa League d. 28. april 2022

Flere af favoritterne røg i kvartfinalerne, så sker det samme i semifinalerne, når West Ham, Frankfurt, RB Leipzig og Rangers dyster om en plads i finalen? Nicolai Lisberg giver her en grundig analyse af torsdagens to kampe i Europa League.

West Ham – Eintracht Frankfurt X (1-1)

Hjemme godt, ude bedst. Både West Ham og Frankfurt leverede store præstationer i returkampene i kvartfinalen, da de besejrede henholdsvis Lyon og Barcelona på udebane. Jeg var så heldig at få lov til at overvære Frankfurts præstation på Camp Nou, der tenderer en af klubbens største aftener nogensinde.

30.000 fans havde fundet vej ind på stadion, og det er næppe forkert at antage, at et lignende antal tyskerer meget gerne tager turen til London torsdag, hvorfor West Ham også fra officiel side har været ude at advare sine fans om, at de der videresælger billetter til Frankfurt-fans på uautoriserede platforme vil få opsagt deres sæsonkort og blive udelukket for resten af denne sæson samt den kommende.

Frankfurt kan altså ikke forvente samme opbakning som i Spanien, men får det en betydning for kampens udfald?

Tyskerne har sat alle sejl ind på at få succes i Europa League og dermed færdiggøre det, de var så tæt på i 2019, da de nåede hele vejen til semifinalen men røg ud på straffe til en anden London-klub, nemlig Chelsea. I Bundesligaen har de ikke vundet siden 13. marts, og med ni point op til den syvendeplads, der udløser Conference League og blot tre kampe tilbage af sæsonen, så er der ikke mere at spille for i hjemlig regi. Derfor skal vi heller ikke bedømme Frankfurt alverden på den seneste form. 

Lidt ligesom Villarreal og Unai Emery i Champions League, så har de i Oliver Glasner en taktisk snu træner, der har sat sit mandskab op til europæisk fodbold. De er bedst, når de får lov til at løbe omstillinger via Lindstrøm, Kamada og Kostic, og selvom West Ham ikke er Barcelona i forhold til spillestil, så skal de nok få deres chancer i London.

West Ham måtte med et sent nederlag mod Chelsea i weekenden opgive håbet om Champions League, men de kan ikke på samme måde ignorere Premier League, hvor der stadig er europæiske turneringer på anden og tredje øverste hylde at forholde sig til. De kan selvfølgelig også bare vinde Europa League, og så står den for første gang nogensinde i historien på Champions League i den kommende sæson.

Ser vi på de to holds skadeskvaler, så er der mest grund til bekymring hos David Moyes, da han er uden Issa Diop, Kurt Zouma og Angelo Ogbonna, og selvom det langt hen ad vejen virkede ganske fint uden de tre mod Chelsea, så er det en svækkelse af mandskabet. 

De gule kort slettes som bekendt fra semifinalerne af, men da båfe N’Dicka og Kristijan Jakic allerede ragede karantæne til sig i returen mod Barcelona, så er de ude af den første semifinalekamp.

For begge mandskaber er dette en af deres største kamp i nyere tid, og jeg kan godt frygte, at det af samme årsag bliver lidt mere låst. Jeg har i hvert fald svært ved at se et resultat, der ikke sikrer spænding til returen om en uges tid i Frankfurt. 

Lisbergs bud: X’et til odds 3,72 – SPIL HER >>*

RB Leipzig – Rangers 1 (2-1)

Det er noget af en udvikling, som RB Leipzig har været igennem, siden Domenico Tedesco overtog tøjlerne fra Jesse Marsch tidligere på sæsonen. Har man læst mine Bundesliga optakter, vil man vide, at jeg var lidt skeptisk ved den ansættelse, men den skepsis er indtil videre blevet gjort til skamme. Godt nok tabte de i weekenden hjemme mod Union Berlin med 2-1 på to meget sene scoringer, i en kamp hvor Yussuf Poulsen ellers kom på tavlen, men det var også første nederlag siden  den 5. februar, da Bayern München var en mundfuld for stor.

Af samtlige semifinaler i disse europæiske turneringer, er det på papiret RB Leipzig, der er den største favorit, men spørgsmålet er, om de kan holde fokus i tre turneringer. Nederlaget mod Union betyder nemlig, at Champions League adgang endnu ikke er sikret, og de har også en pokalfinale senere i maj måned at forholde sig til.

Det er ikke mange kampe, at Tedesco har tabt som Leipzig-træner, men det er blevet til nederlag hjemme mod Union Berlin og Bielefeld, og det vidner fra min stol om, at det stadig er et hold, der er mest komfortabel, når de ikke skal skabe alt på egen hånd. De er blevet bedre i det opbyggende spil i løbet af sæsonen, men det er deres fart i omstillingerne, der i ægte Red Bull-stil, fortsat er den største trussel.

Rangers kan med stolthed tænke tilbage på deres seneste tur til Tyskland, da de vandt hele 4-2 mod Dortmund, hvilket banede vejen for videre avancement. Generelt har skotterne imponeret i Europa, og van Bronckhorst skal ligesom Tedesco have ros for at komme ind midtvejs i sæsonen og løfte sit hold, men modsat sin trænerkollega, så har han lidt af en opgave foran sig i forhold til at erstatte skadede spillere. Morelos og Roofe er med sikkerhed ude, mens Ramseys deltagelse også er mere end bare tvivlsom. Til gengæld kan de jo glæde sig over, at James Tavernier lidt overraskende er topscorer i turneringen fra en position som back.

Hos RB Leipzig er der ikke skader, men derimod karantæner, der gør, at Tedesco er nødt til at rotere. Willi Orban, Mohamed Simakan og Kevin Kampl har alle samlet for mange gule kort sammen, og særligt fraværet af Orban bagude til at lede defensiven kan godt vise sig problematisk.

RB Leipzig tager første stik, men det bliver knapt, og selvom Rangers er uden flere offensive profiler, så er det blot sket tre gange i sæsonen, at de er gået fra banen uden at score.

Lisbergs bud: BTS til odds 2,12 – SPIL HER >>*

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.


Skriv første kommentar

Skriv et svar