Lisberg: Tips til playoff-kampene i Europa League d. 13/2
Så er det tid til playoff-kampene i Europa League, og Nicolai Lisberg zoomer ind på FC Midtjyllands opgør mod spanske Real Sociedad, ligesom vores europæiske ekspert kommer med spiltips til de øvrige syv kampe torsdag aften.



Får FC Midtjylland mere grund til at juble, når de torsdag møder Real Sociedad i Europa League. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix via AP
FC Midtjylland – Real Sociedad X (0-0)
Torsdag d. 13. februar kl. 18:45
I sidste sæson var Real Sociedad i ottendedelsfinalen i Champions League, og nu skal de så forsøge at gentage det kunststykke i Europa League, men først skal de altså forbi FC Midtjylland.
Baskerne fik i weekenden en sen sejr, da de slog Espanyol, men ellers har de haft svært ved at ramme niveauet fra sidste sæson, og vi så senest, hvordan de faldt helt fra hinanden i kampen mod Getafe, som de hjemme tabte med 3-0.
Deres helt store problem er at nedbryde godt organiserede hold, for selvom de i typer som Kubo og Oyarzabal har spillere med et højt topniveau, så viser de det for sjældent. Derfor er FCM bestemt heller ikke uden muligheder i dette dobbeltopgør, selvom det bliver svært, hvis de først kommer bagud, for så er Real Sociedad ekstremt dygtige til bare at køre bolden rundt.
De danske mestre tager i weekenden hul på Superligaen efter en lang vinterpause, så måske rytmen lige mangler en anelse, men Real Sociedad er ikke et decideret preshold, og slet ikke ude, så jeg tror ikke, den potentielt manglende kampform kommer til at få den store indvirkning. Et uafgjort resultat er slet ikke dumt for FCM, og hvis ellers Thomasberg kan indstille sig på et kampbillede, hvor de ikke har bolden alverden, så kan det sagtens ende med at blive en chancefattig kamp.
Lisbergs bud: Under 2,5 mål til odds 1,70 – SPIL HER >>*
Union St. Gilloise – Ajax X (1-1)
Torsdag d. 13. februar kl. 18:45
Jeg vil ikke gå så langt som til at sige, at Ajax er på vej tilbage mod europæisk storhed, men i forhold til sidste års katastrofesæson, lykkedes det dem om ikke andet i weekenden at spille sig op på førstepladsen foran PSV i den hollandske liga, og det kan så sandelig også noget på de kanter.
Torsdag venter der en relativt kort tur til Bruxelles, når et formstærkt Union-hold, der er oppe på 13 sejre og fem uafgjorte i de seneste 20 kampe på tværs af alle turneringer, tager i mod.
Selvom de altså røg på førstepladsen i weekenden, Ajax, så var der også malurt i bægeret, da Wout Weghorst beskadigede sin ene tå og nu er ude i den næste halvanden måned. Ham kommer hollænderne til at mangle, og da ingen af de to mandskaber er specielt gode i europæiske knockout kampe i disse år, kunne det godt ende med en pointdeling.
Lisbergs bud: BTS til odds 1,57 – SPIL HER >>*
Ferencvaros – Viktoria Plzen 1 (2-1)
Torsdag d. 13. februar kl. 18:45
Det var bestemt ikke kedeligt at følge Ferencvaros i ligaspillet, da de tabte fire og vandt fire og i øvrigt havde en målscore på 15-15. Ungarerne svingede gevaldigt og tabte blandt andet 5-0 til PAOK, men slog Dynamo Kiev med 4-0, så jeg er også lidt påpasselig med sådan at vurdere, hvor de står henne forud for den første af to kampe mod tjekkiske Plzen.
I weekenden blev det så til et nederlag i topkampen mod Puskas Academy, og dermed er de i overhængende fare for ikke at vinde det mesterskab, de ellers har haft et solidt greb om i de senere år.
Også Plzen er nummer to i ligaen med ti point op til Slavia, så det kommer i høj grad til at handle om Europa i denne sæson for tjekkerne, der er uden Vasulin, da han blev udvist i den sidste ligakamp mod Athletic. Ungarerne har forstærket sig i januar med Julio Romao, og de er normalt stærke på hjemmebane, så jeg går med en sejr til Ferencvaros.
Lisbergs bud: 1-tallet til odds 2,30 – SPIL HER >>*
Fenerbahce – Anderlecht 1 (3-1)
Torsdag d. 13. februar kl. 18:45
Kasper Dolberg vendte tilbage til Anderlecht denne weekend efter et par uger på sidelinjen med en skade, og det var noget af en tilbagekomst, da han noterede sig for begge scoringer, da belgierne vandt med 2-0 mod Royal Antwerp.
Nu skal han så se, om han kan gentage den bedrift, når han og Anderlecht gæster Istanbul, hvor Mourinhos Fenerbahce tager imod. Tyrkerne er stadig med i kampen om mesterskabet i den hjemlige liga, men i Europa har de haft det svært, og 2-2 kampen mod FC Midtjylland senest betød, at det kun var målscoren, der gjorde, at de lige akkurat kom i top 24.
Anderlecht var dog heller ikke overbevisende hen mod slutningen af ligaspillet, da de tabte ude mod Plzen, inden det blev til et 3-4-nederlag hjemme mod ellers håbløse Hoffenheim i lidt af en freak kamp. Tyrkerne har forstærket sig yderligere i januar og har registreret, Anderson Talisca, Milan Skriniar og Filip Kostic, mens Anderlecht som bekendt er blevet et par danskere fattigere i Zanka og Anders Dreyer.
Jeg tror, at Fenerbahce tager det første stik hjemme i Istanbul.
Lisbergs bud: 1-tallettil odds 1,53 – SPIL HER >>*
Porto – Roma 1 (2-1)
Torsdag d. 13. februar kl. 21:00
Rundens vel nok mest imødesete kamp, hvis vi tager de røde hvide briller af, er opgøret i Portugal, når hjemmeholdet får besøg af Roma.
Portugiserne er en sælgende klub, og det blev endnu engang bevist i dette vindue, da både Nico Gonzalez og Galen røg til henholdsvis Manchester City og Al-Ahli for sammenlagt 110 millioner euro. De to bliver naturligvis savnet til torsdagens opgør mod Roma, og det samme gør Ivan Marcano, Marko Grujic og Martim Fernandes, der alle er ude med skader. Til gengæld er Otavio tilbage, efter han senest sad ude med karantæne.
Romerne har i grove træk alle mand klar, men jeg synes ikke, de for alvor overbeviser, selvom det da bestemt er blevet mere seværdigt under Ranieri. Særligt defensivt synes jeg, at bagkæden ser lidt uafstemt ud til tider, og de kan godt få svært ved at holde Samu nede.
Lisbergs bud: 1-tallet til odds 2,37 – SPIL HER >>*
AZ Alkmaar – Galatasaray X (2-2)
Torsdag d. 13. februar kl. 21:00
Tyrkerne røg lige akkurat ud af top 8, da de tabte med 2-1 mod Ajax i sidste kamp i ligaspillet, og derfor venter der nu to play-off kampe mod et andet hollandsk hold. De kan næppe være trætte forud for torsdagens kamp, for de spillede kun 30 minutter i weekenden mod Adana Demirspor, da modstanderne valgte at forlade banen efter en række kendelser, som de var utilfredse med.
I den kamp var det i øvrigt nyindkøbet Álvaro Morata, der scorede, og det er altså lidt af en offensiv, de er ved at samle sig med Osimhen liggende ved siden af og Dries Mertens liggende bagved. Osimhen er dog ukampdygtig til denne kamp grundet for mange advarsler, akkurat som Davinson Sanchez og Lucas Torreira er det.
Alkmaar måtte bruge alle 90 minutter på at sikre sig deres tre point, men det var så også den tredje sejr i træk for hollænderne, der har slået Roma, to gange Ajax og Fenerbahce her på banen. De har dog også allerede mødt Galatasaray i ligaspillet, og ved den lejlighed spillede de to mandskaber 1-1, i en kamp hvor begge hold havde chancer til meget mere.
Alkmaar er som regel rigtig stærke hjemme, og jeg tror godt, vi kan sætte næsen op efter flere mål.
Lisbergs bud: X’et til odds 3,65 – SPIL HER >>*
Twente – Bodø/Glimt 1 (3-2)
Torsdag d. 13. februar kl. 21:00
Intet europæisk forår uden norske Bodø/Glimt. Og intet Bodø/Glimt uden en dansk offensiv profil. Denne gang er det Kasper Høgh, der viser sig frem for nordmændene, og han scorede da også tre gange i efterårets kampe i Europa League.
Nu skal han så se, om han også kan få nettet til at blafre ude mod Twente, der er inde i en god stime med fire kampe uden nederlag, selvom de to seneste i ligaen begge er endt med en pointdeling mod henholdsvis Go Ahead Eagles og Herenveen.
På hjemmebane er de ubesejret i den hollandske liga i denne sæson, så selvom vi efterhånden har set Bodø/Glimt vise sig godt frem, også i forårets kampe trods manglende kamptræning, så har jeg størst fidus til, at hollænderne vinder den første duel.
Lisbergs bud: 1-tallet til odds 1,95 – SPIL HER >>*
PAOK – FCSB X (1-1)
Torsdag d. 13. februar kl. 21:00
Rumænerne var for mig at se en af efterårets store overraskelser, da de blandt andet takket være en sejr mod FC Midtjylland blev nummer 11 og kun glippede top 8 grundet en dårligere målscore.
Deres gode præstationer blev til på en ganske solid defensiv, der omvendt måske gik lidt ud over den offensive kreativitet, da de kun scorede ti gange i de otte ligakampe. Nu skal de så op mod græske PAOK, der ikke var meget bedre med en målscore på 12-10, hvilket lige akkurat var nok til en plads i top 24.
Det er to hold med en forholdsvis forsigtig tilgang til spillet, så det er nok ikke denne kamp, du skal tune ind på, hvis du er på udkig efter mange mål.
Lisbergs bud: Under 2,5 mål til odds 1,80 – SPIL HER >>*
Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.