18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Lisberg: Tips til play-off kampene i Europa League d. 15. februar 2024

Sideoversigt

Europa League gør comeback, og selvom gruppevinderne sidder over, så er der masser af interessante kampe i vente. Gør de portugiske hold kort proces? Får Feyenoord endelig skovlen under Roma, og sætter Aubameyang ny rekord i turneringen? Nicolai Lisberg klæder dig på til torsdagens knock-out kampe.

IMAGO / Depositphotos

Feyenoord – Roma X (2-2)

Torsdag d. 15. februar kl. 18.45

En gentagelse af Conference League finalen fra 2022 og kvartfinalen i Europa League sidste år. Begge gange med Roma som sejrherre, så der er ikke noget at sige til, hvis de på De Kuip er lidt trætte af Roma. Men denne gang er det uden Mourinho som potentiel bøddel, da Daniele De Rossi jo overtog for en lille håndfuld kampe siden, og det betyder også, at vi kan forvente et lidt andet udtryk fra Roma. Måske bedst eksemplificeret i weekendens kamp mod Inter hjemme, hvor de var virkelig gode i første halvleg, men så faldt lidt sammen i de sidste 45 minutter i et 2-4-nederlag.

Jeg har været imponeret af Feyenoord i Europa, men de sluttede Champions League gruppen lidt svagt af med tre nederlag i træk, og de har et par ikke uvæsentlige skadesfravær til denne kamp i form af Quinten Timber og målmand Justin Bijlow.

Roma er formentlig uden Cristante, der fik en rygskade mod Inter, ligesom Ndicka efter sejren med Elfenbenskysten i AFCON ikke ligner en starter torsdag. Jeg tror på en forholdsvis åben kamp mellem to trænere, der gerne vil spille fremad, og et resultat der holder alt åbent til returen i Rom.

Lisbergs bud: BTS til odds 1,76 – SPIL HER >>*

Young Boys – Sporting 2 (1-2)

Torsdag d. 15. februar kl. 18.45

Normalt ville det være holdene fra Champions League-gruppespillet, der er favoritter i disse play-off kampe, men det kan ikke just siges at være tilfældet her. For selvom Young Boys topper den schweiziske liga, så kan deres form ikke måle sig mod Sporting, der nu er oppe på 12 ligakampe i træk med lutter sejre og har vundet de seneste to kampe i ligaen med sammenlagt 13-0! Senest ved at smadre Braga med 5-0.

Young Boys har i januarvinduet taget afsked med topscorer Jean-Pierre Nsame, mens det hos Sporting nok er tvivlsomt, at Ousmane Diomande er klar til startopstillingen efter sejren i AFCON med Elfenbenskysten i weekenden.

Sporting var ikke så overbevisende i deres gruppespil, og måske et potentielt mesterskab i Portugal kan influere dispositionerne her, men jeg har stadig størst tiltro til Amorims mandskab.

Lisbergs bud: 2-tallet til odds 1,90 – SPIL HER >>*

Galatasaray – Sparta Prag 1 (1-0)

Torsdag d. 15. februar kl. 18.45

To hold, der begge har prøvet at blive slået ud af FCK i denne sæson. Galatasaray i gruppen i Champions League og Sparta Prag i kvalifikationen til selvsamme turnering. Jeg var i flere kampe imponeret af Galatasarays spil i Champions League, i hvert fald i perioder, men der var også store udfald undervejs, og det kan blive et lidt mere konservativt Sparta Prag holds chance for at sikre sig et godt udgangspunkt. Tjekkerne kom fra baghjul i deres Europa League gruppe, men udfordringen for dem er, at de kun har nået at spille en enkelt kamp efter vinterpausen, og vi så tirsdag aften i Parken, hvad manglende kampform kan betyde, når man møder et hold, der kan spille i et højere tempo end en selv.

Nu er Galatasaray naturligvis ikke på Citys niveau, og de har i vinterpausen sagt farvel til Boey, der er skiftet til Bayern München, ligesom Ziyech er ude med ankelproblemer. Galatasaray er i fremragende form hjemme, og Spartas opskrift bliver at få tyrkerne ned i tempo og komme helskindet igennem de første 20-25 minutter. Jeg har Galatasaray til at tage sejren, men Priskes tropper er yderst disciplinerede, taber sjældent og kan godt volde hjemmeholdet visse problemer.

Lisbergs bud: 1X og under 1,5 mål i kampen til odds 4,85 – SPIL HER >>*

Shakhtar Donetsk – Marseille 2 (2-3)

Torsdag d. 15. februar kl. 18.45

En kamp, der kan blive historisk, skulle Aubameyang komme på tavlen. For det vil i givet fald være angriberens mål nummer 30 i Europa League, og det er samme antal som Radamel Falcao, turneringens all-time topscorer, også er noteret for.

Og der bør der faktisk være fine muligheder for at vi får en tangering af rekorden. Marseille er også under Gattuso et hold med styrke i omstillingerne, som vi så i gruppespillet, og Shakhtar spiller med en høj bagkæde og vil gerne skubbe spillet frem.

Som det gør sig gældende for en del andre hold på dette stadie i turneringen, så har ukrainerne ikke været i aktion i over to måneder, mens Marseille har spillet masser af kampe i den franske liga, og det er absolut en klar fordel for franskmændene, da Shakhtars stil er lagt an på relationer og kampform. Jeg har stor sympati for dette ukrainske mandskab, der har brugt vinterpausen på at hente et par unge brasilianerne, men på “hjemmebanen” i Hamborg tror jeg nu alligevel mest på gæsterne.

Lisbergs bud: 2-tallet til odds 2,22 – SPIL HER >>*

Spil for 500 kr. og få et 500 kr. freebet
18 + | Regler og vilkår gælder | Spil for 500 kr. og få et 500 kr. freebet | Kun det første væddemål på mindst 100 kr.tæIler med i kampagnen. | Spilkuponen skal være på samlet min. odds 1,80 for at tælle med i kampagnen.Man kan maksimalt modtage ét freebet á op til 500 kr. | Freebet er kun tilgængelig på kundekontoen inden for 24 timer, efter den tilsvarende kupon, der udløser freebet, er blevet afgjort. Man kan maksimalt modtage ét freebet á op til 500 kr. | Freebet skal bruges inden for 30 dage. | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | StopSpillet.dk (tlf. 70 22 28 25). Alle regler og vilkår

Milan – Stade Rennais 1 (2-1)

Torsdag d. 15. februar kl. 21.00

Det var skuffende, at Milan ikke kunne præstere mere i sin CL-gruppe, hvor det at score mål var det helt store problem, men de er nu oppe på 20 mål i de sidste otte kampe, så det spiller langt bedre offensivt i 2024, hvor de også lige pludselig har fået kontakt til Juventus på andenpladsen i Serie A. Mesterskabet er dog langt væk, ligesom hullet ned til femtepladsen også er markant, så Pioli kan sagtens tillade sig at satse fuldt ud på Europa League allerede nu, hvorfor jeg forventer at se et Milan-hold i stærkeste opstilling.

Franskmændene har været i bedring siden skiftet til Julien Stephan med ti sejre i 14 kampe, så jeg tror ikke, at italienerne nødvendigvis gør arbejdet helt færdigt i det første opgør, men de bør nu tage sejren alligevel, selvom Davide Calabria er ny mand på skadeslisten i et forsvar, hvor det efterhånden kniber med at finde spillere, der er til rådighed.

Lisbergs bud: 1-talet til odds 1,67 – SPIL HER >>*

Lens – Freiburg 1 (2-0)

Torsdag d. 15. februar kl. 21.00

Måske var barren sat en smule for højt herfra, men jeg var faktisk lidt skuffet over, at Lens ikke formåede at lægge sig i slipstrømmen på Arsenal og suse ind i 1/8-finalerne i Champions League. Men nu er de her og skal forsøge at fortsætte deres europæiske kampagne mod Freiburg.

Tyskerne har efterhånden opbygget en vis europæisk erfaring, men jeg synes, at vi i denne sæson har set, at de har haft det svært, når de møder hold af en vis kaliber. Således er kampene mod Bayern, Leipzig, Dortmund, Stuttgart, Leverkusen og West Ham (ni styks i alt) alle blevet tabt.

Lens er væsentligt bedre kørende, har en del spillere tilbage fra både landshold og skader, mens Freiburg fortsat er uden blandt andre Matthias Ginter, Philipp Lienhart og Daniel-Kofi Kyereh, ligesom Manuel Gulde måtte udgå i nederlaget mod Dortmund fredag aften. Det ligner en sejr til hjememholdet.

Lisbergs bud: 1-tallet til odds 1,77 – SPIL HER >>*

Benfica – Toulouse 1 (3-0)

Torsdag d. 15. februar kl. 21.00

Har vi et danskeropgør i vente torsdag aften på Estádio da Luz? Jeg tror det. Alexander Bah ligner en starter hos hjemmeholdet, ligesom det vil undre, hvis ikke Rasmus Nicolaisen begynder inde, mens Mikkel Desler formentlig tager plads på bænken

. Benfica er ikke lige så fortryllende og forførende som i sidste sæson, men Roger Schmidts tropper er stadig ganske fint spillende. I weekenden smed de godt nok point mod Vítoria, men ellers er de oppe på 11 sejre i de seneste 13 kampe.

Hos Toulouse er situationen en helt anden. De kæmper i bunden af den franske række og er i forfærdelig form, hvorfor Europa League har vist sig at være en form for pusterum. Men de skal passe på ikke at miste pusten mod det opskruede tempo, som Benfica vil forsøge at komme med fra start.

Tengstedt er tilbage for hjemmeholdet, der er næsten alle mand klar, så hjemmeholdet må være store favoritter til at sikre sig et godt udgangspunkt.

Lisbergs bud: Benfica vinder uden at indkassere til odds 2,10 – SPIL HER >>*

Braga – Qarabag 1 (2-0)

Torsdag d. 15. februar kl. 21.00

Det er et portugisisk anliggende, hvilket af de to hold i de sene kampe, der skal vurderes som den største favorit i denne runde. Qarabag kom videre fra en gruppe med Leverkusen, og det er jo ganske flot, tyskernes suverænitet taget i betragtning, men hverken Molde eller Häcken havde noget voldsomt at byde ind med i den gruppe, så de var det mindst dårlige af de tre øvrige hold i efteråret.

Det er dog heller ikke fordi, Braga ligefrem sprudler. Senest tabte de hele 5-0 mod Sporting, og de var tættere på fjerdepladsen end andenpladsen i gruppespillet i Champions League i efteråret. Den portugisiske liga virker som et overstået kapitel i denne sæson, og så kan de jo passende rette fokus mod Europa League i stedet.

Holdet er ikke lige så godt som i de foregående sæsoner, men der bør stadig være rigeligt kvalitet til at sikre sig en sejr. Qarabag har dog på nær 5-0-nederlaget ude mod Leverkusen vist sig ganske modstandsdygtige, så jeg tror ikke nødvendigvis, at de bliver kørt over.

Lisbergs bud: Braga vinder uden at indkassere til odds 2,13 – SPIL HER >>*

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

SpilXpertens dækning af Europa League sponsoreres af Cashpoint.

Læs også:

Tips fra Europa League

nyhedsbrev

Få de seneste nyheder fra os i din indbakke to gange om ugen!

Skriv første kommentar

Skriv et svar