18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Lisberg: Tips til play off i Europa League d. 24. februar 2022

Ingen af de otte kampe synes for alvor afgjort, så alt er på spil torsdag aften, hvor både Barcelona og Dortmund skal hente sejre på udebane, hvis de vil videre i turneringen. Nicolai Lisberg er klar med sin gennemgang.

Dinamo Zagreb – Sevilla X (1-1)

Med en 3-1-sejr i det første opgør er Sevilla naturligvis favorit til at gå videre samlet set, men lad os ikke glemme kroaternes evner på hjemmebane i seneste sæson. Mest mindeværdigt med sejren mod Tottenham, hvor de kom tilbage efter at have tabt den første kamp 2-0. I den kamp scorede Mislav Orsic hattrick, og han er da også udset en startplads torsdag, ligesom Josip Misic er det på midtbanen, efter han sad over med karantæne i første kamp.

Sevilla måtte lidt skuffende nøjes med 1-1 mod Espanyol i weekenden og missede igen et skridt i toppen af tabellen. I den kamp måtte Martial udgå med en skade, og han er derfor tvivlsom, mens de igen kan råde over Joan Jordan, der er med efter endt karantæne. Sevilla har endnu ikke spillet en kamp i denne sæson, hvor resultatet ikke ville være nok til at gå videre her, og det sker heller ikke torsdag, selvom Dinamo Zagreb i perioder vil komme til at sætte dem under pres.

Lisbergs bud: X’et til odds 3,60 – SPIL HER >>*

Olympiakos – Atalanta 1 (2-1)

Deres angrebsproblemer til trods, lykkedes det alligevel Atalanta at hente en 2-1-sejr, da Olympiakos sidste torsdag gæstede Bergamo. Italienernes eneste sejr siden 12. januar. I weekenden blev det nok engang til nederlag i ligaen, da Fiorentina tog de tre point i kampen om de europæiske pladser. I det opgør sad Joakim Mæhle på bænken hele kampen, men danskeren forventes med fra start torsdag.

Det er til gengæld ikke tilfældet for hverken Muriel eller Zapata, og derfor ser angrebsduoen nok engang ud til at blive Boga og Malinovsky. Modsat Atalanta, så er Olympiakos godt kørende, og Manolas, der ikke var med i weekendens sejr mod Volos NPS, bør igen være med her. Et helt lige opgør, der sagtens kan komme i forlænget spilletid og muligvis også straffe.

Lisbergs bud: 1-tallet til odds 3,60 – SPIL HER >>*

Real Sociedad – RB Leipzig X (1-1)

Puha. 4-0 i det baskiske derby mod Athletic gør formentlig stadig ondt, når vi når frem til torsdag for Real Sociedad, så mon ikke Imanol Alguacil roterer en smule? Han har modsat kampen i Tyskland i hvert fald mulighed for at sende Zubimendi på banen, da han er med igennem efter endt karantæne, mens Isak måske kan gøre comeback efter et par uger på sidelinjen.

Hos RB Leipzig er der ikke grund til de store rotationer, efter de slog Hertha ude med hele 6-1, og på nær langtidsskadede Halstenberg har Tedesco alle mand til rådighed. Det første opgør mellem de to var underholdende, og med flere store fejl, så hvad skal vi forvente denne gang? Jeg tror, at Leipzig igen – trods udebane – vil komme til at sidde på spillet, mens Real Sociedad kan lukrere på omstillinger. Jeg er tæt på at kalde den 50/50, så måske uafgjort ikke er helt skudt ved siden af.

Lisbergs bud: X’et til odds 3,66 – SPIL HER >>*

Braga – FC Sheriff 1 (1-0)

Jeg tog fejl. Afskrev Sheriff, som så mange andre havde gjort det før. For trods udskiftning af flere profiler og en lang vinterpause, så slog de hjemme Braga med 2-0 og er nu på vej i ottendedelsfinalerne. Særligt fordi de til denne kamp igen kan råde over Gustavo Dulanto and Edmund Addo.

Braga vandt i weekenden med 1-0 ude mod Tondela, men det var ikke nogen stor præstation, selvom det var blot anden gang i otte kampe, at de holdt buret rent. Til denne kamp kan de i øvrigt glæde sig over, at Diogo Leite er tilbage efter endt karantæne. Sheriff kan spille frit og på omstillinger, og det passer dem godt, så eventyret kan meget vel fortsætte, selvom det kunne ende med et spinkelt nederlag i Portugal.

Lisbergs bud: 1-tallet til odds 1,46 – SPIL HER >>*

Porto – Lazio X (1-1)

Endnu et meget lige opgør, og endnu et italiensk hold med angrebsproblemer. Sygdom har nemlig holdt Immobile ude af de seneste par kampe, og han er også yderst tvivlsom til returen i Rom. Læg dertil, at Zaccagni er ude med karantæne, og svinger favoritværdigheden så ligefrem over i Portos favør? Jeg vil i hvert fald gå så langt som til at hævde, at Lazios chancer for videre avancement forringes alvorligt, hvis ikke Immobile når at blive klar.

Når jeg er optimistisk på Portos vegne skyldes det også, at de modsat den første kamp igen har både Agustin Marchesin og Wendell til rådighed, og vi så dem i sidste sæson i Champions League levere flotte resultater på udebane i knockout-fasen ved at sende Juventus ud efter forlænget spilletid, ligesom det blev til en sejr over Chelsea.

Lisbergs bud: X’et til odds 3,60 – SPIL HER >>*

Napoli – Barcelona X (2-2)

Barcelona leverede egentlig nok til at vinde den første kamp, men var utroligt uskarpe. Så var de anderledes effektive i weekenden, da de slog Valencia med hele 4-1, i en kamp hvor Aubameyang scorede hattrick, selvom det sidste mål var en afretning på et langskud fra Pedri. 

Napoli skuffede ved kun af få uafgjort 1-1 mod Cagliari, og det var faktisk tredje gang i træk, de gik fra banen med det resultat. I det opgør måtte både Giovanni Di Lorenzo og Kevin Malcuit udgå, og de er derfor meget tvivlsomme til torsdag, mens Piotr Zielinski, målscoreren fra det første opgør, spillede kampen mandag og derfor ikke er i fare for at glippe returopgøret.

På Camp Nou tillod Xavi at hvile et par spillere, og måske Busquets igen får en pause, men ellers ligner det et Barcelona-hold en my stærkere. Jeg tror Napoli får svært ved at holde dem fra fadet, men spørgsmålet er, om catalanerne defensivt er gode nok til at holde stand. Mod Valencia så de igen vakkelvorne ud, og det ligner en kamp hvor begge hold meget vel kunne komme på tavlen.

Lisbergs bud: BTS til odds 1,70 – SPIL HER >>*

Real Betis – Zenit 1 (2-0)

Spanierne er måske rundens største favorit i forhold til at sikre sig videre avancement, da de kom fra Rusland med en 3-2-sejr i det første opgør. Alle mål scoret i første halvleg. I weekenden fulgte de så op med en sejr mod Mallorca, så de er fortsat højt flyvende. Ikke mindst fordi, Fekir igen er klar, efter han glippede den første kamp, ligesom spillere som Canales og Guido Rodriguez også har kunne gøre comeback for nyligt.

Hos Zenit håber de ganske givet på, at Lovren kan nå at blive klar efter sin skade, for de skal være bedre organiseret bagude, hvis de vil sikre sig sejren. Der er flotte odds på en hjemmesejr, og med den form Betis er i, ligner det et oplagt 1-tal at jagte.

Lisbergs bud: 1-tallet til odds 2,11 – SPIL HER >>*

Rangers – Borussia Dortmund 2 (1-2)

Skotterne leverede den største sensation i den forgangne uge, da de smadrede Dortmund med 4-2 på udebane og dermed sikrede sig et yderst fordelagtigt udgangspunkt før returen, selvom reglen om udebanemål som bekendt er sløjfet. 

Dortmund leverede søndag lidt af en trodsreaktion, da de vandt med hele 6-0 mod Gladbach, men de sort-gule er som et pendul, der skiftevis svinger fra det elendige til det henrivende. 2-5 hjemme mod Leverkusen, 3-0 ude mod Union Berlin, 2-4 hjemme mod Rangers, og så 6-0 sejr mod Gladbach. Aktuel form kan vi vist ikke bruge til alverden.

Hvad Dortmund til gengæld godt kan bruge er Erling Haaland. Nordmanden trænede med tirsdag, og han kan få en rolle torsdag, alt afhængigt af kampens udvikling. Til gengæld er der nok engang problemer bagude, da Zagadou igen, igen blev skadet, ligesom Akanji også er ude. Et midterforsvar med Pongracic, Can og Hummels rimer ikke ligefrem på et clean sheet.

Hos Rangers kan Van Bronckhorst gøre brug af de samme 11, der sikrede sejren i Dortmund, og selvom det godt kan blive en lang aften, så tror jeg på, at de nok skal gå videre samlet.

Lisbergs bud: BTS til odds 1,53 – SPIL HER >>*

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.


Læs også Lisbergs rundeoptakt til Conference League

Skriv første kommentar

Skriv et svar