Lisberg: Tips til kvartfinalerne i Europa League d. 8/4 – 9/4
Braga og Real Betis tyvstarter kvartfinalerne i Europa League allerede onsdag, mens der er tre store kampe på programmet torsdag aften. Vores europæiske ekspert, Nicolai Lisberg, er klar med optakt alle fire kampe.



Kvartfinalerne i Europa League
England, Spanien og Portugal har alle to hold tilbage i kvartfinalerne. Aston Villa og Nottingham Forest begynder begge ude mod henholdsvis Bologna og Porto, mens både Freiburg og Celta Vigo jagter den store europæiske drøm i deres indbyrdes opgør.
Spil på Europa League
Braga – Real Betis 1 (1-0)
Onsdag d. 8. april kl. 18:45
Det er lidt som om, at Real Betis kan skæres på to måder. På den ene side er de på vej mod Champions League for første gang i over 20 år og står samtidig i en kvartfinale i Europa League, og på den anden side sidder jeg personligt med en fornemmelse af, at de ikke er på samme høje niveau, som vi tidligere har set den under Manuel Pellegrini. At det ligefrem er den dårligste udgave af Betis i et par sæsoner.
I weekenden blev det også kun til 0-0 hjemme mod Espanyol, og det er særligt offensivt, at jeg synes, der kommer lidt for lidt fra Los verdiblancos, der kæmper med kreativiteten, ligesom hverken Cucho eller Antony har vist sig at være videre målfarlige på det seneste. Faktisk kan man godt finde argumenter for, at Rubial lige nu er bedste offensive kort at spille for Betis, der efter weekendens deler blot har vundet en enkelt af de seneste otte kampe.
Braga kom til kvartfinalerne på baggrund af en flot præstation hjemme mod Ferencvaros, og det er også her, de skal lægge grundlaget for videre avancement. De er dog ramt af, at Rodrigo Zalazar med al sandsynlighed er ude, efter han blev skadet før landskampspausen i en kamp mod Porto.
Hos Betis er Isco vendt tilbage til træningen, men han har siddet ude så lang tid, at jeg tvivler på, at Pellegrini tør smide ham i spil allerede nu, og selvom han af flere omgange er genopstået fra de døde, for nu at blive i påskens terminologi, så kan jeg ikke forestille mig, at han allerede nu er på et niveau, hvor han for alvor kan gøre en forskel og forløse den offensiv, der altså er gået noget i stå.
Lisbergs bud: 1-tallet til odds 2,50 – SPIL HER >>*
Porto – Nottingham Forest 1 (1-0)
Torsdag d. 9. april kl. 21:00
Set over to kampe kunne der vel ikke indvendes noget imod, at det blev Nottingham Forest og ikke FC Midtjylland, der nu skal møde Porto i kvartfinalerne. Englænderne har haft en opadgående formkurve på det seneste, hvor det i Premier League blandt andet er blevet til en 3-0-sejr mod Tottenham, ligesom de fik 0-0 mod Fulham hjemme, i en kamp der meget fint viste, hvad det er, de evner, og hvor der stadig er plads til forbedringer.
Det er efterhånden noget tid, siden vi har set dem i aktion, da de i weekenden sad over grundet FA Cup kampe, og det betyder, at de har haft god tid til at fokusere på netop dette opgør mod Porto.
Som vi så det i ottendedelsfinalen mod Stuttgart, så er portugiserne et rigtig svært hold at nedbryde, hvis man selv vil skabe kampen, så forventningen herfra er, at Forest kommer til Porto for at forsvare et resultat med hjem, og så bliver det op til hjemmeholdet at skabe kampen.
Det plejer de normalt godt at kunne, da de kun har tabt en enkelt kamp hjemme på Estadio Do Dragao, og også i Europa League har de indtil videre gjort rent bord med fem sejre i fem kampe.
Hos Porto glimter Luuk de Jong og Samu fortsat med deres fravær, men det er intet at regne mod det faktum, at Forest er uden Elliot Anderson, der sidder over med karantæne, Forvent få mål og formentlig en hjemmesejr, selvom gæsternes form med fem kampe på udebane i træk uden nederlag er imponerende.
Lisbergs bud: Under 2,5 mål til odds 1,72 – SPIL HER >>*
Freiburg- Celta Vigo X (2-2)
Torsdag d. 9. april kl. 21:00
Det er to klubber, der aldrig har mødt hinanden tidligere, men som på hver sin vis har en del tilfælles, ikke mindst når det handler om den overordnede filosofi for klubben. Begge vil gerne spille noget offensiv fodbold, har en træner fra egne rækker og udviser stor tiltro til klubbens akademi.
Celta er ligesom Freiburg måske ved at nærme sig en status som permanent subtophold, og efter en sejr på 3-2 ude mod Valencia mindskede de om ikke andet afstanden til Real Betis og top 5 i weekenden.
Det betyder, at de fortsat spiller på to heste, og som vi så for to uger siden i kampen mod Alavés, hvor de førte 3-0 hjemme, men endte med at tabe 4-3, så er det ikke en trup, der har en bredde til at skulle kunne levere optimalt på to fronter.
Også Freiburg har gang i to turneringer, da de stadigvæk er med i DFB pokalen. Deres styrke er så afgjort hjemme på Europa Park, så med tanke på deres dårlige udebaneform forventer jeg, at Schuster sætter dem op til en gang offensiv fodbold, hvor de så vidt muligt vil forsøge at sætte sig på opgøret.
Af samme grund kan jeg godt se, at dette kan blive en ganske åben forestilling, da Giraldez, der netop har forlænget kontrakten med Celta, også meget gerne vil have sit hold til at søge målet.
Lisbergs bud: Over 1,5 mål i 1. halvleg til odds 2,67 – SPIL HER >>*
Bologna – Aston Villa 2 (1-2)
Torsdag d. 9. april kl. 21:00
Aston Villa har efterhånden haft en god, lang pause, da de ikke var involveret i weekendens FA Cup kampe, og det er måske meget godt, for det er som om, at de har svært ved at finde den form, vi så i efteråret, hvor de på et tidspunkt ligefrem lignede en reel udfordrer til mesterskabet.
Det gør de ikke længere, men derfor kan sæsonen stadigvæk godt blive mindeværdig, skulle det lykkes for dem at vinde Europa League, da de udover et trofæ også den vej igennem sikrer sig Champions League-fodbold i næste sæson, hvis de kikser via Premier League.
De er at regne som favoritter, til den samlede sejr og i denne kamp generelt, og jeg kan også sagtens finde masser argumenter for, hvorfor det er forholdsvis fordelagtigt at trække Bologna i en kvartfinale, når man ser på, hvem de ellers kunne have mødt, men italienerne bliver bestemt ikke nogen walkover.
Vincenzo Italiano har ikke samme CV som kollega Unai Emery, men han har også ført klubber i europæiske finaler, ligesom han vandt den italienske pokalturnering i sidste sæson med Bologna. Han har dog tabt begge de gange, han har stået over for Emery, og jeg hælder også mest til en sejr til gæsterne.
McGinn er klar igen, og det samme er Youri Tielemans, der ellers har siddet ude længe. Hos Bologna er Martin Vitik i karantæne, og så er der tvivl ud for Benjamin Dominguez, Charalampos Lykogiannis, Thijs Dallinga og Jens Odgaard, der alle var udeladt fra truppen i weekenden.
Lisbergs bud: BTS til odds 1,78 – SPIL HER >>*
Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.









