Får vi både Manchester United og Arsenal videre til semifinalerne i Europa League? Det bliver vi meget klogere på torsdag aften, hvor de fire kvartfinaler i turneringen afvikles simultant fra kl. 21:00. Nicolai Lisberg er klar med analyserne her.
Manchester United – Granada 1 (1-0)
En 2-0 sejr på udebane i det første opgør betyder, at det er meget svært at finde argumenter for, hvordan Granada skulle kunne vende det i returen på Old Trafford. Spanierne har godt nok leveret flere store resultater i denne sæson, hvor de blandt andet har slået Napoli ud af Europa League, og hvor de stadig er med i kampen om de europæiske pladser i La Liga, hvor de indtager en ottendeplads. Men fælles for de fleste af de store præstationer er, at de er kommet på hjemmebane. På udebane har de i La Liga således blot hentet 12 point, ligesom både 1/16 –og 1/8-delsfinalerne mod henholdsvis Napoli og Molde blev tabt på udebane.
Torsdag gælder det et Manchester United, der er ubesejret i 26 af sine 28 seneste kampe i turneringen, og som i samtlige 21 tilfælde, hvor de har vundet første knockout kamp på udebane også er gået videre. I weekenden vandt de den vigtige udekamp mod Tottenham med 3-1. Solskjærs tropper har et fint forspring til holdene under sig i Premier League, mens det er svært at se, hvordan de skal kunne hente Manchester City, så nordmanden kan tillade sig at give Europa League fuld opmærksomhed i forsøget på at vinde sin første titel med klubben.
Vi har set Solskjær stille med stærke hold i hele knockoutfasen, men torsdag er han lidt ramt af, at både Shaw, Maguire og McTominay fik gule kort i den omvendte kamp, hvorfor de er ude med karantæne, mens Bailly døjer med coronavirus.
Hos hjemmeholdet er det Duarte og Eteki, der har samlet for mange advarsler samme til at komme i spil, ligesom træner Martínez meget vel må undvære Kenedy, der blev udskiftet i weekendens sejr mod Valladolid. En sejr der blev grundlagt på en sen scoring af Quini, der dog ikke er med torsdag, da han ikke er registreret til de europæiske kampe. Granada har til gengæld Luis Suárez tilbage, og det giver dem lidt mere pondus i angrebet.
Manchester United tager en sejr, og de er ganske givet godt tilfredse med et kampbillede, hvor de sidder på bolden, og hvor de ikke skal op og skabe det helt store.
Lisbergs bud: 1-tallet + under 2,5 mål til odds 1,62 – SPIL HER >>*
Slavia Prag – Arsenal X (1-1)
Vi kan ikke andet end at tage hatten af for dette Slavia Prag-mandskab. I sidste sæson spillede de rigtig god fodbold i en svær Champions League gruppe med Inter, Dortmund og Barcelona og var uheldige med ikke at skrabe flere point sammen. I denne sæson røg de godt nok ud i kvalifikationen til Champions League efter nederlag mod FC Midtjylland, men siden da har de ikke set sig tilbage.
Vi kan altid debattere niveauet i den tjekkiske liga, men derfor er det alligevel høj klasse at være ubesejret efter 26 runder med 21 sejre og fem uafgjorte. Senest blev det til en 2-0-sejr hjemme mod de nærmeste ”rivaler” fra Sparta Prag.
For en gang skyld kan vi også tale positivt om Arsenal forud for en europæisk kamp, for Mikel Artetas mandskab fik en tiltrængt sejr, da de sikkert vandt med 3-0 ude mod Sheffield United søndag. Ved den lejlighed scorede Lacazette to gange, og det virker også til, at det er fra franskmanden, det skal komme torsdag aften, da angrebskollega Aubameyang oplever både formdyk og sygdom, der holdt ham ude af opgøret mod Sheffield.
Udover en tvivlsom Aubameyang, så er der også spørgsmålstegn ud for Smith Rowe, Ødegaard, Martinelli og Saka, mens Arsenal med sikkerhed må undvære Luiz og Tierney.
The Gunners har i denne Europa League sæson været marginalt bedre ude end hjemme med fire sejre og en enkelt uafgjort, men de er oppe i mod et stærkt Prag-hold, der med Alexander Bah i startopstillingen kommer til at byde dem op til dans.
Det er dog værd at holde øje med hjemmeholdets startopstilling, for der er flere spillere tvivlsomme til kampen. Hverken Olayinka og topscorer Sima spillede i weekenden grundet småskavanker, men de forventes dog klar. Deli er ramt af corona, mens Kudela, der var karantæneramt i det første opgør, igen er disponibel.
En helt tæt affære, hvor der bliver drama til sidste fløjt, og hvor vi måske skal i både forlænget spilletid og straffe for at finde en vinder.
Lisbergs bud: X’et til odds 3,75 – SPIL HER >>*
Roma – Ajax 1 (1-0)
Hollænderne var det bedste hold i den første duel, hvor de da også planmæssigt kom foran 1-0. Det skulle være blevet til 2-0, men Tadic brændte straffe, og så viste Roma modenhed, og havde det nødvendige held til at vende det til 2-1, og de sikrede sig dermed et formidabelt udgangspunkt forud for returen i Rom.
I weekenden var der endnu mere godt nyt til Roma, der vandt med 1-0 mod Bologna i Serie A og som kunne give et længe ventet comeback til Mkhitaryan, der har siddet ude i en måneds tid. Armenieren var inden sin skade holdets måske vigtigste spiller og en profil i den italienske liga. Han fik 20 minutter i weekenden, og selvom han nok ikke er klar nok til en startplads, så kan han blive et farligt våben i de omstillinger, der ganske givet vil komne i kampen, når Ajax er tvunget frem for som minimum at score to gange, hvis de vil videre. Alt er dog ikke godt nyt for Roma, der er uden Bruno Peres, der er i karantæne, mens El Shaarawy og Smalling er tvivlsomme.
Ajax er bestemt ikke uden chancer i forsøget på at vende opgøret på hovedet, for de var som nævnt det klart bedste hold i det første opgør, og de er ubesejret i deres seneste 14 udekampe på tværs af alle turneringer, senest med en 1-0-sejr ude mod Waalwijk i weekenden på en scoring af Haller, der desværre for dem ikke kan være med i Europa League.
Også Dailey Blind er ude af opgøret, da han er skadet, præcis som andenmålmand Stekelenburg er det, og da førstemålmanden Onana er ude i det næste år med en karantæne, så er det igen op til tredjemålmand Scherpen at dirigere sine bagerste.
Det er et opgør mellem to dygtige kontrahold, der i bund og grund skriger på mål, men Roma har et forspring, de gerne vil forsvare, og de er ganske givet godt tilfredse med at stå dybt, mens et Ajax-hold med et par markante fravær kan få svært ved at skabe de fornødne chancer.
Lisbergs bud: Under 2,5 mål til odds 2,70 – SPIL HER >>*
Villarreal – Zagreb 1 (2-1)
Unai Emery fortsætter sit togt mod sin fjerde Europa League triumf. Den gule ubåd fik om ikke andet et godt udgangspunkt i Kroatien i den første kamp, da Gerard Moreno – hvem ellers – sikrede dem en 1-0-føring. De er fortsat ubesejret i Europa League i denne sæson og har vundet 10 af deres 11 kampe (inklusiv skrivebordssejr mod Qarabag), så det er klart, at de hjemme på Estadio de la Cerámica er favoritter til at gå videre, når Rasmus Lauritsens Dinamo Zagreb kommer på besøg.
Også selvom de i weekenden rendte ind i et nederlag hjemme mod Osasuna. Der var ellers ved at komme stabilitet over Villarrreals præstationer, så nederlaget i La Liga var et skridt tilbage for Villarreal, der dog gav et par profiler en tur på bænken – heriblandt Gerard Moreno.
Spanierne var bedst i det første opgør, men det kunne let være gået anderledes, var Mislav Orsic’ mål ikke blevet dømt offside. Samme Orsic der blev den store helt, da Zagreb i ottendedelsfinalen leverede en mindre sensation, da de besejrede Tottenham med 3-0 efter forlænget spilletid på et hattrick af netop Orsic.
Zagreb er altså ikke fremmed over for at levre comebacks, men de skal nu forsøge at gøre det på udebane, og i den situation er det værd at nævne, at det kun er sket en enkelt gang i Europa Leagues historie, at et spansk hold er blevet slået ud efter at have vundet den første kamp på udebane, og det var for syv år siden, da Betis røg ud til….Sevilla.
Villarreal har gennem hele sæsonen virket mere komfortable i Europa League end i La Liga, og de har et godt udgangspunkt, der giver dem ro og tillader dem at stå dybt, men jeg forventer egentlig at se dem dominere kampen, som vi også så det mod Kiev i forrige runde.
Lisbergs bud: 1-tallet til odds 1,50 – SPIL HER >>*
Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.
Artiklen er sponsoreret af ComeOn!.