Lisberg: Tips til knockout-runden i Europa League d. 26/2
Vi skal have fundet de sidste ottendedelsfinalister i Europa League. Fenerbahce og Celtic kommer på næsten umulige opgaver, mens Nicolai Lisberg spår nervepirrende kampe i Tjekkiet og Ungarn. Få ekspertens spiltips til alle torsdagens kampe.



Knockout-runden i Europa League
De sidste pladser i ottendedelsfinalen skal fordels. Celtic og Fenerbahce er næsten ude efter nederlag på tre mål hjemme, mens Celta, Bologna og Røde Stjerne sikrede sig smalle sejre ude i den første kamp. Mest spænding tegner sig i kampene mellem Plzen og Panathinaikos samt Ferencvaros – Ludogorets.
Spil på Europa League hos Jackpotbet
VfB Stuttgart – Celtic 1 (3-1)
Torsdag d. 26. februar kl. 18:45
Der var ikke mange rosende ord Kasper Schmeichels vej, da Celtic i sidste uge tabte med 4-1 hjemme og dermed reelt også spillede sig selv ud af Europa League. Det var dog heller ikke nogen stor præstation af den danske landsholdsmålmand, selvom Martin O’Neill efterfølgende var ude at forsvare sit førstevalg.
Med tanke på at Celtic i år for alvor får kam til sit hår i duellen om det skotske mesterskab, så er spørgsmålet, hvor helhjertet de kommer til at jagte avancementet i Tyskland. Hvad angår Stuttgart, er jeg ikke et øjeblikket i tvivl om, at de kommer til at rotere, for det har de gjort gennem hele sæsonen.
Nogle gange ender det med at koste lidt, som vi måske så et eksempel på i weekenden, da de kun fik 3-3 mod Heidenheim, men ellers synes jeg, at de formår at gøre det på en balanceret måde.
Celtic har været i forrygende form under O’Neill, men de er nu oppe på to nederlag i træk, efter de også tabte hjemme mod Hibernian i den skotske liga, så selvtilliden er ikke ligefrem tårnhøj.
Lisbergs bud: Stuttgart -1,5 (AH) til odds 1,90 – SPIL HER >>*
Viktoria Plzen – Panathinaikos X (1-1)
Torsdag d. 26. februar kl. 18:45
Det går godt for tjekkerne for tiden. 2-2 ude i Grækenland var et godt udgangspunkt, og faktisk er de nu oppe på ni kampe i træk uden nederlag, efter de i weekenden spillede 0-0 mod Sparta Prag.
Helt så rosenrød er fortællingen om Panathinaikos ikke. Rafa Benitez’ mandskab er milevidt fra at kunne blande sig i mesterskabskampen, hvor der er et gabende stort hul op til AEK på førstepladsen, så det handler udelukkende om Europa League.
På fraværsfronten er det mest interessante i forhold til den første kamp, at hjemmeholdet må undvære Merchas Doski, der har samlet for mange advarslet sammen. Det ligner en tæt affære, hvor det godt kan blive nødvendigt med forlænget spilletid og muligvis straffe.
Lisbergs bud: X’et til odds 3,20 – SPIL HER >>*
Røde Stjerne – Lille 1 (1-0)
Torsdag d. 26. februar kl. 18:45
Jeg havde forventet mere af franskmændene i den første kamp, men de endte med at tabe 1-0, og det var faktisk ganske fortjent- hvis man ellers spiller med det parameter i fodbold – da Røde Stjerne langt hen ad vejen var det spildominerende hold.
Nu mødes de så i Serbien, og der kan vel ikke være nogen tvivl om, at det nu er Røde Stjerne, der er favorit til at gå videre, men også i kampen som helhed. De kommer efter en 3-0-sejr mod deres rivaler fra Partizan i weekenden, mens Lille vandt med 1-0 ude mod Angers på en scoring af Giroud, der gav dem den første udesejr i dette kalenderår.
Dejan Stankovic ser ud til at have fundet noget, der virker for serberne, og med skader til blandt andre Igamame, Meunier og Mbappé hos gæsterne, så ser det favorabelt ud for hjemmeholdet, der dog må undvære Vladimir Lucic, efter han fik en advarsel i det omvendte opgør.
Lisbergs bud: 1-tallet til odds 2,60 – SPIL HER >>*
Ferencvaros – Ludogorets 1 (2-0)
Torsdag d. 26. februar kl. 18:45
Nu er fodbold mere end tal og XG, men det var alligevel markant, at Ferencvaros endte med at tabe kampen i Bulgarien for en uge siden, da de havde en XG på 1,53 mod Ludogorets’ 0,47. 19 afslutninger mod 10, lød skudstatistikken, hvis vi bliver i den boldgade.
Med seks sejre hjemme i de seneste otte kampe i europæisk regi er Ferencvaros bestemt ikke uden mulighed for at vende bulgarernes 2-1-føring på hovedet, og de kunne endda tillade sig at hvile et par spillere i weekenden.
En eneste sejr i de seneste 11 udekampe for Ludogorets i Europa fortæller også historien om, at vi her har med et hold at gøre, som ikke er lige så skræmmende væk fra egen bane, så jeg tror på hjemmeholdet.
Lisbergs bud: 1-tallet til odds 1,60 – SPIL HER >>*
Celta Vigo – PAOK 1 (2-0)
Torsdag d. 26. februar kl. 21:00
Har man gennem årene læst mine optakter til La Liga, ville man vide, hvilket crush jeg har på Iago Aspas. Men der er blevet skrevet lidt mindre rosende ord om ham i de seneste år, da alderen som bekendt har det med at indhente os alle.
Men når foråret melder sit komme, så er det som om, at Aspas lige hæver niveauet et par procenter, og det har vi også set i de seneste par uger, hvor han har været med til at give Celtas offensiv et frisk pust.
I weekenden var han igen manden i centrum, da de slog Mallorca med 2-0, og jeg synes også, det var markant, hvor meget bedre de var end grækerne i kampen for en uge siden.
Gæsterne er uden Andrija Zivkovic, der har karantæne efter tre advarsler, så jeg har svært ved at se, at de skal kunne stille noget op i Galicien.
Lisbergs bud: 1-tallet til odds 1,69 – SPIL HER >>*
Nottingham Forest – Fenerbahce 1 (1-0)
Torsdag d. 26. februar kl. 21:00
Pereira fik noget af en debut for en uge siden, da Nottingham Forest vandt med hele 3-0 i Istanbul, og dermed sikrede det, vi godt kan kalde for et favorabelt udgangspunkt forud for returen.
Med tanke på at Forrest stadigvæk er en del af bundkampen Premier League, kunne det selvfølgelig være belejligt for Pereira at spare spillere til denne kamp, men jeg tror bestemt ikke, at vi kommer til at se udskiftning på alle 11 positioner.
Også Fenerbache skal vurdere, hvor vigtigt opgøret i Nottingham er. De kom i weekenden tættere på førstepladsen, da Galatasaray overraskende tabte deres kamp, så med et mesterskab, det første siden 2014, inden for rækkevidde, kunne jeg godt forestille mig, at både motivation og rotation bliver to afgørende momenter i denne kamp.
Fenerbache er om ikke andet nødt til at finde alternativer til Skriniar, Söyüncü, Talisca, Ederson og Edson Alvarez, der alle er skadede, og derfor går jeg med en sejr til hjemmeholdet i en målfattig kamp.
Lisbergs bud: Under 2,5 mål til odds 2,15 – SPIL HER >>*
Genk – Dinamo Zagreb 1 (2-0)
Torsdag d. 26. februar kl. 21:00
Nu skal man passe på med at male fanden på væggen efter blot en enkelt kamp, men Genk havde en forfærdelig weekend, da de tabte 3-0 i den belgiske liga og samtidig fik Konstantinos Karetsas, som nogle måske husker fra landskampene mod Danmark, skadet. Han måtte udgå med en hovedskade og er derfor meget tvivlsom til denne kamp.
Bortset fra det går det nu meget godt for Genk, der altså også vandt kampen i Kroatien med 3-1, og derfor er de naturligvis store favoritter til at spille sig videre til ottendedelsfinalen.
Dinamo Zagreb har ikke vist sig som noget imponerende bekendtskab i Europa i denne sæson, og de har Beljo, der ellers står noteret for fem scoringer i turneringen, ude med karantæne. Sejr til belgierne.
Lisbergs bud: 1-tallet til odds 2,10 – SPIL HER >>*
Bologna – Brann 1 (1-0)
Torsdag d. 26. februar kl. 21:00
Brann spillede en rigtig god kamp hjemme mod Bologna, hvor de havde bolden mest og skabte de største chancer. Det hjalp bare ikke det store, da det endte med at være italienerne, der kunne rejse hjem med en sejr.
Præstationen var dog så god, at jeg ikke helt er klar til at afskrive deres chancer for at levere et comeback, men jeg indrømmer, at vi nærmer os en mindre sensation, skulle det lykkes at sende Bologna ud af Europa.
Hjemmeholdet spillede mandag aften mod Udinese, hvor de fik en sejr på 1-0, men vi er efterhånden et sted henne i sæsonen, hvor det eneste de reelt set har tilbage at spille for er Europa.
Hos Brann begynder sæsonen først om nogle uger, men de kæmper alligevel med skader, og selvom jeg glæder mig til at se dem tage duellen i Italien, så tror jeg ikke på, at det rækker til mere end en hæderlig præstation. Forvent en kamp med en masse duller og meget spil midt på banen.
Lisbergs bud: Under 1,5 mål til odds 4,00 – SPIL HER >>*
Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.
Artiklen leveres i samarbejde med Jackpotbet.









