Lisberg: Tips til finalen i Europa League d. 22. maj 2024
Bliver det Atlanta eller ubesejrede Leverkusen, der tager sejren i finalen i Europa League onsdag aften? Nicolai Lisberg er klar med den helt store optakt, hvor et kompakt kampprogram kan blive en udslagsgivende faktor.
Alamy
Atalanta – Bayer Leverkusen 2 (1-3)
Onsdag d. 22. maj kl. 21.00
Onsdag aften finder vi den første vinder af de tre europæiske turneringer, når tyske Bayer Leverkusen møder italienske Atalanta.
Bayer Leverkusen var allerede inden turneringens start udnævnt som en af forhåndsfavoritterne til trofæet, mens Atalanta til at begynde med nok mest af alt var en outsider. Begge hold har haft fantastiske sæsoner, men det kan kuriøst nok ende med den mest Leverkusens’ske sæson af alle for netop Atalanta. Lad mig forklare.
Som optakt til denne finale var Atalanta sidste onsdag i aktion mod Juventus i den italienske pokalturnering, og trods et lige opgør med chancer i begge ender, så endte de med at tabe den kamp med 1-0 efter en scoring af Dusan Vlahovic. Dermed mistede de muligheden for det første trofæ siden netop pokalturneringen i 1963.
I Serie A vandt de i weekenden med 2-0 ude mod Lecce, og dermed sikrede de sig en plads i top fem og kvalificerede sig altså til næste års Champions League. Det ville de også automatisk gøre i tilfælde af en sejr i Europa League, og så vil de endda være første seedet, når der skal trækkes lod til den nye turneringsstruktur i Champions League.
Når sæsonen alligevel kan ende som et spejlbillede på Leverkusens, tænkes der her på tyskernes mindeværdige sæson 2001/02, hvor de på ganske få uger satte et ellers solidt forspring i Bundesligaen over styr og blot bliver nummer to efter Dortmund, der kom fra baghjul, tabte pokalfinalen til Schalke, og kort tid efter også tabte Champions League finalen til Real Madrid. Tre tabte finaler inden for ganske få uger, og så kronede nogle af Leverkusens spillere det endda med også at tabe VM finalen til Brasilien knap to måneder senere.
Og det er lidt det scenarie, som Atalanta nu står overfor, skulle det hele smuldre på gulvet. Men gør det så det?
Det der taler imod italienernes chancer, udover at Leverkusen naturligvis ikke har tabt en kamp i hele sæsonen, det er, at de har spillet ekstremt mange kampe på det seneste. I maj måned skal de i aktion i alt ti kampe, og der har været noget på spil i dem alle indtil videre. Leverkusen kan i samme periode nøjes med otte, og i Bundesligaen har de endda kunne rotere ret så markant, da mesterskabet allerede blev sikret for flere uger siden.
Leverkusen har også en pokalfinale at forholde sig til, men den ligger først på lørdag, og så mod Kaiserslautern, der sluttede i den tunge ende af 2. Bundesliga. Underforstået, den kamp behøver de ikke skænke de store tanker nu og her.
Leverkusen sluttede deres historiske ubesejrede Bundesligasæson af med at besejre Augsburg med 2-1 lørdag eftermiddag, og det var selvom blandt andre Florian Wirtz og Granit Xhaka blev hvilet fra start af i den kamp. De seneste tre opgør har Liverpool vundet med sammenlagt 12-2, og det endda med flere reserver fra start af, så det er et tysk mandskab, der går ind til dette opgør i den absolut bedst tænkelige forfatning.
Jeg kan godt nu afsløre, at jeg ender med et spil på Leverkusen, grundet kvalitet og optimale forberedelser til finalen, men jeg tror ikke, at de kører Atalanta over, så lad mig her bruge lidt plads på at forklare, hvorfor det sagtens kunne blive en tæt affære.
Atalanta har særligt i 2024 ramt et niveau rent offensivt, som jeg ikke synes, vi har set siden det første store hold under Gasperini, hvor de var ekstremt tæt på at komme i semifinalen i Champions League. Trioen helt fremme med Koopmeiners, Charles De Ketelaere og Scamacca er ekstrem potent, og derudover råder man også over en spiller som Lookman, der godt nok aldrig slog til i Bundesligaen, men som i denne sæson har vist, hvorfor han i sin tid blev hentet til Leipzig for et stort beløb.
Der er ingen tvivl om, at kampbilledet kommer til at være, at Leverkusen vil være det spildominerende hold, men det passer også Atalanta ganske fint. Det så vi blandt andet i udekampen mod Liverpool, da de vandt 3-0 på Anfield, i en kamp de fuldførte til perfektion rent taktisk. Også selvom de gav et par muligheder væk, og var heldige med ikke at komme bagud. Der hvor jeg synes, at Atalanta har de største problemer er rent defensivt, og det så vi særligt i udekampen mod Marseille i den første semifinale, hvor det var forholdsvis let for franskmændene at skabe store chancer, så snart de satte tempo i spillet. Og det er ikke just en italiensk defensiv, der får bedre arbejdsbetingelser af, at både Kolasinac og De Roon er ude med skader.
Og kunne Marseille skabe chancer, ja så kan Leverkusen i sagens natur selvfølgelig også. Og så er vi nok tilbage ved selve kampformen, som jeg tror bliver den altafgørende faktor i dette opgør. For Atalanta kan muligvis spille med i store perioder af kampen, men over 90, eller for den sags skyld 120, minutter, så gælder det også om at have de friskeste ben. Leverkusen har som flere gange nævnt haft optimale forberedelser, og der er en grund til, at de i sæsonens løb har scoret 22 mål efter det 86. spilleminut. Der er en helt enorm tro på, at de ikke kan tabe, og de fastholder deres koncept helt frem til de sidste sekunder og evner at spille rigtig mange chancer store. To kampe eksisterer der i forhold til at skabe udødelighed, og sikre at Neverkusen for alvor bliver til Neverlosing, og jeg tror, de tager første skridt på vejen onsdag.
Lisbergs bud: 2 tallet til odds 1,79 – SPIL HER >>*
Tradition tro i disse finaleoptakter skal vi også have kigget på et ekstra spil. Det kunne være oplagt at kigge på målscorespill, men ‘problemet’ for Leverkusen er, at de ikke råder over den klassiske Torjäger, hvilket beskedne 14 mål fra Victor Boniface i Bundesligaen indikerer, så det er et hold, hvor målene kan komme mange steder fra. Hos Atalanta har det især i foråret, og også i Europa League sammenhæng, været meget Scamacca vi har set mod, men jeg synes ikke, at oddsene er tilstrækkeligt store til at prøve ham. Derfor fortsætter jeg lidt i samme dur og smider et ekstra element på 2-tallet. Leverkusen vinder og vinder, men de har altså også indkasseret i seks af de seneste otte kampe.
Lisbergs bud: 2 tallet og BTS til odds 3,75 – SPIL HER >>*
Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.
SpilXpertens dækning af Europa League sponsoreres af Cashpoint.