18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Lisberg: Tips til 6. runde i Europa League d. 9. december 2021

Så er det nu. FC Midtjylland og Brøndby kæmper for videre deltagelse i henholdvis Europa League og Conference League. Nicolai Lisberg ser nærmere på de danske holds muligheder samt rundens øvrige brændpunkter.

Sparta Prag – Brøndby 1 (1-0)

Europa League er et overstået kapitel i denne omgang for Brøndby, men de kan stadig sikre sig tredjepladsen i gruppen, hvis de vinder i den tjekkiske hovedstad. En fin måde at slutte et mindeværdigt 2021 af på for de danske mestre, når nu pokalen ser ud til at være forbi, efter de i weekenden tabte med 0-2 hjemme mod FC Midtjylland i den første kvartfinale. Det første nederlag til et dansk hold siden 19. september.

Det har været imponerende at se den ro, de har udvist på Vestegnen efter en svær sæsonstart og så frem til nu, hvor de seneste par måneder har budt på flot spil og en Uhre i topform. Men det er også som om, at præstationerne i Superligaen ikke helt har kunne videreføres til Europa, hvor for mange individuelle fejl har kostet. Senest mod Lyon hjemme.

Så her står de så Brøndby. Tvunget til at hente den første sejr i gruppespillet, hvis de også i foråret vil spille europæiske kampe. Den gode nyhed set med danske briller er, at Brøndby på nær Rasmus Wikström har alle mand klar til kamp, mens tjekkerne kæmper med en del skader. Det er ikke fordi, Sparta Prag bare tromler derudaf i den hjemlige liga, tværtimod, men på hjemmebane tror jeg alligevel på, at de desværre for Brøndby viser sig stærkest.

Lisbergs bud: 1-tallet til odds 1,77 – SPIL HER >>*


Lyon – Rangers 1 (2-0)

Der er ikke for alvor det store på spil i Frankrig torsdag aften. Lyon har gjort rent bord i gruppen indtil videre og er en suveræn gruppevinder, mens Rangers med deres 2-0-sejr i seneste runde mod Sparta Prag nu heller ikke kan indhentes på andenpladsen. 

Det skal næsten kaste et par rotationer af sig hos begge trænere, og jeg tror hvert fald ikke Rangers benytter hverken Fashion Sakala eller Alfredo Morelos, ligesom vi hos Lyon nok skal se langt efter Jerome Boateng, da alle tre kun er en enkelt advarsel fra at få karantæne i næste kamp. Van Bronckhorst har fået en flot start på livet i det skotske med fire sejre i træk, men de har topkamp mod Heart of Midlothian i næste runde at tænke på, så mon ikke Lyon på udebane alligevel er et nummer for stort for skotterne i den hollandske træner-duel?

Lisbergs bud: 1-tallet til odds 1,96 – SPIL HER >>*


Napoli – Leicester 1 (2-1)

Gruppe C lignede på forhånd en formsag for Napoli og Leicester, men inden sidste runde står vi i et scenarie, hvor alle fire hold i gruppen kan gå videre og ryge ud, og hvor det virtuelle klassement kan skifte undervejs. Scenarierne er for mange til at ridse dem alle op her, men det mest basale er, at Leicester er videre med en sejr eller en uafgjort, og selv med et nederlag går de videre, hvis Spartak Moskva og Legia Warszawa spiller uafgjort i den anden kamp.

Det kan de dog nok alligevel ikke spekulere på i det engelske, og derfor skal de selvfølgelig forsøge selv at klare paragrafferne, når de gæster Napoli. De lyseblå var forrygende spillende i Serie A indtil november måned, men på tværs af alle turneringer har de blot vundet en af de seneste seks kampe med tre nederlag undervejs. Så selvom de fortsat ligger godt til i tabellen, så er de på sin vis i lige så store spillemæssige problemer som Leicester, der efter weekendens nederlag til Aston Villa er nede som nummer 11 i tabellen.

Begge hold har store skadesproblemer til denne kamp. Hos Napoli er det særligt værd at fremhæve fravær hos Osimhen og Koulibaly, mens Manolas, Insigne og Ruiz er tvivlsomme. Leicester døjer også med problemer, da Fofana med sikkerhed er ude, mens der er tvivl om Tielemans og Schmeichel. Den danske landsholdsmålmand fik et spark over fingeren og havde efterfølgende smerter i tommelfingeren, men var dog selv optimistisk i forhold til at kunne spille. Og Leicester har da også brug for Schmeichel, for defensiven har det ikke for godt, da de har indkasseret mål i de  seneste 15 kampe i træk. To hold med kniven for struben og med problemer hvad angår form og skader, men hvor jeg har hjemmeholdet som favorit.

Lisbergs bud: 1-tallet til odds 2,19 – SPIL HER >>*


Real Sociedad – PSV X (1-1)

Det er ikke mange runder siden, at Sociedad var tophold i La Liga, men flere dårlige kampe har sendt dem ned på en femteplads, og i Europa League er de også i overhængende fare for at ryge ud. Modsat nogle af de andre grupper er regnestykket dog ligetil. En sejr mod PSV Eindhoven, der har to point flere end dem i gruppen, og så er det baskerne, der booker billetten til næste runde. Uafgjort eller nederlag og så hedder den Conference League.

PSV har oplevet lidt unødig uro op til kampen, da Roger Schmidt blev linket til det ledige trænersæde i Leipzig, men han skulle have afvist, og dermed kan hollænderne igen fokusere på fodbolden, og de store skadesproblemer de har. Cody Gakpo og Noni Madueke vendte godt nok begge tilbage i weekenden, men PSV er stadig potentielt uden seks spillere til dette opgør. Nogenlunde samme historie er det dog i det spanske, hvor profiler som David Silva, Carlos Fernandez, Nacho Monreal og Asier Illarramendi alle er ukampdygtige. Real Sociedads formdyk gør, at jeg her satser på et uafgjort resultat, der altså vil sende PSV videre.

Lisbergs bud: X’et til odds 4,15 – SPIL HER >>*


Ludogorets – FC Midtjylland 2 (1-2)

Så er det nu. Sidste rundes overtidssejr mod Braga gør, at FC Midtjylland fortsat har sin skæbne i egne hænder. For selvom de aktuelt er treer i puljen, så går de videre fra gruppen med en sejr, da Røde Stjerne og Braga mødes i gruppens anden kamp. Uafgjort i det opgør, og så er Midtjylland endda videre på en førsteplads, men det fylder nok ikke det store i det midtjyske, der går ind til opgøret med selvtillid, og som i løbet af de næste par dage kan slutte et flot efterår af.

Godt nok blev det kun til uafgjort mod Vejle i den sidste Superligakamp før vinterpausen, men med en 2-0-sejr ude mod Brøndby i den første kvartfinale i pokalen, så har de mere end bare det ene ben i semifinalen. Ludogorets har været gruppens klart dårligste hold, hvor det kun er blevet til det ene point, de meget heldigt fik i Herning, da de scorede på noget nær deres eneste chance. Så kan det godt være, at de er suverænt tophold i den bulgarske liga med 14 sejre og to uafgjorte i 16 kampe, men det giver jeg ikke det store for. FC Midtjylland er et bedre hold end Ludogorets, og det skal de også kunne vise ude, selvom det har været lidt haltende i dette gruppespil. Hjemmeholdet er fortsat uden Wanderson og Anton Nedyalkov. Midtjylland må klare turen til Bulgarien uden Onyedika, der har karantæne efter for mange advarsler.

Det velbetalte X frister, men FC Midtjylland tager en sejr.

Lisbergs bud: 2-tallet til odds 1,70 – SPIL HER >>*


Braga – Røde Stjerne 1 (2-1)

Det var nogle spøjse billeder fra Røde Stjernes seneste kamp i Europa League, der florerede på nettet, hvor trænerstaben kunne se, at Midtjylland scorede i overtiden mod Braga, hvilket fuldt forståeligt skabte frustration hos serberne. For selvom Røde Stjerne går ind til denne runde på en førsteplads, så kan de meget vel risikere at ryge helt ud af Europa League.

Det sker, hvis Midtjylland sejrer i Bulgarien, samtidig med at de selv taber i Portugal, og det ligner faktisk det mest oplagte resultat.

Godt nok kan Braga ikke følge med hverken Sporting, Benfica eller Porto i toppen af tabellen, men de vandt i weekenden 2-0 mod Estoril i kampen om at være fjerdebedst i Portugal.

Lisbergs bud: 1-tallet til odds 1,94 – SPIL HER >>*


Fenerbahce – Frankfurt X (2-2)

Tyskerne er allerede videre, men et point eller en sejr giver dem førstepladsen, og mon ikke de får det? Fenerbahce er sikre på at slutte treer, uanset hvordan det går i denne kamp, og de har indtil videre ikke imponeret synderligt i denne gruppe D, hvor de blot har fået en enkelt sejr. De er egentlig inde i en ganske fin stime i den hjemlige liga, senest med Serdar Dusin som hattrick-helt i en 4-0-sejr, men de halter fortsat gevaldigt efter Trabzonspor.

Omvendt har jeg fornemmelsen af, at Frankfurt hele tiden tager skridt i den rigtige retning, også selvom de i weekenden tabte med 3-2 mod Hoffenheim. Enner Valencia er fortsat ude for hjemmeholdet, der altså ikke har det store at spille for.

Lisbergs bud: BTS til odds 1,57 – SPIL HER >>*


West Ham – Dinamo Zagreb X (0-0)

Det er ganske fint at holde med West Ham for tiden. En flot, flot sejr mod Chelsea på 3-2 giver dem en fjerdeplads i Premier League, og i Europa League er de sikkert videre på en førsteplads efter fire sejre og en enkelt uafgjort. Eneste malurt i bægeret var, at både Kurt Zouma og Ben Johnson begge kom galt af sted i kampen mod Chelsea.

Moyes har generelt roteret en del i Europa League, og det med succes, og han er klar til igen at give reserver, og nok også akademispillere, chancen i denne kamp mod Zagreb. Kroaterne er videre på en andenplads med en uafgjort eller i tilfælde af, at Genk ikke vinder, så de kan tillade sig at forholde sig afventende, hvilket jeg tror resulterer i en kamp uden alverdens mål.

Lisbergs bud: Under 2,5 mål til odds 2,05 – SPIL HER >>*

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

Skriv første kommentar

Skriv et svar