Lisberg: Tips til 3. runde i Europa League d. 26. oktober 2023
Fortsætter Ajaxs monumentale nedtur? Kommer Brighton endelig i gang? Og hvordan går det i den nordiske brødreduel mellem to hold uden point i gruppen? Nicolai Lisberg zoomer ind på otte af tredje rundes største kampe i Europa League.

IMAGO / Colorsport
Olympiakos – West Ham X (2-2)
Torsdag d. 26. oktober kl. 18.45
Set herfra et godt bud på rundens kamp. West Ham har sikker kurs mod videre avancement efter to sejre i træk, mens Olympiakos med blot en enkelt sejr gerne skal have tre point i dette opgør for at åbne gruppen op.
Olympiakos må have forholdsvis friske ben til dette opgør, da deres kamp mod Panathinaikos i weekenden blev afbrudt ved stillingen 1-1 på grund af uroligheder, og fyrværkeri der ramte en spiller, mens West Ham som så mange andre i denne sæson fik ørene i maskinen mod Aston Villa, da de tabte med hele 4-1.
Moyes har i denne sæson givet udtryk for, at det helt store fokus er på Premier League, og efter en god start på gruppen forestiller jeg mig derfor, at han her hviler et par spillere og så måske satser mere helhjertet på kampen i London næste gang.
Olympiakos har blot tabt en enkelt kamp i sæsonen, det var hjemme mod Freiburg, og jeg forestiller mig, at de kommer flyvende ud fra start i en kamp, hvor vi kan se frem til mål.
Lisbergs bud: BTS til odds 1,63 – SPIL HER >>*
Marseille – AEK Athen X (1-1)
Torsdag d. 26. oktober kl. 18.45
Europa Leagues mest underholdende gruppe byder på lidt af en lækkerbisken, når AEK Athen møder Marseille på udebane. Grækerne har været en af de store spillemæssige nydelser at følge med deres ultimative stil og det voldsomme pres, og det har indtil videre kastet fire point af sig, mens Marseille to gange i træk har spillet uafgjort. Senest mod Brighton, hvor de ellers var foran 2-0 ved pausen.
Marseille tabte i weekenden mod Nice, og det er ikke nogen hemmelighed, at jeg er lidt lunken ved Gattuso som træner, så hvorfor skulle AEK ikke også kunne få noget med fra Velodromen?
Der er en voldsom uro i klubben, selv efter farvellet til Marcelino, og AEK spiller på en måde, hvor de godt kan straffe Marseille, hvis/når de erobrer bolden højt oppe.
Lisbergs bud: X2 til odds 2,06 – SPIL HER >>*
Sparta Prag – Rangers 1 (2-0)
Torsdag d. 26. oktober kl. 18.45
Tjekkerne var især i den første del af kampen mod Real Betis klart bedst, men en stor fejl af Peter Vindahl kostede dem dyrt, og dermed har vi et scenarie før denne runde, hvor alle fire hold i puljen er noteret for tre point.
Jeg har dog været imponeret af danskerkolonien, de gange jeg har set dem i denne sæson, og jeg holder dem da også som relativt store favoritter hjemme mod Rangers.
Skotterne er langt fra det niveau, de viste for et par år siden, hvor de gik hele vejen til finalen. De er dog kommet lidt i omdrejninger med to overbevisende sejre senest på sammenlagt 7-0 i ligaen, men sidste rundes nederlag mod Aris Limassol var for mig også et vidnesbyrd om, at de svinger alt for meget.
Lisbergs bud: 1-tallet til odds 1,96 – SPIL HER >>*
Brighton – Ajax 1 (4-2)
Torsdag d. 26. oktober kl. 21.00
Hollændernes monumentale krise fortsætter, og det er efterhånden svært at begribe, hvor stor krisen reelt set er i den hollandske hovedstad. I weekenden sænkede danske Oscar Fraulo Ajax med en scoring helt til sidst, da det blev til et nyt nederlag, og de mangedobbelte mestre og Champions League vindere er nu under stregen med blot fem point i syv kampe.
Men de holder fast i Maurice Steijn, selvom Kasper Hjulmand i denne uge igen er blevet sat i spil til den stol, der snart må blive ledig. Måske allerede efter torsdagens kamp mod Brighton, hvor jeg har svært ved at se gæsterne få point. Brighton har godt nok haft en del udfald på det seneste, og de har kun hentet et enkelt point indtil videre i gruppen, men de kommer til at gøre ondt på Ajax med deres fart og kombinationer. Omvendt kan de også snildt indkassere bagud. Så som det bør og hedder sig i denne gruppe, så ligner det en ny underholdende og målrig kamp.
Update: Ajax har tirsdag aften valgt at sige farvel til Maurice Steijn.
Lisbergs bud: 1-tallet og BTS til odds 2,31 – SPIL HER >>*
Liverpool – Toulouse 1 (2-0)
Torsdag d. 26. oktober kl. 21.00
Der er topopgør på Anfield, når Toulouse gæster Liverpool torsdag aften. Liverpool med maksimum point efter de første to kampe kan tage et stort skridt videre, og jeg forestiller mig, at Jürgen Klopp gerne vil have lukket gruppen så hurtigt som muligt, så han kan spare spillere i runde fem og seks i forhold til Premier League.
Tyskeren har stillet med et mix af reserver og profiler i de første to kampe, og det tror jeg også, han gør her, men med overvægt af profiler for at få de tre point.
Liverpool har gjort rent bord hjemme på Anfield i denne sæson, og selvom Toulouse i Europa League ikke kan kategoriseres som ”One of those European Nights”, så skal de kunne tage en komfortabel sejr.
Franskmændene ligger i den tunge ende af den hjemlige liga, men er dog ubesejret i de fire seneste kampe og har trods alt hentet fire point i gruppen indtil videre. Det kunne godt komme til at minde lidt om den kamp, som Liverpool spillede i weekenden mod Everton, hvor Toulouse kan vise sig svære at bryde ned, men hvor den individuelle klasse gør forskellen.
Lisbergs bud: Liverpool vinder uden at indkassere til odds 2,05 – SPIL HER >>*
Molde – BK Häcken 1 (1-0)
Torsdag d. 26. oktober kl. 18.45
Der er nordisk broderopgør torsdag, når Molde og Häcken har kniven for struben. For begge mandskaber står noteret for nul point efter de første to runder, så det er ved at være sidste udkald, hvis de vil videre fra gruppen. Måske særligt for Häcken, der hjemme tabte mod Qarabag, senest de var i europæisk aktion.
Molde kæmper lidt med det i den hjemlige liga, hvor de er placeret på en noget skuffende femteplads, mens Häcken omvendt fortsat kan drømme om et svensk mesterskab, da de på tredjepladsen har seks point op til topholdet Elfsborg.
De har dog leveret det sløjeste aftryk af de to baseret på de første to gruppekampe, og derfor går jeg med en spinkel sejr til hjemmeholdet, selvom deres form bestemt ikke er prangende, og de her er uden Jacob Karlstrom og Martin Linnes, mens gæsterne tager turen til Norge uden Ali Youssef, Valgeir Fridriksson og Filip Trpcevsk.
Lisbergs bud: 1-tallet til odds 1,73 – SPIL HER >>*
Roma – Slavia Prag X (1-1)
Torsdag d. 26. oktober kl. 21.00
De to tophold i gruppe G mødes i Rom, hvor vinderen kan tage et stort skridt mod knockout-kampene og gruppens førsteplads. Måske ikke så overraskende, at det er netop de to hold, der skal dyste om den hæder, da hverken Sheriff eller Servette har vist et niveau, der skulle retfærdiggøre, at de kan gøre sig gældende i gruppen.
Mourinhos mandskab er efterhånden kommet i gang i Serie A med tre sejre i træk, selvom de måtte vente unødvendigt længe på at sikre de tre point i weekenden mod Monza. Mourinho, der er blevet meldt færdig i klubben til sommer, men de rygter ser nu ikke ud til at bide på portugiseren.
Ligesom Roma er Slavia også i fin form, og de har endnu ikke tabt i hverken ligaen eller Europa League, så hvis Roma som ventet sparer et par spillere, foruden Lorenzo Pellegrini og Paulo Dybala der begge er skadede, så kan jeg godt se tjekkerne få noget ud af denne kamp.
Lisbergs bud: X’et til odds 3,60 – SPIL HER >>*
Bayer Leverkusen – Qarabag 1 (3-0)
Torsdag d. 26. oktober kl. 21.00
Det var ikke nogen stor præstation, som Leverkusen leverede i weekenden mod Wolfsburg, men der var alligevel en selvfølgelighed over den måde, de forsvarede deres førsteplads i Bundesligaen på ved at vinde 2-1 ude. Og det endda i en kamp, hvor Florian Wirtz blev sparet, hvilket betyder, at han formentlig er med fra start her.
Førstepladsen indtager de også i denne gruppe, men den er dog delt med netop Qarabag, da begge hold er noteret for seks point efter de første to runder.
Jeg lader mig dog ikke forblænde sådan af to sejre mod Molde og Häcken, og Leverkusen er ganske enkelt på et helt andet niveau, så selvom Qarabag på nær Marko Vesovic har alle mand klar, så får de også et nederlag af et af Europas bedst spillende mandskaber.
Lisbergs bud: Leverkusen -2 (EH) til odds 2,28 – SPIL HER >>*
Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.
SpilXpertens dækning af Europa League sponsoreres af Cashpoint.