18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Lisberg: Tips til 2. runde i Europa League d. 15. september 2022

FC Midtjylland får sin sag for, når Lazio gæster Herning, og så har Dronning Elizabeths død også påvirket Eruopa League, hvor Arsenal – PSV er udsat, mens Manchester United måske må stille med alle stjernerne mod lille Sheriff for at holde sine spillere i form. Nicolai Lisberg ser nærmere på en interessant anden runde af gruppespillet i Europa League, hvor Bundesligaens tophold fra Union Berlin også skal i aktion.

Nicolai Lisberg

Nicolai Lisberg CL, EL, BL & La Liga

Nicolai Lisberg

Artiklen er sponsoreret af ComeOn!


Sheriff – Manchester United 2 (0-3)

Erik ten Hags tropper fik en skidt start på Europa League gruppespillet, da de tabte opgøret hjemme mod Real Sociedad i første runde. Det var dog en kamp, hvor de roterede gevaldigt og gav flere af reserverne en pause. Selvom det så kostede et nederlag, kan jeg ikke forestille mig, at det får ten Hag til at ændre ved sin plan om, at Europa League i år er stedet at rotere sine spillere. Og dog. For Dronning Elizabeths død har skabt problemer for afvikling af kampene i England, hvor Manchester Uniteds for anden weekend i træk må se sin kamp udskudt denne weekend. Så kan man forestille sig et scenarie, hvor Manchester United måske vil benytte profilerne torsdag for at holde dem skarpe? Senest stjernerne var i aktion for United var i sejren mod Arsenal i begyndelsen af september, og med de forestående landskampe er næste opgør i Premier League den 2. oktober, hvor de møder Manchester City.

Det er spekulationer, men uanset hvad står tilbage, at gæsterne selvfølgelig skal have tre point, og chancen for en storsejr stiger markant, hvis nogle af profilerne bringes i spil. Sheriff leverede i sidste sæson en af europæisk fodbolds største overraskelser nogensinde, da de slog Real Madrid på udebane, og de lagde fra land med 3-0 mod Omonia i første runde, men det hjælper dem ikke torsdag. Martial, Shaw og De Beek er alle tvivlsomme til denne kamp for gæsterne.

Lisbergs bud: Manchester United -1,5 (AH) til odds 1,62 – SPIL HER >>*


FC Midtjylland – Lazio 2 (1-3)

FCM var mere end bare almindelige heldige med at slippe fra Farum med det ene point i weekenden, da de i store dele af kampen var spillet ud ad banen, og der skulle et, lad os bare sige tvivlsomt, straffespark til i de sidste sekunder, før de fik sikret 1-1. De gode takter fra Capellas’ debut i Brøndby har været lidt færre sidenhen, og nu venter der noget af en mundfuld med kampen mod Lazio. Statistisk set har FC Midtjylland blot tabt en enkelt Europa League kamp på hjemmebane, men det var netop til et hold i lyseblå-trøjer fra Italien, da Napoli vandt på heden for nogle år tilbage.

Italienerne kommer med en 2-0-sejr mod Verona i weekenden, hvor Ciro Immobile selvfølgelig kom på tavlen, inden Luis Alberto lukkede i de døende sekunder. Lazio har ikke være overbevisende i Serie A på det seneste, men det er kun en uge siden, at de fuldstændig smadrede Feyenoord i denne gruppe med 4-2, så der bør ikke være tvivl om Lazios kvaliteter. Tvivl er der måske snarere om, hvilket hold, Sarri sender på banen i Herning. For er det her en kamp, der giver ham mulighed for at rotere lidt? Hold for en god skyld øje med startopstillingen hos gæsterne.

Det bliver et opgør, hvor Lazio kommer til at være mest på bolden, og hvor FC Midtjylland måske kan true på omstillinger, hvis de tør lægge pres højt oppe på banen. Det kampbillede er muligvis ikke dumt, men jeg har stadig svært ved at se FC Midtjylland i denne forfatning få noget ud af opgøret torsdag aften.

Lisbergs bud: 2-tallet til odds 1,90 – SPIL HER >>*


Feyenoord – Sturm Graz 1 (4-1)

Hollænderne fik ørene i maskinen, da de gæstede den lyseblå del af Rom i seneste runde, så nu er de allerede lidt under pres, når Sturm Graz, der som bekendt vandt opgøret mod FC Midtjylland, kommer på besøg.

Feyenoord kom dog på rette spor med en 3-0-sejr i weekenden, og selvom de defensivt havde store kvaler i Rom, så viste de offensivt igen fint spil. Der virker til, rent niveaumæssigt, at være stor forskel på Feyenoord og Lazio kontra Sturm Graz og FC Midtjylland, så hollænderne tager de tre point i relativt overbevisende stil.

Lisbergs bud: Feyenoord -1,5 (AH) til odds 1,90 – SPIL HER >>*


Olympiakos – Freiburg X (1-1)

Det var lidt forkrampet, sådan som Freiburg tog sig ud mod Qarabag for en uge siden, men de fik de forventede tre point og dermed en fin start på gruppen. I weekenden måtte de så overgive førstepladsen i Bundesligaen, da de ikke kunne score mod Gladbach, så til trods for at de har fået fire point i de sidste to kampe, har der været en lille formnedgang at spore for Freiburg.

Olympiakos er kommet lidt svingende fra land i den hjemlige liga, og selvom der kun er spillet fire runder, så er det bemærkelsesværdigt, at de er nede på en tredjeplads og på tværs af turneringer blot har vundet en enkelt af de seneste fem kampe. Senest med uafgjort mod Volos. 

De er nok små favoritter her, og El Arabi er en dygtig angriber på dette niveau, men Freiburg kan med lidt held og dygtighed godt tage et point med hjem fra Grækenland, i hvad der ligner en tæt duel.

Lisbergs bud: X’et til odds 3,35 – SPIL HER >>*

Få op til 1.000 kr. i bonus hos ComeOn
18+ | Kun nye spillere | Få op til 1.000 kr. bonus (min. indbetaling 100 kroner) med koden ‘MAXBETTING’. Gennemspilskrav: 10 x (5 x indbetaling og 5 x bonus) til min. odds 1,80 inden for 60 dage. Indbetalinger med Paysafecard, Skrill og Neteller er ikke gyldige. Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | StopSpillet.dk (tlf. 70 22 28 25). Alle regler og vilkår


Rennes – Fenerbahce X (2-2)

Den tidligere Superliga-profil Kamal-Deen indledte målfesten for Rennes, da de i weekenden vandt med hele 5-0 mod Auxerre. Det var med andre ord noget mere overbevisende, end den sene sejr de fik mod Larnaca i første runde af Europa League. 

Også Fenerbahce kom godt i gang med en sejr i første runde, men modsat Rennes har de ikke spillet i weekenden, da 19 hold i den tyrkiske liga kaster en friuge af sig fra tid til anden. 

Det er et lidt undervurderet opgør i denne runde, for det har potentiale til at blive utrolig seværdigt og muligvis også dramatisk. Hjemmeholdet er favorit, men et spil på at begge hold scorer virker umiddelbart mere oplagt, ligesom der er flotte odds på, at tyrkerne får noget ud af opgøret.

Lisbergs bud: X2 til odds 2,20 – SPIL HER >>*


Roma – HJK 1 (3-0)

Efter en flot start på sæsonen fulgte først et 4-0-nederlag mod Udinese, inden de tabte 2-1 i Bulgarien til Ludogorets. Men i weekenden lykkedes det så romerne at vinde igen, da de slog Empoli med 2-1. Blandt andet på mål af Tammy Abraham. 

Jeg må indrømme, at jeg troede på romersk succes i Bulgarien, og at det både skuffede og overraskede mig, at de ikke fik noget med fra det opgør. Men uanset hvordan Mourinho blander kortene torsdag, så gentager det scenarie sig ikke mod HJK. Finnerne spillede ganske fint mod Betis på hjemmebane, men tabte alligevel 2-0, og Silkeborgs banemænd kan muligvis stå kompakt defensivt, som vi har set det, men de har ikke alverden at skyde med længere fremme på banen.

Lisbergs bud: Roma fører ved pausen til odds 1,38 – SPIL HER >>*


Braga – Union Berlin 1 (2-0)

Spitzenreiter. Union Berlin er efter syv runder nyt tophold i Bundesligaen. Det er imponerende og et vidnesbyrd om det flotte arbejde, de laver på Köpenick. Men det er bare som om, at det arbejde ikke forplanter sig rent europæisk. I første runde tabte de Union-derbyet mod Saint- Gilloise på hjemmebane, og nu venter en svær kamp ude mod portugisiske Braga.

Jeg har i andre sammenhænge slået lidt på tromme for, at vi skal holde øje med Braga i denne sæson, da de for en gang skyld har muligheden for at true de klassiske tre i toppen af portugisisk fodbold, ligesom jeg også sagtens kan se dem gå hele langt i Europa League. De tog en 3-2-sejr i weekenden mod Rio Ave, i et opgør der først til sidst fik lidt spænding med to reduceringer i de sidste ti minutter. 

Sven Michel er ude med karantæne hos Union Berlin efter sit røde kort for en uge siden.

Lisbergs bud: 1-tallet til odds 2,20 – SPIL HER >>*


Real Betis – Ludogorets 1 (3-0)

Unai Emery kaldte efter Villarreals nederlag til Betis i weekenden Manuel Pellegrini for verdens bedste træner. Store ord, og nok også lidt for store trods alt, men det er imponerende, hvad chileneren fortsætter med at levere med dette Betis-hold. 

I sidste runde tog de en pligtsejr i det finske, da der for en sjælden gangs skyld var spilletid til Willian José, der kvitterede med to scoringer. Det vidner om den bredde, der faktisk er i truppen. Og det er netop bredden, der igen skal sikre Betis point hjemme mod Ludogorets, der fik en sejr mod Roma i deres første kamp i gruppen, og som måske viste sig stærkere end først antaget. De europæiske aftener på El Estadio Benito Villamarín er dog noget ganske særligt, så mon ikke at ‘verdens bedste træner’ selv med et par reserver også kan få en sejr her?

Lisbergs bud: Real Betis fører ved pausen til odds 1,80 – SPIL HER >>*

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

Artiklen er sponsoreret af ComeOn!


Skriv et svar